Temakonference om nye brugere, nye muligheder…
Af Vibeke Nielsen
Sæt et stort X i kalenderen den 22. og 23. oktober 2014, hvor BiblioteksCenter for Integration holder Temakonference 2014: Nye brugere, nye muligheder - biblioteksbetjening af sproglige minoriteter
Konferencen er i år todelt, hvor der afholdes en ’traditionel’ konference onsdag den 22. oktober i Islands Brygges Kulturhus. Dagen afsluttes med festmiddag på en restaurant i København. Torsdag den 23. oktober arrangeres der forskellige ture med biblioteksbesøg i København og Malmø.
Der vil inden sommerferien (primo juli) blive åbnet for tilmelding til konferencen og publiceret et foreløbigt program. Vi kan dog allerede nu afsløre, at skuespiller, instruktør og forfatter til ”Brun mands byrde”, Hassan Preisler, vil holde et spændende oplæg på konferencen.