Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Svensk forfatterbesøg til konference
For biblioteker
Navigation
 

Svensk forfatterbesøg til konference

Udgivet 23. juni

Nordic Library 2011




Af Susanne Bodil Hodges

The Nordic Library Conference 2011 får besøg af svensk forfatter som keynote speaker. Konferencen får desuden fin underholdning til fredagens officielle middag.

 

Gæster fra nær og fjern

The Nordic Library Conference 2011 får besøg af den svenske forfatter Dilsa Demirbag-Sten. Hun er én af konferencens fire keynote speakers. I 2005 debuterede hun med den selvbiografiske bog Stamtavlor. Fortsættelsen Fosterland udkom i 2010, og den modtog bl.a. Natural & Kultur Johan Hansson prisen.

Journalist, tv-og radiovært

Ud over forfatter er Dilsa Demirbag-Sten også journalist og bidrager til to af Sveriges største aviser Göteborgs-Posten og Dagens Nyheter. Hun har tidligere været vært på sit eget tv-program på Tv8 og er nu medvært på radioshowet Nordegren. Hun optræder ofte i de svenske medier især i forbindelse med emner som integration, menneskerettigheder og religiøs undertrykkelse af kvinder.

 

dilsanew.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Dilsa Demirbag-Sten

Flerkulturelle rødder

Dilsa Demirbag-Sten betegner også sig selv som historiefortæller. En rolle, hvis ophav måske er at finde i hendes flerkulturelle rødder. Hun kom til Sverige som seksårig, har en kurdisk baggrund og er født i Tyrkiet. Hendes bedstemor, der hverken kunne læse eller skrive, bevarede familiens traditioner gennem den orale fortælling. En fortælling, som fortsætter med Dilsa.

Dilsa Demirbag-Sten taler d. 26. august på The Nordic Library Conference 2011. Læs med i næste uge, hvor vi bl.a. løfter sløret for den musikalske underholdning.

Husk at tilmelde dig konferencen før sommerferien. Der er deadline for tilmeldinger d. 1. august.


 

 

Statsbiblioteket, BiblioteksCenter for Integration er vært for Nordic Library Conference 2011, der arrangeres i samarbejde med Sveriges Kungliga biblioteket og Norges Nasjonalbiblioteket.

Konferencen støttes af "Tilskud og støtte til internationale bibliotekskonferencer i Danmark"/Styrelsen for Bibliotek og Medier og "Nordisk Kulturfond".