Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / netmusik i kulturnatten
For biblioteker
Navigation
 

netmusik i kulturnatten

22. oktober 2009

Banner kulturnat

Af Anne Holst

Den 9. oktober 2009 afholdtes den årlige kulturnat. netmusik.dk og musikbibliotek.dk var af Styrelsen for Biblioteker og Medier inviteret som aktører i Kulturnatten i Kulturstyrelsen i København.

Et af kulturnattens tilbud var en virtuel café – hvor bibliotekernes populære webplatforme: Litteratursiden.dk, Spørg Olivia, Biblioteksvagten.dk, ”det nye børnesite”, musikbibliotek.dk og netmusik.dk blev præsenteret og demonstreret for de nysgerrige kulturnatgængere.

Ud over den virtuelle cafe, dannede Kulturstyrelsens smukke bygning også rammen for andre kunst- og kulturarvs-arrangementer, bl.a. et Børnehavebibliotek, BYGAMOK (Børn og arkitekter i børnehøjde), interview med forfattere fra DRs romanklub, små koncerter og litterære performances, kunsthåndværksudstillinger og meget mere.kulturnat09

Den virtuelle café var velbesøgt og både den helt ældre og helt unge generation fik demonstreret hvor let det er at downloade gratis musik, samt finde musikanmeldelser og artikler fra de 2 biblioteksservices. Mange interesserede besøgte musikbibliotek.dk og netmusik.dks hjørne og fik ørebøfferne på, mens de hørte deres yndlingsnummer, eller en spændende PodCast direkte downloadet fra nettet. Den nye netmusik booklet var en god indledning til mange snakke om 2 af bibliotekernes populære webplatforme.