Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Ny BibZoom uden ”.dk” den 29. februar
For biblioteker
Navigation
 

Ny BibZoom uden ”.dk” den 29. februar

Udgivet 25. januar 2011


af Jens Hjørne

Den 29. februar bliver en ganske særlig dag. Ikke blot på grund den specielle dato men også fordi BibZoom.dk i år, netop den 29. februar frigiver den nye applikation til pc. Navnet bliver BibZoom (bemærk fraværet af  ”.dk”) og indholdet bliver et helt nyt univers med sømløs søgning, download og fornyelse og meget meget mere. Med den nye applikation tager BibZoom.dk et væsentligt spring ind i næste generation af formidlingsplatforme for biblioteksservices.

Bibliotekerne kommer først
Frigivelsen sker i første omgang med fokus på landets biblioteker og biblioteksmedarbejdere. Frigivelsen er naturligvis fuldt offentligt, men opfølges først senere af en bred kampagne til slutbrugerne. Det giver landets biblioteker og biblioteksmedarbejdere mulighed for at få lært produktet at kende samt at få integreret den nødvendige formidling i bibliotekernes websites og andre relevante kanaler.

Migration fra web til PC applikation
Målet med det nye BibZoom er at tilbyde brugerne en langt smidigere adgang til det nuværende indhold i BibZoom.dk samt at gøre brugen langt mere attraktiv i form af enkelt download og sømløs fornyelse. Artikler, film, World-univers, podcasts, lytteguides og Kulturindhold følger naturligvis med over i den nye formidlingsplatform. Med andre ord er det hensigten at migrere brugerne fra web platform til den ny platformsuafhængige applikation.

Flere brugere og bedre brug
Med introduktionen af BibZoom applikationen udvides den fulde tilgængelighed for Mac-folket. Tidligere har de kun haft brugsadgang gennem en stærkt begrænset Organizer. Nu får både Windows og Mac pc de samme funktioner og forbedringer. Dermed er langt de væsentligste dele af pc-markedet dækket af det samme forbedrede BibZoom-produkt.

Test og intensiv indsats
Lige nu foregår der en intensiv test og klargøring af BibZoom applikationen. Opgaven løftes af en stærkt udvidet ”taskforce” samtidigt med, at der forberedes en bred kampagneindsats til en bred offentlighed. Den intensive markedsføring imod slutbrugerne er fastsat til 1. maj, så der i den mellemliggende periode (29. februar til 1. maj) er fokus på information til biblioteker og biblioteksmedarbejdere samt klargøringen af bibliotekernes formidling til lanceringsdagen.

BibZoom.dk websitet ændres
Et led i migrationen fra web til applikation bliver transformationen af websitet BibZoom.dk fra traditionel formidlingsportal til formidler af den nye applikation. Søgning, download, artikellæsning og afvikling af indhold generelt flyttes til applikationen BibZoom, imens websitet BibZoom.dk koncentrer sig omkring formidling og download af applikationen BibZoom. Ganske som vi kender det fra tilsvarende produkter (eksempelvis iTunes)

Vigtige datoer

  • 29. februar:
    BibZoom applikationen frigives til både biblioteker og slutbrugere. Dog uden kampagne.
    Websitet bevarer sin nuværende form
    Formidling af applikationen samt nedtælling til migrationen 1. maj påbegyndes.
  • 1. maj
    BibZoom (appliktionen) lanceres i bred slutbrugerkampagne
    BibZoom.dk (website) overgår til formidling af applikationen

Vi informerer løbende om processen, og spørgsmål og kommentarer til support@bibzoom.dk er, som altid, velkomne.