Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Nye servicebrochurer fra Statsbiblioteket
For biblioteker
Navigation
 

Nye servicebrochurer fra Statsbiblioteket

nyhedsillustration_brochure.jpg

af Aynur Kekec

Læs de spritnye brochurer om nationale overbygningsservices til folkebibliotekerne og få overblik over Statsbibliotekets mange services til dit bibliotek. De trykte udgaver ligger i posten, men du kan skyde genvej med en pdf her på siden.

Statsbiblioteket lancerede for ganske nyligt en strategi med overskriften ’Stordrift og Videncenter’. Strategien har fokus på service til folkebibliotekerne, og har tre væsentlige indsatsområder, som giver rammen for det fremadrettede udviklingsarbejde:

Dialog og samarbejde - specialisering og arbejdsdeling - synlighed og markedsføring.

Indsatsområderne betyder, at de igangværende tiltag med involvering af vores kunder vil fortsætte og blive udbygget.

Med afsæt i denne strategi, har vi nu udarbejdet en spritny udgave af brochuren ’Service til de danske folkebiblioteker’ og dermed taget det næste skridt i retning af, at sikre gennemskuelighed og kontinuerlig udvikling af vores services.

Brochuren ’Service til de danske folkebiblioteker’ vil blive sendt til alle ca. 400 fysiske biblioteksadresser. Skulle antallet af medsendte brochurer ikke være tilstrækkelig, er det naturligvis muligt at rekvirere flere ved henvendelse til Aynur Kekec (tlf. 8946 2075).

Overbygningsbrochuren er suppleret med en ny udgave af brochuren ’BiblioteksCenter for Integration’, som vil blive tilsendt særskilt. Her kan du bl.a. læse om verdens første digitale bibliotek med etnisk fokus – BibZoom.dk/World og Lektier Online. 

Brochurerne er gældende i 2011-2012 og vil forhåbentlig inspirere til at benytte Statsbibliotekets nationale overbygning.

God læselyst!

    Statsbiblioteket biblioteksservices - brochure 2011.jpg     Bibliotekscenter for Integration - brochure 2011.jpg

Download de nye servicefoldere her (klik på billedet)