Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Netværk for lånesamarbejde - Nyt fra deltagerkredsen
For biblioteker
Navigation
 

Netværk for lånesamarbejde - Nyt fra deltagerkredsen

Udgivet 20. maj 2014

Af Inge Jensen, bibliotekar, Statsbiblioteket

Statsbibliotekets netværk for Lånesamarbejde udveksler best practise, inspiration og fremmer lånesamarbejdet mellem bibliotekerne. Et fast punkt på netværkets møder er "Nyt fra deltagerkredsen", hvor der udveksles nyheder og erfaringer. I nedenstående kan du læse om punktets indhold på de seneste møder den 2. og 3. april.

Bestillinger i Sverige
På foranledning af en mail fra Gentofte rejste Statsbiblioteket spørgsmål om, hvorvidt andre biblioteker havde fået besked fra svenske biblioteker om at bestille direkte i LIBRIS? Når Statsbiblioteket bestiller for danske biblioteker hos svenske leverandører, gøres det normalt via Danbib ”på vegne af” det bestillende bibliotek. Men idet flere af de svenske universitetsbiblioteker har skiftet bibliotekssystem pr. 1.januar i år, går vores bestillinger ikke direkte ind i deres systemer men ender som e-mails, hvilket medfører manuel håndtering på leverandørsiden.

Det var tilsyneladende ikke en problemstilling, der havde ramt så mange biblioteker endnu, og en del bestiller i forvejen direkte i LIBRIS, medens andre var glade for at Statsbiblioteket havde kompetencen til at gøre det for dem. Efterfølgende er der kommet anden henvendelse med samme problem, og vi er kommet frem til en løsning, hvor vi bestiller direkte i LIBRIS, så bliv endelig ved med at sende jeres bestillinger til os.

Returbeskeder fra Statsbiblioteket
Statsbiblioteket var interesseret i at høre om, hvorledes vores returbeskeder fungerer.  De automatiske beskeder kan godt virke uforståelige og irrelevante. F.eks. stod der i en besked til Odense ”Ønskes fra udland?”, selvom der også var skrevet ind, hvorfor bestillingen ikke kunne opfyldes. Dette er et eksempel, hvor en automatisk besked kolliderer med det, som sagsbehandleren har at oplyse om materialet. Andre syntes, at der ofte var for meget ”teknisk snak” før selve beskeden.

Nogle beskeder synes unødvendige. Man undrede sig også over, hvorfor bestillingen kommer retur med besked om, at den ikke ses ud fra det oplyste, selvom det bestillende bibliotek har skrevet kilde og oplysninger ind. Til dette kan der være flere svar. Nogle gange følger bestemte oplysninger ikke med over i vores sagsbehandlings system. Vi prøver dog at ekspedere alligevel ud fra bedste evne.

Andre gange kan der være opgivet en kildehenvisning, som vi alligevel ikke kan komme videre med. Vi gør opmærksom på, at da vi ikke kan ændre i de automatiske beskeder, er det ekstra vigtigt, at man bemærker de efterfølgende manuelle beskeder, og at man spørger ind til dét, der ikke er umiddelbart forståeligt.

Det Kongelige Bibliotek og institutterne
Denne gang havde Poul Erlandsen fra Det Kongelige Bibliotek (KB) en opsummering om, hvorledes fjernlånet fungerer på KB og KUBIS. KB bruger mange ressourcer på administrativt arbejde med at behandle bestillinger, idet samtlige bestillinger på institutbøger går via KB (også hvis institutbiblioteket har selvstændigt biblioteksnummer). KB tjekker, om bogen skulle findes på et andet  bibliotek. Hvis den gør det, afvises bestillingen på instituteksemplaret, og det er underordnet, at eksemplarer på andre biblioteker evt. er udlånt. Der laves en reservation på et andet bibliotek.

De svar, der gives af KB, registreres tilsyneladende ikke af bestillende bibliotek, som derfor sender rykkere direkte til institutbibliotekerne, hvor man ikke kan gøre noget ved dem. Men de går videre til KB, der igen bruger mange ressourcer på efterlysninger og kontakt til institutterne.

HVIS bestillingen har resulteret i et lån fra et institutbibliotek, foregår alt igennem KB, som naturligvis også skal have bøgerne retur for at få dem ud af deres system. Bøgerne udsendes med kørselsordningen og med en seddel vedlagt, om at materialet skal retur til KB. Der opfordres derfor til, at man bruger køresedlerne. DBC vil forsøge at lave køresedler direkte til KB, således at man undgår institutterne.
Fra KB kom der endnu et par opfordringer. Den første henvender sig nok mest til Diamantens omkringliggende biblioteker:

  • Send IKKE brugere ind for at se noget materiale. Der er ingen bøger på Diamanten. Alt undtagen avismikrofilm skal bestilles og findes frem til brug næste dag. Der kommer mange brugere, som spilder en tur derind, når de ved fremmøde får at vide, at de ikke kan se materialet straks.
  • Nordiska Afrikabiblioteket fra Sverige har til opgave at levere materiale indenfor emnet til hele Norden og de deltager i kørselsordningen, bestil derfor direkte i Sverige. KUs Center for Afrikastudier vil ikke udlåne materiale, hvis der er en post i Netpunkt til Nordiska Afrikabiblioteket i Sverige. (DBC vil forsøge at lave køresedler til Nordiska Afrikainstitutets Bibliotek)

Låneveje i Sverige
I forbindelse med sidstnævnte opfordring kom spørgsmålet ”Er der nogle låneveje i Sverige, der er bedre end andre?”. Her blev nævnt, at Lund har specielle forpligtelser overfor Danmark mht. levering af svensk materiale. Ellers var konklusionen, at man bør bruge nærhedsprincippet. MEN brug ikke Malmø (Mo), da de ikke længere fungerer som lånecentral. Benyt i stedet Sveriges depåbibliotek och lånecetral i Umeå (Umdp) og Stockholms stadsbibliotek Internationonella biblioteket (Ilc).

Copyright
Til slut de altid aktuelle copyrightproblemer. Må man f.eks. videresende elektroniske kopier fra Infomedia? NEJ, det må man ikke, de skal leveres på papir til slutbrugeren. Men mht. E-kopi-aftalen er der forhandlet tilladelse til videresendelse til slutbruger.