Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Slut med Bibzoom Radio på din mobiltelefon pr. 1. marts 2015
For biblioteker
Navigation
 

Slut med Bibzoom Radio på din mobiltelefon pr. 1. marts 2015

Af Niels mark, ansvarshavende redaktør, Bibzoom

Fra 1. marts er det slut med at nyde de kuraterede musikplaylister fra Bibzoom på din mobiltelefon eller tablet. Bibzoom Radio lukker ned, men samtlige playlister vil sammen med en lang række af nye kunne streames på din PC via Bibzoom.dk

Fra 2015 har Bibzoom gennemgået en teknisk ansigtsløftning der betyder at det nu er langt lettere at nyde musikken på Bibzoom fra din PC eller Mac via streaming. Samtidig er lydkvaliteten markant forbedret imens musikkatalogen er tredoblet, efter at Bibzoom har indgået samarbejdet med musiktjenesten WiMP.

Bibzoom Radio lukket den 1. marts
Ansigtsløftningen betyder samtidig at Bibzooms app til mobile platforme Bibzoom Radio desværre må lukke ned fra 1. marts. Heldigvis fortsætter de kuraterede musikplaylister under Bibzoom.dk, hvor du under kategorien "Playlister" finder samtlige Bibzoom Radio playlister sammen med en række af andre playlister.

Send os en playliste om din favorit-musikgenre
Brænder du for en bestemt musikgenre, så send os meget gerne en playliste med dit personlige forslag til de 10-15 bedste albums inden for den pågældende favorit-musikgenre. Send os dit forslag sammen med en kort introducerende tekst om musikgenren. Så kigger redaktionen på samtlige playlister og udgiver dem på Bibzoom.dk.