Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Nordisk netværksmøde på Mångkulturellt centrum i Fittja
For biblioteker
Navigation
 

Nordisk netværksmøde på Mångkulturellt centrum i Fittja

Af Vibeke Nielsen

Der var 20 deltagere fra de nordiske lande på mødet i Nordisk biblioteksnetværk, og dagen startede med præsentationer i plenum og derefter i grupper.

Iwona Preis fra INTERCULT deltog i mødet og fortalte kort om arbejdet med at yde støtte til nordiske kulturinstitutioner, herunder biblioteker.

Unik service fra Finland
Sunniva Drake, Carola Snell og Abdulkareem Qasim Hussein fra Esbo Bibliotek i Finland præsenterede deres service til asylansøgere.

Biblioteket har en meget unik service til asylansøgere, der startede i 2016 i forbindelse med, at de mange flygtninge fra Syrien kom til Europa. Erfaringen viste hurtigt, at asylansøgere ikke havde råd til at komme til biblioteket, så biblioteket gav dem busbilletter. Biblioteket rekrutterer frivillige blandt asylansøgere, så de kan hjælpe hinanden. Facebook er god til rekruttering.

Biblioteket hjælper med mange forskellige ting, herunder jobansøgninger, bookingtid hos lægen, ansøgning om bolig osv. Sommetider kan biblioteket ikke hjælpe, men så kan de fortælle, hvor man kan få hjælp. Besøg fra den afghanske ambassade i Sverige er de vigtigste ting, biblioteket har lavet. Det er nødvendigt for afghanerne at få papirer og dermed få mulighed for at blive i Finland.

8-10 personer er involveret i servicen. Gruppen undersøger, hvordan man løser forskellige problemer, og de sikrer løbende videndeling i gruppen. Andre kontorer/institutioner i kommunen sender også asylansøgere til biblioteket, som er blevet kommunens videncenter. Servicen er åben 20 timer om ugen og er meget besøgt. I de tre første uger af oktober har biblioteket hjulpet 200 personer.

Et af de største problemer for indvandrere og asylansøgere i Finland er at få arbejde. Hver måned har biblioteket en "headhunting" dag. Allerede første gang kom der 100 personer for at få hjælp til at finde arbejde. Selvom de ikke nødvendigvis får jobbet, kommer de til jobsamtaler og får den erfaring.

Esbo Biblioteks fokus:

  • Beskæftigelse
  • Uddannelse
  • Iværksætteri

Workshop
Der blev afholdt en workshop på netværksmødet, hvor nogle af de problematikker, der er kommet frem på tidligere møder blev diskuteret.

Se oplægget til workshoppen >> (pdf)

Der var en rigtig god diskussion under workshoppen, der bl.a. gav nedenstående tips til sprogcaféer:

  • Det er en god idé at give nogle emner til diskussion.
  • Hvis folk stort set uden læsekompetencer deltager i sprogcaféer, kan man bruge billeder i stedet for tekst til de valgte emner.
  • Det er vigtigt at finde ud af, hvad frivillige forventer af biblioteket.
  • Shared reading kan bruges til diskussion, men det er vigtigt, at alle er på samme niveau og kan forstå teksten. Teksten bør ikke tage mere end 20 minutter at læse.
  • Bibliotekets hjemmeside kan bruges til at rekruttere frivillige.
  • Det er et problem, at bibliotekerne ikke ved, hvem der kommer af frivillige fra gang til gang. Lav et excel-ark, hvor frivillige kan skrive, når de ikke kan komme.
  • En erfaren underviser kan lære de frivillige, hvordan man arbejder bedst i en sprogcafé.
  • Gratis billetter til frivillige er en god måde at anerkende frivillige på.
  • Husk at evaluere tjenesten med de frivillige – hvor de frivillige også evaluere biblioteket.

Næste møde og konference
Næste møde i det nordiske biblioteksnetværk vil blive afholdt i København den 8. maj 2019. Netværksmødet afholdes i sammenhæng med en konference om digitale materialer og formidling til sproglige minoriteter den 9. maj. Der vil løbende komme mere information om netværksmødet og konferencen. Har du spørgsmål til netværket eller konferencen, så kontakt Vibeke Nielsen.