Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / PRESSEMEDDELELSE: DR, Gaffa og landets biblioteker arrangerer musikaftener på dit bibliotek
For biblioteker
Navigation
 

PRESSEMEDDELELSE: DR, Gaffa og landets biblioteker arrangerer musikaftener på dit bibliotek

Udgivet 10. februar 2014

DR, musikmagasinet Gaffa og de danske bibliotekers musiktjeneste Bibzoom samarbejder omkring landsdækkende lytteklubber om et fælles musikalsktema. Samtidig følger P6 Beat op i din radio med særudsendelser om det aktuelle tema. Første band, der kommer under lup, er britiske The Smiths og musikscenen i og omkring Manchester – det sker fra og med den 3. februar 2014.

Elsker du rockmusik, og har du lyst til at dele dine musikoplevelser med andre? Så er de landsdækkende lytteklubber måske noget for dig. Man behøver ikke at være mester i musikhistorie - bare man har lyst til at lytte og diskutere.

P6 BEAT Klubben er et samarbejde mellem P6 BEAT, musikmagasinet GAFFA og bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom. På en lang række af landets biblioteker afholdes der de kommende måneder musikarrangementer, hvor publikum i fællesskab lytter til aktuelle temaer omhandlende rockmusikken i bredeste forstand. Samtidig følger P6 BEAT op i din radio med særudsendelser om det aktuelle tema.

”Samarbejdet er ganske unikt og udnytter alle tre aktørers unikke viden og indhold i forhold til de aktuelle emner. Og forhåbentligt vil lytteklubberne både føre til at mange mennesker får ny viden og musikalsk inspiration, samtidig med, at der lyttes til masser af god musik,” siger Niels Mark, musikredaktør på bibliotekernes musiktjeneste, der sammen med DRs P6 Beat og musikmagasinet Gaffa er arrangører af de mange landsdækkende arrangementer og aktiviteter. Christina Høier, Redaktør, DR Musik & Radio, fortsætter: “P6 Beat er et fælleskab omkring musikken, og med P6 BEAT Klubben får vi levendegjort fællesskabet i det fysiske rum på bibliotekerne, og det er en ret interessant udvikling for os.”

I det virtuelle univers kan man på den nye netop lancerede app for Bibzoom, læse guides og se playlister om månedens temaer, og man kan frit downloade musikken fra de omhandlende bands.

I februar måned er temaet for lytteklubberne den britiske 80'er gruppe The Smiths og musikscenen omkring den britiske by Manchester. Se bl.a. P6 Beat Klubbens guide til "The Smiths".

Udsendelsen "P6 Beat elsker The Smiths" sendes desuden på DR P6 Beat den 22. februar kl. 10-16.

Datoer for rockklubbber om ”The Smiths & Manchester-scenen” på bibliotekerne:

Vejle: 3. februar
Herning: 5. februar
Lyngby: 6. februar
Tårnby: 6. februar
Albertslund: 11. februar
Herlev: 13. februar
Aabenraa Bibliotek 20. Februar
Frederiksberg: 20. februar
Guldborgsund 18. februar
Rødovre: 24. februar
Odense: 24. februar

De næste temaer i P6 Beat Klubben er:
Marts 2014 - Pearl Jam & Grunge-scenen
April 2014 - Blur & Britpop-scenen