Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Musikguides på vej til dit bibliotek
For biblioteker
Navigation
 

Musikguides på vej til dit bibliotek

af Niels Mark, hovedredaktør, Bibzoom

Kære Biblioteker

Tre forskellige Bibzoom-hæfter er på vej til jer. Hæfterne er skrevet af de kompetente forfattere Jens Laigaard og Søren Nørregaard (manden bag den legendariske rockgruppe Janes Rejoice).

Vi håber, at I vil tage godt imod dem og udstille hæfterne sammen med relevante cd’er og musiklitteratur.

Guide til Nick Drake
Natten mellem den 24. og 25. november 1974 skulle blive Nick Drakes sidste. 26 år gammel forlod han, efter en overdosis nervemedicin, denne verden på førstesalsværelset hjemme hos sine forældre, træt, fjern og deprimeret. Der var ikke mere tilbage. Ikke flere sange, ikke flere håb eller drømme. Den uundgåelige vej ud - over på den anden side. Høres kan hans albums stadig, og det er på alle måder fantastisk at opleve, hvordan denne kunstner med årene har fået sin fortjente hyldest og fanbase. Man må inderligt håbe, hr. Drake sidder et eller andet sted og følger med.

Guide til Verdi Giuseppe
Verdi er sammen med Wagner den mest berømte operakomponist, og med god grund, for han har skrevet nogle af de mest elskede operaer, der findes. ”Aida”, ”Otello”, ”La traviata”, ”Rigoletto” og ”Trubaduren” kommer igen og igen på plakaten og trækker fulde huse. Verdi skrev i sit lange liv næsten ikke andet end operaer. Der er dog et enkelt værk, som falder uden for rækken, nemlig det storslåede Requiem – men i sit musikalske udtryk er dette værk alligevel tæt på at være en opera med religiøs, latinsk tekst. Bibzoom guider dig til nogle af de bedste indspilninger af Verdis største værker:

Guide til Tjajkovskij
Peter Tjajkovskij er arketypen på den plagede, romantiske komponist. Livet igennem led han af et nervøst, depressivt sind. Det kan høres i nogle af hans værker – men langt de fleste er helt anderledes, end man kunne vente. Lyse, dansende, muntre og med nogle melodier, man husker bare man har hørt dem en enkelt gang. Vi taler om klassisk popmusik på linje med ”De fire årstider” og ”Für Elise”. Alle kender begyndelsen på hans første klaverkoncert og kan nynne med på melodierne fra balletterne ”Svanesøen” og ”Nøddeknækkeren”. Men Tjajkovskij er også gribende kammermusik, højspændt opera, en skøn violinkoncert og meget mere. Bibzoom guide dig til en række af hans vigtigste værker og links til nogle af de bedste indspilninger.

God fornøjelse:

Kontakt: Niels Mark, hovedredaktør, Bibzoom (60 69 38 88)