Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Netværk i lånesamarbejde - sæt kryds i kalenderen
For biblioteker
Navigation
 

Netværk i lånesamarbejde - sæt kryds i kalenderen

Udgivet 12. maj 2015

Else Refstrup, sektionsleder, Overbygningsservices

Du kan allerede nu reservere plads i kalenderen til efterårets møder i Netværk i lånesamarbejde.

Efterårets møder i Netværk i lånesamarbejde afholdes 11. og 12. november. Det første møde afholdes på Statsbiblioteket, og dagen efter gentager vi programmet på DBC i Ballerup.

Mødernes program er under udformning, men der vil som sædvanligt være nyt fra DBC, Kulturstyrelsen og Statsbiblioteket.

Vi vil blandt andet gøre status på Digital Artikelservice, som har fået rigtig stor tilslutning. Desuden bliver det spændende at følge udviklingen i fjernlån, der de første 3 måneder af 2015 ligger 10 % højere end i samme periode sidste år.

Netværket i lånesamarbejde blev oprettet i 2008 og har været gennem en løbende udvikling. Blandt andet udvidede vi for et par år siden, på opfordring, deltagerkredsen til at omfatte medarbejdere med fjernlånsopgaver fra alle biblioteker og ikke kun fra folkebibliotekerne.

Vi har i samme anledning revideret kommissoriet, som kan ses her >>.

Vi glæder os til at se jer til efterårets møder og udsender endeligt program med tilmelding efter sommerferien.