Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Skal I med Bibzoom-bussen på tour i 2014?
For biblioteker
Navigation
 

Skal I med Bibzoom-bussen på tour i 2014?

4. februar 2014

Af Anne Holst, projektmedarbejder Bibzoom

Sidste sommer kørte Bibzoombussen landet tyndt og deltog i en masse spændende musik- og kulturfestivaler.

I 2014 har vi igen fået mulighed for at tilbyde alle biblioteker at låne bussen i sommerperioden (helt præcist ugerne 26-32). Konceptet er det samme som sidste år. Bussen bliver dekoreret med Bibzoom-reklamer, og der stilles 2 iMac computere til rådighed i bussen, samt stole, markedsføringsmaterialer m.m.

Bussen kan køre rundt og ”deltage” på forskellige lokale musik- eller kulturfestivaler, hvor der er mulighed for at formidle Bibzoom til borgerne. Konceptet er baseret på, at I på bibliotekerne lokalt vil stille op og bemande bussen. Det kræver almindeligt kørekort at køre bussen. Udgangspunktet er, at det er gratis at låne bussen, dog skal I selv erstatte inventar, der bliver ødelagt, samt reparation af bussen, hvis der sker noget med den.

Synes du/ I, at det er en rigtig god idé, og passer det lige ind i en Bibzoom-kampagne på jeres bibliotek, eller har I en lokal festival eller byfest, I gerne vil deltage i, så kontakt os hurtigst muligt og senest den 18. februar 2014. Herefter laver vi en aftale for den tidsperiode, I har brug for bussen, samt andre praktiske ting.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Kontakt Anne Holst på ahw@statsbiblioteket.dk eller 89462050.

Inspirationsartikler for fra busturnéen i 2013: