Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Tag med til Seattle: SBCI arrangerer studietur
For biblioteker
Navigation
 

Tag med til Seattle: SBCI arrangerer studietur

Udgivet 11. juni 2009
Tag med til Seattle: SBCI arrangerer studietur

Illustrationen er venligst udlånt af "Youth Speaks Seattle". En non-profit litteratur-organisation, som er i samarbejde med Seattle Public Library.

  • Tid og Sted: Seattle, USA, 19. – 26. oktober
  • Tilmeldingen til den store studieturspakke er lukket
  • Du kan endnu tilmelde dig studieturens lille pakke (fuldt program + delvis forplejning og transport i Seattle, ekskl. hotel og fly)
    Fristen for tilmelding til denne pakke er 24. august 2009

Af Elisabeth Moltke

Tag med på studietur til multi-etniske Seattle og mød ildsjæle og eksperter indenfor biblioteksverdenen, integrationsarbejde og kulturformidling. Vi skal ud, hvor innovative projekter iværksættes - fra visionære officielle instanser til Seattles levende græsrodsmiljø.

Milliardsatsningen på Seattle-biblioteksprojektet ”Libraries for All”, konference-dag om multikulturel undervisning (WSAME), ungdoms-poetry slam for 2. g’ere, multietnisk borgerservice samt brugen af kunst, mad og musik i kvarter-udvikling og integrationsarbejde.

Dette er blot nogle få elementer i SBCIs studietur til Seattle, hvor vi skal hente viden om og inspiration til alternative måder at tænke biblioteks-, integrations- og kulturarbejde. Studieturens program dækker flere niveauer af integrations- og biblioteksarbejde: fra forskere over ildsjælene på hovedbibliotekets særlige programmer for unge, flygtninge og ressourcesvage minoriteter til lokale forkæmpere for etnisk ligestilling i adgang til uddannelse. Endelig skal vi også ud i Seattles levende multikulturelle bydele og alternative miljøer, hvor der på græsrodsniveau konstant udklækkes en række kreative integrationsprojekter.

Se nederst for en nærmere beskrivelse af programpunkterne.

Praktiske detaljer

  • Hvornår: Programmet løber fra tirsdag den 20. oktober – søndag den 25. oktober 2009.
  • Pris: Den lille studieturspakke, som kun indeholder program koster 2.100 kr. Pakken inkluderer 2 x middag, 4 x frokost, transport i Seattle samt diverse entréer.
  • Deadline: Tilmelding er bindende og deadline er 24. august 2009.

Kontakt

For mere information om indhold og praktiske detaljer kan du kontakte projektmedarbejder Elisabeth Moltke emo@statsbiblioteket.dk eller 44 73 46 21.

Udvalgte programpunkter

  • Seattle Public Library (http://www.spl.org/ ) - Seattle er netop færdig med USA’s største biblioteksprojekt til 290 millioner dollars kaldet ”Libraries for All”. Projektet inkluderer blandt andet oprettelsen af en række undervisnings-programmer og særlige service-ydelser til flygtninge og etniske minoriteter, udbygning af underafdelinger og et nyt hovedbibliotek - et spændende arkitektonisk værk af arkitekten Rem Koolhaas.
  • WSAME: Washington State Association for Multicultural Education (http://www.wsame.org/) - En non-profit paraply-organisation for skoler, universiteter, officielle instanser og andre grupper, som støtter multikulturel uddannelse og diversitet. WSAME afholder et heldagsseminar i Seattle d. 24/10, som deltagere på SBCIs studietur gratis kan deltage i.
  • Youth Speaks Seattle (http://www.seattleyouthspeaks.org/) - En non-profit litteratur-organisation, hvor professionelle digtere og forfattere leder en multi-etnisk skrivegruppe på Seattle Public Library. Endvidere arrangerer de unge medlemmer selv regelmæssige Poetry Slam turneringer og open mic nights.
  • Office of Minority Affairs and Diversity (http://depts.washington.edu/omad/) - Washington Universitets afdeling for ligebehandling og støtte til etniske minoriteter i uddannelsessystemet. I år fejrer afdelingen 40 års jubilæum for sin oprettelse i forbindelse med studenterprotesterne for sorte studerendes rettigheder.
  • Byvandringer - Seattle er en spændende by med meget forskellige multietniske kvarterer. Vi skal se disse samt høre om, hvordan demografien har påvirket byens kultur og sociale dynamik.
  • Hidmo (http://www.hidmo.org/) - Hidmo betyder ’hjem’ og er både ’community center’ for kunst og kultur, populær restaurant og spillested drevet af to visionære eritreisk-amerikanske kvinder. Centeret, som ligger i én af byens historiske gader hvad angår indvandrer- og jazz-kultur, laver programmer for østafrikanske unge og andre omkring kunst, kultur, musik og mad.
  • Ethnic Heritage Council (http://www.ethnicheritagecouncil.org/) - Siden 1980 har EHC arbejdet for at bevare Seattles unikke miks af kulturelle traditioner. De understøtter endvidere tværkulturel forståelse gennem blandt andet festivaler, publikationer, workshops, møder og uddelinger af priser til Seattle-folk, der har ydet en særlig indsats for både lokalsamfund og bevarelse af kultur.
  • University of Washington - (http://www.washington.edu/ og http://depts.washington.edu/scand/about/welcome.shtml) - På universitetet skal vi blandt andet mødes med skandinaviske forskere, som vil præsentere os for komparative aspekter indenfor henholdsvis USA’s og Skandinaviens tilgange til ’det multi-etniske samfund’ – eventuelt også, hvis der er interesse for det, hvad multikulturel undervisning vil sige indenfor disse to forskellige kontekster.