Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Streaming på netmusik.dk – Prøv det før din kollega
For biblioteker
Navigation
 

Streaming på netmusik.dk – Prøv det før din kollega

Udgivet 4. marts 2010

nyhedsillustration_streaming2

 

Streamingtilbud fra juli 2010
Fra 1. juli er det tanken, at bibliotekerne også skal kunne tilkøbe en service på netmusik.dk, hvor brugerne streamer musikken. Musikken høres, som I sikkert vil vide, ”live” på nettet på samme måde som (eksempelvis) netradio. Streaming har gennem de seneste år været i voldsom vækst og kendes bl.a. fra tjenester som LastFM, Spotify, Pandora og TDC-play.

netmusik.dk - også for Mac
Med streaming følger mange fordele: brugerne kan lave egne playlister, servicen kan benyttes på alle styresystemer, og endelig kan netmusik.dk benyttes på mobiltelefoner med netadgang.

Bliv netmusik.dk streaming-tester
netmusik.dk har efter aftale med Basepoint Media fået mulighed for at give 30 musikbibliotekarer adgang til et testsite i uge 12 (22 - 28. marts) for at afprøve og vurdere streaming-løsningen. Vi håber du har lyst til at være en sådan testperson? Vi vil nemlig meget gerne høre, hvad du synes om sitet, have ris og ros og f.eks. din mening om, hvorvidt det vil ændre antallet af downloads, om det vil tiltrække flere og nye brugere mv.

Hvis du har lyst til at blive testperson?
Skynd dig, for det er ”først til mølle-princippet”. Skriv til Pernille Schaltz på Statsbiblioteket på ps@statsbiblioteket.dk senest torsdag den 11. marts kl. 12.00. Eneste krav fra vores side er, at du efter testperioden udfylder et spørgeskema om, hvad du synes om sitet.

Hvis du er blandt de 30 udvalgte, vil du kort tid efter den 11. marts få en mail med mere information og nærmere instruktioner.

Vi glæder os til at høre fra jer!


Mange venlige hilsner på styregruppens vegne
Flemming Munch

Se et par eksempler på brugerinterfacet her