Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Markedsføring og formidling af digitale ressourcer
For biblioteker
Navigation
 

Markedsføring og formidling af digitale ressourcer

Udgivet 8. juni 2011

nyhedsillustration_markedsforing_digitale_ressourcer.jpg

Af Sara Jørgensen, udviklingschef på Herning Bibliotekerne

Lad mig sige det med det samme: Jeg er ikke specialist i bibliotekernes digitale ressourcer (også kaldet licenser). Jeg kender ikke licenserne i dybden, og jeg ville aldrig kunne svare på spørgsmål om, hvad der adskiller den ene artikelbase fra den anden. Alligevel vover jeg at kaste mig over en artikel – netop om bibliotekernes digitale ressourcer – ud fra den præmis, at et drys uvidenhed, tilsat lidt branchekendskab og en god skefuld research, er den rette kombination til at bringe interessante perspektiver i spil.

Har vi stirret os blinde?
Der er skrevet og gjort utrolig meget for bibliotekernes licenser de seneste år. Utallige er de oplæg, ansøgninger, projekter og initiativer i øvrigt, som har fokuseret på at øge befolkningens brug af og kendskab til licensernes vide verden. Og jeg spørger mig selv: Har vi fokuseret så entydigt på de digitale ressourcer, vi betaler penge for, at vi har glemt, at der er en hel verden af værdifulde digitale ressourcer, som ligger gratis tilgængelig?

Når jeg ser markedsføringskampagner for digitale ressourcer, så ser jeg sjældent en markedsføring af andet end de betalbare digitale ressourcer. Jeg tror godt, jeg ved hvorfor. Vi tænker: ”Uha – det her har vi betalt en frygtelig masse penge for – så det må vi også sørge for at formidle.” Og selvfølgelig skal vi det. Men faktum er, at de betalbare digitale ressourcer ofte har et tilsnit, som gør dem uinteressante for den almene borger. De er fx ofte på engelsk. De er fx ofte ret uoverskuelige. De er fx ofte ret lukkede om sig selv og svære at integrere i andre formidlingsløsninger som fx vores hjemmesider. Nogle har et akademisk niveau som retter sig mod studerende på højere uddannelser. Jeg tror simpelthen ikke, vi skal have en illusion om, at disse betalbare ressourcer nogensinde opnår en stor popularitet i befolkningen.
Hvad jeg derimod rent faktisk tror på, er en målrettet og sammenhængende formidling af både de ressourcer, biblioteket har købt adgang til, og de ressourcer, som biblioteket ikke har en aktie i.

Vi skal genopdage og gen-formidle de supergode, aktuelle, brugervenlige digitale ressourcer uanset, om det er en såkaldt licens eller ”bare” et gratis og frit tilgængeligt website.

Eksempel: ”Global Issues in Context” har et super godt tema om Libyen. Det er aktuelt og faktuelt og henviser både til videosekvenser og tekst. Men også DR har på deres hjemmeside en hel temasektion om Libyen. BBC har det samme. Også den velkendte Wikipedia leverer næsten som en selvfølgelighed en lang artikel om Libyen med et hav af referencer.

Jeg appellerer ikke til at tage Bibliotekernes Netguide op af graven. Jeg appellerer blot til at udvide fokus og tænke som vores borgere gør: ”Hvor finder jeg det, jeg leder efter?” IKKE ”Hvilken af vores licenser kan give svar på dette?”. Og som følge heraf udvide vores markedsførings- og formidlingsaktiviteter til at inddrage alle relevante digitale såvel som ikke-digitale, betalbare såvel som gratis tilgængelige ressourcer. Hvorfor skulle vi ikke kunne reklamere for DR.dk – eller Wikipedia? Vi er da sat i verden for at lette borgernes adgang til information af en vis kvalitet – ikke for at hytte vores eget skind og sælge nogle varer, vi har på hylderne, men som der måske i virkeligheden ikke er så bred efterspørgsel på.

Eller hvad mener du?

Hvornår er nok, nok?
Forud for denne artikel lavede jeg en lille rundringning til et par biblioteker for at høre, hvordan de varetog arbejdet omkring formidling af licenser. Det viste sig, at de alle på forskellig vis havde gjort og gjorde en formidlingsindsats, men trods det, var der ikke en eneste af dem, der var tilfreds med benyttelsen og kunne sige, at benyttelsen stod mål med de ressourcer, der blev puttet i licenserne. Ingen havde, anstrengelserne til trods, oplevet et gennembrud, hvor brugen af licenserne for alvor havde rykket sig i den rigtige retning.

Det fører mig frem til næste overvejelse: Hvornår er nok, nok?

Måske skal vi til at drøfte, hvad der egentlig er en tilfredsstillende benyttelse af licenserne? Hvad er målet for formidlingsindsatsen i forhold til licenserne? Hvornår kan vi sige, at nu står brugen af licenserne mål med de ressourcer, vi putter i dem? Kom gerne med et bud.

At sætte mål for benyttelsen af licenserne kan jeg se som gavnligt af flere årsager: Dels vil det motivere til løbende at overvåge benyttelsen af licenserne, dels vil det motivere til formidlingsarbejdet, at der er et klart mål for indsatsen, og dels vil det være en hjælp i overvejelserne om, hvornår en licens skal udsættes for ”kassation”. De fleste biblioteker har et konkret mål for, hvornår fysisk materiale kasseres. 0 udlån på to år, så er det ud – eller måske lige en tur om magasinet. Men samme type mål har jeg ikke set licenserne udsat for.

I forbindelse med sådan en målsætning for licenserne vil det naturligt komme op til drøftelse, om alle licenser nødvendigvis skal have som mål at generere et stort antal download eller brugere. Jeg vil mene, at nogle licenser har en karakter, som gør dem uinteressante til direkte brug for borgerne – men egner sig særdeles godt som referenceværktøj for bibliotekets ansatte. I de tilfælde skal vi måske ikke piske os selv til at lave en blændende markedsføringsindsats rettet mod nogle slutbrugere, som alligevel ikke kan få meget ud af licensen, men i stedet måle værdien i forhold til hvor mange trykte referenceværktøjer, licensen kan erstatte.

Eller hvad mener du?