Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Musikkonference: Fremtidens Musikbibliotek - musikformidling: LIVE
For biblioteker
Navigation
 

Musikkonference: Fremtidens Musikbibliotek - musikformidling: LIVE

Af Niels Mark, ansv. redaktør Bibzoom

Konference om fremtidens musikbibliotek arrangeres i et samarbejde mellem Bibzoom, Bibliotekarforbundet og SPOT Festival og giver fri adgang til samtlige koncerter på årets udgave af SPOT Festivalen 2013.

Sæt kryds i kalenderen den 3. maj 2013 og deltag på den landsdækkende musikkonference, der sætter fokus på den aktuelle musikformidlings strømninger og tendenser. Hovedtemaer for konferencen er "Biblioteket som fremtidens musikalske formidlingsrum" & "Bibliotekerne og den digitale musik".

Fredag den 3. maj 2013 kl. 11 - 16.30.
Godsbanen i Aarhus, lige ved Musikhuset Aarhus

Konferencen præsenterer et hold af fagligt kompetente oplægsholdere, der alle beskæftiger sig med udforinger og muligheder indenfor musikbranchen. Konferencen indeholder også en paneldebat om "Biblioteket som spillested for upcoming bands og smal musik" bestående af repræsentanter for bibliotekerne og Dansk Live.

Konferencer er for dig der dagligt arbejder med bibliotekernes musikformidling - et område der har gennemgået en rivende udvikling i de seneste årtier.

Pris: 675 kr (+ gebyr)  der inkluderer adgang til SPOT Festival d. 3. - 5. maj 2013.

Mere detaljeret program og tilmeldingsinformation følger snarest.

Konferencen er arrangeret af SPOT Festivalen i samarbejde med Bibzoom og Bibliotekarforbundet.