Verdenspremiere på newcomer video
Af Vibeke Nielsen
Projekt 'Newcomers og de nye udfordringer - biblioteker på forkant' afholdt torsdag Pitstop i Odense, hvor projektets helt nye video blev præsenteret. Videoen er produceret af projektgruppen fra Greve Bibliotek og Statsbiblioteket i samarbejde med Filmværket i Aarhus. Videoens grafiske udtryk bygger videre på den engelske brochure, som projektet fik produceret i efteråret.
Den engelske video præsenterer nogle af de relevante biblioteksservices for newcomers. Videoen vil blive publiceret bredt hos blandt andet samarbejdspartnere, virksomheder, biblioteker og (naturligvis) på YouTube.
I næste uge bringer vi en reportage om Pitstopmødet i Odense. Mødet danner rammerne om afslutningen på projekt Newcomers og de nye udfordringer - biblioteker på forkant.
Se videoen "Get a happier life with your library"
Læs brochuren "Get a happier life with your library"