Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Lektier Online har vokseværk
For biblioteker
Navigation
 

Lektier Online har vokseværk

LO_vokser_new.jpg

af Anne Vest Hansen

Så er 2011 skudt i gang, og på landets skoler er der atter gang i skolearbejdet og lektielæsningen. Mange elever har brug for en hjælpende hånd, når de sidder og knokler med matematikopgaverne, stilskrivning eller andre lektieopgaver. Lektier Online har nu 70 lektiehjælpere tilknyttet callcenteret på Statsbiblioteket. De skiftes til at sidde klar ved tasterne hver søndag, mandag, onsdag og torsdag kl. 17-20.

2011 bliver et år med megen online lektiehjælp
Det nye år er i skrivende stund 10 dage gammel, og der er allerede over 100 nye elever der har oprettet profil på Lektier Online, siden vi genåbnede 5. januar 2011. Det er en flot start på året! Det vidner om, at et tilbud som Lektier Online rammer ned i et stort behov blandt de unge for at få hjælp til lektierne online. Lektier Online er et stærkt bud på en lektiehjælpsservice på de unges præmisser, og i en form der ligner de webtjenester, de kender i forvejen.

Lektier Online kommer til København
Som et led i en netop startet skolekampagne kommer Lektier Online rundt på skoler i udsatte boligområder i København, Fredericia, Kolding, Viborg, Sønderborg og mange andre byer. Målet for Lektier Online er at være et landsdækkende tilbud om lektiehjælp inden udgangen af 2011. Med den udrulningsplan, der er lagt for foråret 2011, er vi rigtigt godt på vej.

AKT!ON – KOM GODT !GANG MED LEKT!ERNE
Skolekampagnen hedder AKT!ON – KOM GODT !GANG MED LEKT!ERNE, og den er i gang. Lektier Online møder generelt stor interesse fra mange skoler, der gerne vil bruge lektiehjælpen som et tilbud til deres elever. En del skoler efterspørger materialer om Lektier Online, så de selv kan præsentere lektier-online.dk for eleverne. Andre vil gerne have besøg af Lektier Onlines eventteam, og vi kommer gerne rundt på så mange skoler, som det er muligt for os at nå. Her vil Lektier Online selvfølgelig prioritere de skoler, der har størst tilknytning til de udsatte boligområder og projektets primære målgruppe.

Se kampagneside for skoler