Nye oplevelser venter på BibZoom.dk/World
Af Maja Munch Nielsen
Nu er der snart nye materialer at tilbyde brugerne af BibZoom.dk World. I løbet af de kommende uger vil mere end 30 nye cd’er og over 40 nye spillefilm blive gjort tilgængelige på siden. Mellem nyhederne findes blandt andet ny musik og en enkelt spillefilm på Somali. Herudover vil der blive tilføjet film på sprogene: persisk, tamil, hindi og arabisk. Ud over film kan lånerne se frem til ny musik, hvoraf hovedparten er arabisk og persisk samt et lille udvalg af musik på urdu.
Så hold øje med World de næste par uger og stift bekendtskab med spændende nye film og oplivende ny musik.