Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Styrelsen anbefaler AV-Pakken
For biblioteker
Navigation
 

Styrelsen anbefaler AV-Pakken

Udgivet 4. april 2011

nyhedsillustration_AV_anbefaling.jpg

Af Jens Hjørne

Styrelsen for Bibliotek og Medier bakker kraftigt op bag Statsbibliotekets tilbud til folkebibliotekerne om rettighedsklarering af lyd og billede til biblioteksrummet. På styrelsens website finder du udførlige beskrivelser af aftalemodellen, indholdet og, ikke mindst, perspektiver og muligheder. Desuden opfordrer Styrelsen landets biblioteker til at give deres vurdering af AV-Pakken, uanset køb.

Grundig og perspektivrig omtale
Styrelsens beskrivelse af AV-Pakken, indeholder en meget grundig og læsværdig beskrivelse af baggrunden for aftalens tilblivelse samt den arbejdsindsats som har muliggjort aftalen. Du kan desuden få et indblik i de fremtidige perspektiver, samt aftalens fleksibilitet.

Kan købes i hele 2011
Som vi også tidligere har oplyst, så understreger Styrelsen at aftalen om AV-pakken nu er ændret, så køb er muligt i hele 2011:

[citat: Styrelsen for Bibliotek og Medier, "AV-Pakkens baggrund og perspektiver"] Det er derfor vedtaget, at Statsbiblioteket udbyder AV-Pakken til bibliotekerne i hele 2011 som betaling pr. måned [citat slut].

Giv din tilbagemelding
Styrelsen understreger at et tilbud som AV-pakken står og falder med om indholdet er det rigtige, ikke mindst i forhold til prisen. For at kunne vurdere dette er tilbagemeldingen fra bibliotekerne af største vigtighed:

[citat: Styrelsen for Bibliotek og Medier, "AV-Pakkens baggrund og perspektiver"]  "Det er derfor af afgørende betydning, at folkebibliotekerne giver Statsbiblioteket tilbagemeldinger om AV-Pakken, hvad enten de vælger at købe pakken eller ej. Det kan ikke fremhæves kraftigt nok, hvor vigtige bibliotekernes tilbagemeldinger er" [citat slut].

Vi vil gene viderebringe denne opfordring: Send dine kommentarer til support@bibzoom.dk, så vil de straks blive viderebragt til Statsbibliotekets ledelse og Styrelsen for Bibliotek og Medier.

>> Læs Styrelsens udførlige orienteringsbrev om AV-Pakken (pdf)
(baggrund, muligheder, perspektiver mm.)