Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Roskildes kampagne for BibZoom.dk
For biblioteker
Navigation
 

Roskildes kampagne for BibZoom.dk

nyhedsillustration_roskildekampagne

Af Ingrid M. R. Andersen
Musikbibliotekar Roskilde Bibliotekerne
Redaktionsmedlem BibZoom.dk

Få den nyeste musik – gratis og lovligt!
En kampagne for BibZoom.dk på Roskilde Bibliotekerne i efteråret 2010.

I efteråret 2010 valgte Musikafdelingen på Roskilde Centralbibliotek at sætte fokus på BibZoom.dk med en kampagne, der gerne skulle øge kendskabet og naturligvis brugen af sitet i kommunen. Tiltaget lå fint i tråd med, at fusionen af Netmusik.dk og Musikbibliotek.dk i juli og bibliotekets indsatsområde for årets sidste kvartal, som var ”Det Digtale”.

BibZoom.dk sat på hjul
Musikafdelingen gik i gang ikke mindst med inspiration fra centralbibliotekerne i Aalborg og Odense, der har haft stor succes med en lignende kampagner. En overordnet strategi blev sat i værk efter sommerferien og den første seriøse udfordring opstod ved, at der ikke fandtes officielt PR-materiale for det nye site. Dette kom dog i løbet af kampagnen, men takket være bibliotekets kommunikationsmedarbejdere blev der fremstillet egne plakater, bannere og løbesedler. Cd-æsker med kopier af div. covers blev sat frem relevante steder i bibliotekerne med signalet om, at Medina og Zumba Hits mv. kunne downloades og ikke kun lånes. Æskerne blev bl.a. hængt op på et stort net med det - idérige? - signal om, at de kunne hentes på nettet!

Derudover blev bibliotekets biler udstyret med streamers. Roskilde Bibliotekerne har endvidere en aftale med den lokale Kvickly om at benytte fire udstillingsvinduer til kampagner for bibliotekets tilbud, hvormed BibZoom.dk fik et af disse. Personalet blev vejledt i relevante situationer, hvor de med fordel kunne anbefale BibZoom.dk f.eks. i forbindelse med karensbelagte udgivelser og bestillinger på specielle cd’er fra andre større biblioteker, som findes i BibZoom.dk.  

Den 1. oktober gik kampagnen i gang. PR-materiale blev sat op på kommunens biblioteker, der blev udsendt en pressemeddelelse, og på bibliotekets hjemmeside fik BibZoom en central placering. Hver måned blev der udsendt en ny pressemeddelelse med tips om sitets fortræffeligheder, dets nye muligheder - bl.a. da der kom introduktionsvideoer og ikke mindst i december, hvor Anne Linnet og Hansi Hinterseer ønskede glædelig jul på BibZoom.dk, nu deres nyeste juleudgivelser pga. karenstiden først kan udlånes i marts!

Digitale initiativer
Det var selvfølgelig oplagt at give kampagnen et digitalt islæt. Musikafdelingen har en veletableret blog Lydspor (www.roskildemusikbib.dk), hvor de ansatte hver uge skrev et nyt musiktip - nyt eller gammelt, som kunne downloades på BibZoom.dk. Highlights fra blogindlæggene gik igen i på Musikafdelingens infoskærm, og biblioteks øvrige skærme var naturligvis udstyret med generelle informationer om BibZoom.

På biblioteks Facebook profil (www.facebook.com/pages/Roskilde-Bibliotekerne/41426635411) kom der ugentlig korte og aktuelle tips til musik på BibZoom.dk bl.a. da svenske Robyn gav en totalt udsolgt koncert i København i oktober, og der blev med succes iværksat en sms-konkurrence, hvor brugerne skulle give svaret på bibliotekernes nye musiksite.

Konklusionen på et efterår med BibZoom.dk for fuld musik blev, at brugen af sitet blev øget betydeligt, og adskillige brugere blev oprigtigt talt begejstrede over mulighed for at få den nyeste musik gratis og lovligt! Samtidig tegner der sig spændende samarbejder for fremtiden; Musikafdelingen samarbejder med Danmarks kommende Rockmuseum (www.danmarksrockmuseum.dk/) og skal først i det nye år tale om de mange både formidlingsmæssige og musikhistoriske (download)muligheder, som BibZoom også er en oplagt eksponent for. Og sidst, men ikke mindst, bliver det muligt at linke direkte til download fra BibZoom.dk i det lokale spillested Gimles (www.gimle.dk) koncertplan i løbet af 2011.

Med ønsket om et godt BibZoom.dk år 2011