Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Nyt logo til digi-bib.dk
For biblioteker
Navigation
 

Nyt logo til digi-bib.dk

nyhedsillustration_digibiblogo

af Jens Hjørne

digi-bib.dk - afløseren for netmusik.dk - har nu fået et helt nyt logo og look. Processen med skabelsen af et kendetegn for det nye digitale bibliotek har været udbudt som konkurrence, og en vinder er valgt.

Logokonkurrence
Opgaven med at skabe logo til digi-bib.dk har været udbudt offentligt via websitet netmusik.dk og via Facebook på fansiden for netmusik.dk. Også de over 2000 modtagere af Statsbibliotekets nyhedsmail ForBiblioteker har fået en invitation til konkurrencen. I maj måned er der indsamlet en bunke forslag, som styregruppen for netmusikkonsortiet har kunnet vælge imellem. Det bedste forslag er valgt og er vist her på siden.

Og vinderen er...
Det beste blandt de mange gode forslag er leveret af  Pernille Nielsen, grafiker ved Odense Centralbibliotek. Pernille skriver selv om logoet: "Symbolet i  logoet illustrerer både et øje for de visuelle medier og en snegl - øresnegl - der transporterer lyd". Vi vil gerne takke Pernille og de øvrige deltagere i konkurrencen for indsatsen. Det bedste forslag er blevet præmieret.

Det nyet logo vil blive implementeret samtidigt med lanceringen af det nye website for digi-bib.dk d. 1. juli.