Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Vi gør Bibzoom nemmere – en gang for alle!
For biblioteker
Navigation
 

Vi gør Bibzoom nemmere – en gang for alle!

Udgivet 27. februar 2013

Af Rune Sanggård Andersen, projektmedarbejder, Bibzoom

Bibzoom bestræber sig på at gøre oplevelsen af musik og formidling spændende, vedkommende og - ikke mindst - nem. Det er derfor med glæde, at vi nu har lanceret en opdateret version af Bibzoom applikationen til pc og Mac, der en gang for alle gør Bibzoom nemmere at opdatere og vedligeholde.

Tirsdag den 19. februar blev den seneste version af Bibzoom gjort tilgængelig på Bibzoom website. Denne version indeholder blandt andet en længe ønsket funktion med automatisk opdatering af Bibzoom. Fremover vil brugerne derfor automatisk blive gjort opmærksom på nye udgaver af Bibzoom, der nemt og hurtigt installerer sig selv uden besværlige af- og geninstalleringer.

For at få adgang til denne nye version af Bibzoom skal brugerne dog en sidste gang manuelt af- og geninstallere Bibzoom. Dette gøres gennem fem nemme trin, der ses nedenfor:

  1. Åben Bibzoom applikationen på din pc eller Mac
  2. Højreklik et tilfældigt sted i Bibzooms vindue
  3. Vælg punktet ”fjern dette program…” og accepter at fjerne programmet permanent. Din musik forsvinder ikke herved
  4. Gå til www.bibzoom.dk og tryk på forsidebilledet
  5. Installer Bibzoom

For at sikre at alle brugere får downloadet den nye version, vil Bibzoom i løbet af uge 10 iværksætte en konverteringsindsats, hvor brugere med ældre version af Bibzoom opfordres til at installere den nye opdaterede version. Konkret betyder dette at brugere med ældre versioner af Bibzoom, i stedet for loginvinduet, vil blive mødt med en vejledning til hvordan den nye version af Bibzoom hentes og installeres. Hermed sikres at alle Bibzooms brugere formover vil få det fulde udbytte af Bibzoom.

Udover den automatiske opdateringsfunktion introduceres desuden funktioner, der gør Bibzoom nemmere at bruge på offentlige computere, eksempelvis i biblioteksrummet.

Med den nye version af Bibzoom vil numre kun være synlige for den specifike bruger, der har downloadet dem. Dette betyder, at problemer med numre, der ikke kan afspilles grundet ”forkert” bruger, vil forsvinde.

Numre, downloadet før denne opdatering af Bibzoom, vil ikke være knyttet til en specifik bruger og vil derfor fortsat fremgå af musiklisten, uanset hvilken bruger, der logger på.

Det vil fremover være muligt at ”medtage” sine musiknumre fra én applikation til en anden via playlister. Konkret fungerer dette ved, at numre registreret på playlister, der følger brugeren, samlet vil kunne downloades til en applikation, hvor brugeren ikke tidligere har downloadet disse numre.

Numre allerede downloadet før denne opdatering på en applikation vil ikke kunne downloades igen af anden bruger. Numre fra Universal og Sony vil i visse tilfælde ikke kunne downloades via playlister grundet de pålagte begrænsninger i brugen.

Over de kommende måneder vil flere forbedringer af Bibzoom blive introduceret – både i form af funktionsoptimeringer og forbedringer af formidlingsindsatsen.
Vi glæder os til fortsat at kunne tilbyde jer millioner af musiknumre, spændende artikler, etniske film og meget meget mere med Bibzoom – bibliotekernes digitale musiktjeneste.