Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Nye kataloger på arabisk, bosnisk og tyrkisk
For biblioteker
Navigation
 

Nye kataloger på arabisk, bosnisk og tyrkisk

24. februar 2011

Af Kirsten Christensen

Tyrkisk forside 2010-2011

BiblioteksCenter for Integration udgiver i dag kataloger over materialer indkøbt i 2010 på tre af de største sprog i samlingen:

arabisk

bosnisk/kroatisk/serbisk

tyrkisk

Om nogle uger udgiver vi også kataloger over nye materialer på persisk og urdu.

Katalogerne er en fortsættelse af sidste års kataloger, der har været meget efterspurgte.

Vi håber, at katalogerne fortsat bliver anvendt som et godt værktøj til at formidle vores samlinger af bøger, musik og film på fremmedsprog.

Katalogerne er opdelt efter sprog og er henholdsvis for voksne og for børn. De kan downloades direkte fra hjemmesiden eller fra BibZoom.dk World (link udløbet). Vi anbefaler print i farver, da de indeholder billeder af alle omslagene.

Se de nye kataloger

Formidling til slutbrugere

Alle materialerne i katalogerne kan lånes via bibliotek.dk. En overvejende mængde af de omfattede film og musikalbums kan desuden downloades eller streames gratis fra BibZoom.dk World. Her kan man også læse nyheder og anmeldelser af nye film, musik og bøger på de fem største sprog i samlingen: arabisk, bosnisk/kroatisk/serbisk, persisk, tyrkisk og urdu. Brugere af BibZoom.dk World  kan downloade katalogerne, få tips til brug af bibliotek.dk på eget sprog, og læse nyheder fra DR på engelsk, arabisk, tyrkisk og somali.

Sig din mening
Vi vil meget gerne have feedback vedrørende de nye kataloger – skriv til os på sbciredaktionen@statsbiblioteket.dk