Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Statsbibliotekets materialekøb til folkebibliotekerne genoptages
For biblioteker
Navigation
 

Statsbibliotekets materialekøb til folkebibliotekerne genoptages

Udgivet 18. januar 2011

nyhedsillustration_indkøbskonto

af Else Refstrup

Materialekøb genoptages
Statsbibliotekets indkøb af danske og udenlandske materialer til folkebibliotekerne er nu igen normaliseret. Indkøbene har siden sensommeren 2010 været midlertidigt indstillet. Bibliotekerne kan nu igen opfordre til indkøb af danske og udenlandske bøger, noder og lignende materialer.

Centralbibliotekerne har i den mellemliggende periode prioritere indkøbet af de berørte materialer.

Hvad køber Statsbiblioteket for folkebibliotekerne?
Kontoen understøtter Statsbibliotekets rolle som overbygning på de fysiske materialer, også i de tilfælde, hvor det er et materiale, vi ikke allerede har. Det er typisk materialer, som bibliotekerne vælger ikke selv at ville indkøbe, da der ofte er tale om "smalt materiale" uden hyppig udlån.
 
Biblioteksmedarbejderne kan indstille et materiale til køb, og ordren videresendes derefter til Statsbibliotekets indkøbsafdeling, som har mange års erfaring i at indkøbe den slags materiale. Vi bestræber os på at levere hurtigt, men til tider er der tale om materiale, som endnu ikke er udgivet, eller som er udsolgt fra forlagene, hvorfor der kan forekomme længere leveringstider.

Sådan bestiller du
Nye titler, der ønskes indkøbt af Statsbiblioteket, bestilles via Danbib.
Hvis titlen ikke kan lokaliseres til biblioteker i Danmark, indkøber Statsbiblioteket materialet.

Skriv Statsbibliotekets biblioteksnummer (820010) i det blanke felt udfor posten i Danbib og tryk bestil. Hvis titlen ikke findes i Danbib, benyttes Danbibs ”Skaf-funktion”. Tryk på den fane øverst, der hedder Skaf, og udfyld formularen med så mange oplysninger som muligt, gerne med kildehenvisning. I Modtager-feltet skrives Statsbibliotekets biblioteksnummer (820010), tryk Udfør bestillingen.
Alternativt kan der bestilles via bestillingsformularen på Statsbibliotekets website.