Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Nyt undervisningsmodul til bibliotekets personale
For biblioteker
Navigation
 

Nyt undervisningsmodul til bibliotekets personale

30. september 2013

Af Anne Holst, projektmedarbejder Bibzoom

Bibzoom har udviklet et lille kompetenceudviklingsforløb til bibliotekernes personale

Du og dine kollegaer har nu mulighed for at være med på to nye undervisningsmoduler i LærAmok: Bibzoom til pc og Mac og Bibzoom Radio. Modulerne er tilgængelige fra http://laeramok.dk, som alle centralbibliotekerne har fået tilbudt adgang til. Flere af centralbibliotekerne har allerede tilkendegivet, at de vil tilbyde det ud i regionen, så tjek lige om dit bibliotek også har fået muligheden via centralbiblioteket.

Indhold
Modulerne gennemgår de fleste funktioner i Bibzoom til pc og Mac og Bibzoom Radio. Efter gennemførsel af undervisningsmodulerne er du i stand til at bruge de fleste funktioner i Bibzoom og har en overordnet forståelse for mulighederne i Bibzoom. Samtidig har du fået den nødvendige fortrolighed, så du er i stand til at demonstrere Bibzoom for bibliotekets brugere. Du skal regne med at bruge ca. 30 min. til hvert af de to moduler.

Bonusinfo
Region Midtjylland er pt. i gang med en længere proces omkring udarbejdelse af en digital strategi for bibliotekernes digitale tilbud. Som led i dette har regionen udviklet nogle forløb vedr. download-tilbud, der tilbydes til regionen som et led i kompetenceudviklingen af de ansatte på bibliotekerne. Heri indgår også Bibzoom-forløbet.

Forløbet er udviklet af Anne Holst fra Statsbiblioteket og Per Christiansen fra Aabenraa Bibliotekerne.

Har du spørgsmål til indhold mm. så kontakt endelig
Anne Holst - ahw@statsbiblioteket.dk/ 89462050
Per Christiansen - pac@aabenraa.dk/ 73768058