Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Musikalske genreguider, bagkataloger og kunstnerindblik – nu til direkte download
For biblioteker
Navigation
 

Musikalske genreguider, bagkataloger og kunstnerindblik – nu til direkte download

Udgivet 8. januar 2014


Af Rune Sanggård Andersen, Projektmedarbejder, Bibzoom

Med den netop frigivne opdatering af Bibzoom har vi skruet op for formidlingen af udvalgte kunstnere og deres musik samt formidlingen af spændende genre, tidsperioder og temaer.

Download færdiglavede playlister med numre udvalgt af Bibzoom redaktionen og lad dig blive introduceret til spændende toner fra alle tiders mest interessante kunstnere. Dette er essensen af en af de helt store nyheder i det opdaterede Bibzoom applikation til desktop. Lyt eksempelvis til udvalgte numre i guiden til krautrock, hvor milepæle indenfor den tyske krautrock og kosmische musikscene fra 1970’erne præsenteres, eller lyt til et udpluk af sange fra Thomas Dybdahl, Kashmirs eller Depech Modes bagkataloger.

Der vil løbende blive introduceret nye playlister, der sammen med Bibzoom redaktionens temaer og dybdegående artikler, vil sætte spot på specifikke emner og give en samlet introduktion i både musik og tekst. Allerede nu kan sløret blandt andet løftes for planlagte P6 Beat Klubber med Pearl Jam, The Smiths og Blur på programmet. Playlister til disse P6 Beat Klubber kan allerede nu downloades.

Udover at introducere playlister til direkte download kommer Bibzoom opdateringen i nyt design der i langt højere grad lægger vægt på synligheden og formidlingen af musikken.