Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / PRESSEMEDDELELSE: Museer og biblioteker i unikt Roskildefestival samarbejde
For biblioteker
Navigation
 

PRESSEMEDDELELSE: Museer og biblioteker i unikt Roskildefestival samarbejde

Udgivet. 3. juli 2014

Download pressemeddelelsen >> (pdf)

Danmarks Rockmuseum, Bibzoom – Bibliotekernes Musiktjeneste og Roskilde Bibliotekerne har indgået et unikt samarbejde om musikformidling omkring årets Roskildefestival. Man kan finde parterne i Lyttesalonen på Pavillon Junior-området, ligesom man kan forberede sig til festivalen med over 120 ”speed podcasts” med baggrundsviden om musikken.

”Målet med årets stand, Lyttesalonen, er at give gæsterne anderledes oplevelser med musik, hvor vi både giver rum til fordybelse og rum til leg. Fordybelsen sker dels med tre daglige live-lytteklubber, dels med en væg med 127 kuraterede speed-lytteklubber (podcasts). Legen sker gennem rockmuseets nye bud på en musikaktivitet, Mixagon, hvor fem gæster sammen skaber et mash-up af kendte numre. Dertil kommer væggen med Rockens Danmarkskort, hvor vi præsenterer gæsterne for gode historier fra rockens mødesteder rundt omkring i landet – fra mælkepopper i Aalborg til hiphop i Thomas P. Hejle” siger Lise Hammershøj, kommunikationsansvarlig på Danmarks Rockmuseum.
Danmarks Rockmuseum åbner næste år i 2015 på Musicon, og har helt eksklusivt fået mulighed for at vise en stor fysisk 3D-model af det kommende museum på festivalen.

Musikformidling på nye måder
Overalt på landets folkebiblioteker afholdes der lytteklubber, hvor borgerne mødes og fordyber sig i musik og musikformidling blandt andet med P6 Beat lytteklubberne i samarbejde med DR. Med inspiration i lytteklubberne har teamet bag Lyttesalonen skabt 127 speed-podcasts af ca. 1 minuts varighed, der omhandler alle bands, der spiller torsdag, fredag, lørdag og søndag på Roskilde Festival 2014. Podcastene tager udgangspunkt i detaljen og anekdoterne om musikken. Podcastene kan afspilles på mobil eller web via Bibzoom musik app’en og præsenteres i Lyttesalonen på en større touch screen, hvor man selv kan vælge, hvilket band man vil høre om.

”Bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom har som erklæret formål at formidle musik på nye og spændende måder, og på at sætte fokus på  anerledes musik – det smalle, det nye, det særegne osv. Men også på at formidle musik i nye kontekster udenfor biblioteksrummet. Lyttesalonen på Roskilde er en sjov vinkel og en god måde at nå folk på, både på festivalen og på vores forskellige platforme, udtaler hovedredaktør Niels Mark fra Bibzoom.

Live-lytteklubber
Under festivalen afholdes der tre live-lytteklubber om dagen. Lytteklubberne faciliteres af musikbibliotekarer fra Roskilde Bibliotekerne. Der udleveres trådløse høretelefoner til gæsterne på standen, og der skabes på den måde et intimt lytterum midt mellem alle de andre gæster på festivalen.

”Live-lytteklubben er for folk, der er ekstra vilde med de historier, der ligger bag musikken eller bare interesserede i at lytte og bidrage med egne oplevelser af musikken. Det handler om at komme ned i nørdelaget, når Lyttesalonen inviterer til samtalebaseret lytning på standen. Lytteklubben varer en halv time og gentages tre gange dagligt. Hver dag omhandler det en kvindelig kunstner, der spiller på festivalen netop den dag. Vi vil give gæsterne mulighed for at få ny viden og musikalsk inspiration via engagerede og vidende musikbibliotekarer. Det eneste, man skal, er at møde op og lytte” siger Lunde Ljungberg fra Roskilde Bibliotekerne.

Besøg Lyttesalonen ved Pavilion scenen og hør speed-podcasts på Bibzoom Radio app’en.

Hent Bibzoom app’en her:
iTunes: http://bit.ly/BibzoomiTunes
Google Play: http://bit.ly/BibzoomGooglePlay

Eller download podcastserien på bibzoom.dk



Kontakter:
Lars Lunde Ljungberg, Roskilde Bibliotekerne: larsll@roskilde.dk – 29 36 95 28
Lise Hammershøj, Rockmuseet: liseh@roskilde.dk
Nicola Ravden, Bibzoom: nr@statsbiblioteket.dk - 23 41 18 65