SBCI rekrutterer seks nye medarbejdere
Af Nicola Ravden
SBCI rekrutterer til spændende projekt med Danmarks Radio og søger 6 sprogkonsulenter.
BiblioteksCenter for Integration (SBCI) har netop indgået et strategisk samarbejde med Danmarks Radio omkring oversættelse af DRs nyheder til de største sprog der tales af indvandrere og flygtninge i Danmark. Fra 1. juni 2009 vil man kunne læse DR nyheder på arabisk, bosnisk, engelsk, somali, tyrkisk og urdu. Nyhederne vil blive publiceret dagligt på www.dr.dk, www.finfo.dk og på DRs tekst-tv.
I forbindelse med projektet, og for at styrke det redaktionelle indhold på de forskellige flersprogede sider på FINFO, har SBCI i denne uge opslået 6 stillinger. Vi søger 3 fuldtidskonsulenter og 3 deltidskonsulenter med ekspertise inden for de ovennævnte sprog.
Se stillingsopslagene her:
- Tre sprogkonsulenter (37 timer pr. uge)
- Arabisk/dansk, engelsk/dansk og tyrkisk/dansk - Tre sprogkonsulenter (18 ½ time pr. uge)
- Bosnisk/dansk, somali/dansk og urdu/dansk
Stillingerne er midlertidige og løber foreløbig til udgangen af 2010 (med mulighed for forlængelse). Ansøgningsfrist den 15. april 2009.
Der følger flere nyheder om samarbejdsaftalen i den kommende tid.
For mere information, kontakt venligst teamleder Nicola Ravden på 4473 4633 eller nr@statsbiblioteket.dk