Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / netmusik.dk i Trondheim
For biblioteker
Navigation
 

netmusik.dk i Trondheim

Udgivet 2. december 2009

Af Anne Holst

Sør-Trøndelag Kommune i Trondheim, Norge, afholdt d. 10. november 2009 konferencen "Den digitale allmenning - Ønske det, kunne det, ville det med - men gjøre det?”.

Konferencen havde fokus på digital formidling og deling af materiale fra hhv. arkiv, bibliotek og museum og havde inviteret netmusik.dk til at komme med et bidrag.

Konferencedeltagerne kom fra arkiver, biblioteker og museer i hele Norge og ud over oplæg fra norske biblioteker og arkiver, var der præsentationer fra udlandet, bl.a. fra Victoria Albert Museum og National Archives, England, og ikke mindst netmusik.dk.

I Norge er der et tæt samarbejde mellem arkiverne, museerne og bibliotekerne og dermed også stor fokus på, hvordan kulturarven formidles og digitaliseres. Trondheim er selv en aktiv uddannelsesby, hvor bl.a. museerne er midt i en større digital udvikling.

netmusik.dk blev præsenteret som dagens første oplæg, og der var stor og meget positiv interesse i forbindelse med præsentationen. Norge har ikke en lignende musikservice, og deltagerne var ivrige efter at høre både om platformsbegræsning, økonomien og indholdet i netmusik.dk. I Norge er der stor fokus på Open Source, og der blev derfor stillet spørgsmålstegn ved servicens afhængighed af Windows Media Player og DRM-licenseringen. Samtidig var de forskellige deltagere også bevidste og åbne omkring, at mange af de forbehold, bibliotekerne har overfor en service som netmusik.dk, gør, at et lignende norsk bibliotekstilbud stadig ikke er realiseret.

Efter præsentationen af netmusik.dk gjorde en præsentation af Victoria Albert Museums website med museets samlinger stort indtryk. Victoria Albert Museum og Gail Durbin arbejder med et spændende projekt, hvor museet fotograferer, beskriver samlingerne og præsenterer dem online. Se deres fantastiske samlinger.

Endvidere talte Andrew Payne fra National Archives begejstret om Arkivets “Online education services”, hvor der lægges vægt på, at folkeskoleelever leger sig til historisk viden.

Besøget i Norge slog endnu engang fast, at netmusik.dk er en original biblioteksservice, der nu også er en inspirationskilde i vores nordiske nabolande.

  • Links:
    www.kultimathule.no (Kultimathules website - Regionalt udviklingsprojekt i Trondheim)
    (link udløbet)
    www.st.fylkesbibl.no (Sør-Tøndelag Fylkeskommune)
    http://issuu.com/groups/dendigitaleallmenning (Konferenceoplæg)
    (link udløbet)