Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Mediestream Folkebibliotek - Vi tester - tegn abonnement
For biblioteker
Navigation
 

Mediestream Folkebibliotek - Vi tester - tegn abonnement

Udgivet 10. juni 2017

Af Jens Hjørne, Det Kgl. Bibliotek

Dit bibliotek kan sagtens nå det endnu. Hen over sommeren 2017 holder vi åbent for abonnementstegning på Det Kgl. Biblioteks nye avistjeneste til folkebibliotekerne, Mediestream Folkebibliotek. Tjenesten åbner til september 2017. I den mellemliggende tid er vi i tæt dialog med udvalgte biblioteker om indhold og brugergrænseflade med henblik på at indsamle erfaringer og kommentarer til optimal vejledning og support.

Fem mio. digitaliserede avissider
Mediestream Folkebibliotek indeholder ca. fem mio. digitaliserede danske avissider fra 1918 - 2001. I skrivende stund dækker de mange sider 35 avistitler, men både antallet af sider og titler vil blive udbygget. Du søger på tværs af artikler og annoncer og kan tilgå materiale, som den traditionelle artikelbase ikke "ser". Mediestream Folkebibliotek er et interessant værktøj for mange brugergrupper, fx historieinteresserede og slægtsforskere.

Randers Bibliotek bidrager
En tæt dialog med bl.a. biblioteksmedarbejdere fra Randers Bibliotek bidrager til, at vi kan samle erfaringer og indtryk til en optimal support og vejledning. En vejledning vi bygger ind i supportsiderne for tjenesten (se nedenfor).

Meldingerne fra Randers Bibliotek har været udelukkende positive. Søgemulighederne opleves som dækkende, og indholdet er spændende. Der var enkelte spørgsmål til rettigheder, herunder bibliotekets muligheder for at distribuere indholdet til brugerne, samt til mulighederne for søgeafgrænsning. Sidstnævnte drejer sig om mulighederne for at præcisere søgninger på fraser og tidsintervaller. Begge emner bliver beskrevet på supportwebsitet.

Vi forventer fortsat at inddrage biblioteker og biblioteksmedarbejdere i udarbejdelsen af vejledning og support hen over sommeren indtil tjenestens lancering i september 2017.

Medarbejdere fra Randers Bibliotek har ivrigt testet Mediestream Folkebibliotek i to uger, og leverede mange gode tilbagemeldinger.

Support og information
Besøg supportwebsitet www.statsbiblioteket.dk/mediestreamfolkebibliotek hvor du finder tilmeldingsformular, oversigt over tjenestens indhold, vejledning i rettighedsforhold, priser m.m. Du kan også finde vores kontaktoplysninger, hvis du har kommentarer, spørgsmål eller bidrag til vejledningerne.

Har dit bibliotek tegnet abonnement?
Er du i tvivl, om dit bibliotek har tegnet abonnement på Mediestream Folkebibliotek, kan du se siden Abonnerende biblioteker. Vi opdaterer listen løbende. I skrivende stund er 1,3 mio. borgere dækket af tjenesten i 2017.