Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Vil du med på kursus om sociale medier?
For biblioteker
Navigation
 

Vil du med på kursus om sociale medier?

Udgivet 24. oktober 2012

Af Anne Holst, projektmedarbejder Bibzoom

Bibzoom og Statsbiblioteket afholder en spændende kursusdag om sociale medier med fokus på Facebook.

Mange biblioteker og andre offentlige tjenester er begyndt at bruge sociale medier som en dialog- og kommunikationskanal overfor deres kunder, og især Facebook giver en unik mulighed for at yde rådgivning, betjening og teknisk support. Med sociale medier som Facebook kan vi nu indgå i ”live” dialog med vores kunder, hvilket bringer nogle helt nye fordele, men også udfordringer, med sig.

Kurset afholdes i Aarhus af Aros Kurser med Thomas Bigum som underviser. Thomas Bigum er en efterspurgt foredragsholder og Facebook-ekspert og bruges blandt andet som kommunikationsekspert af flere af de landsdækkende medier. Han står bag en stribe af de største danske fansider på Facebook.

Deltagelse
For biblioteksansatte, der arbejder med digital kommunikation eller formidling af digitale tjenester, kundeservice og support via bibliotekets hjemmeside eller andre relevante områder, som har brug for inspiration til at bruge sociale medier.

Det er gratis at deltage, og der udbydes pladser efter ”først til mølle-princippet”, dog er der kun et begrænset antal pladser. Dagen inkluderer frokost samt kaffe og kage.

Vil du med, så sæt et kryds i kalenderen den 29. november fra kl. 10-16.

TILMELDINGEN ER LUKKET.

Læs mere om Aros Kurser og Thomas Bigum.

Vil du vide mere om dagen så kontakt Anne Holst.