<?xml version="1.0" encoding="utf-8" ?>
<rdf:RDF xmlns:rdf="http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns#" xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/" xmlns:syn="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/" xmlns="http://purl.org/rss/1.0/">




    



<channel rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/2008-1/RSS">
  <title>2008-1</title>
  <link>http://www.statsbiblioteket.dk</link>

  <description>
    
      
    
  </description>

  

  
            <syn:updatePeriod>daily</syn:updatePeriod>
            <syn:updateFrequency>1</syn:updateFrequency>
            <syn:updateBase>2011-11-09T11:01:51Z</syn:updateBase>
        

  <image rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/logo.png"/>

  <items>
    <rdf:Seq>
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/turen-gar-til-berlin"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/iu-netverksmode-rat-og-kreativt"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/depotbiblioteksfunktionen-2019drukner-i-succes2019"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/digitale-arboger-nu-sogbare"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/kontaktmode-2008-storre-biblioteker-2013-bedre-biblioteker"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/ruben-valserne-2013-danmarks-eldste-lydoptagelser"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/italienske-berplukkere-chatter-pa-biblioteket"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/indtryk-fra-temadag-om-fjernlan"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/kontaktmode-2008-bibliotekets-fysiske-rum"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/studietur-berlin-2008"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/ny-brochure-i-stobeskeen"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/lean-pa-holbek-bibliotek"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/da-darwin-sa-lyset"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/kontaktmode-2008-rum-og-vision"/>
      
      
        <rdf:li rdf:resource="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/besog-fra-de-fynske-folkebiblioteker"/>
      
    </rdf:Seq>
  </items>

</channel>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/turen-gar-til-berlin">
    <title>Turen går til Berlin</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/turen-gar-til-berlin</link>
    <description>24. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Regitze Rugholm &amp; Ulla Sylvestersen</p><p><a title="Studietur Berlin 2008" href="resolveuid/dea711b6c59ec5f7effcbf6b7cffaf47" target="_self"><img class="image-left" src="resolveuid/4c484a86df7c360dc670ad3883539a6e/image_preview" alt="Berlin frise2" height="88" width="446" /></a></p><p>Interesseret i en anderledes studietur med fokus på innovation og udvikling?</p><p><a title="Studietur Berlin 2008" href="resolveuid/aeb1d4272b9cf60a5bd16b9cfad7c9f3" target="_self">Som tidligere annonceret </a>vil der i perioden fra den 28. - 30. oktober 2008 blive afholdt en studietur til Berlin. </p><p>Formålet med studieturen er at give deltagerne et anderledes input til innovation og udvikling. Hvad betyder de begreber egentligt? Studieturen vil forsøge at omsætte begreberne til indblik i konkrete handlinger og projekter på alle niveauer. </p><h3>Yderligere oplysninger</h3><ul><li><a title="Studietur Berlin 2008" href="resolveuid/dea711b6c59ec5f7effcbf6b7cffaf47" target="_self">Læs mere om studieturen her på vores hjemmeside</a></li><li><a title="Program og formål" href="resolveuid/b1363b073cb07b5341ecd118e35419a6" target="_self">Download program </a>(pdf)</li><li><a title="Praktiske oplysninger" href="resolveuid/b5a78b2d087f623f1620f6ea54230f28" target="_self">Praktiske oplysninger </a>(pdf)</li><li><a title="Tilmelding til studietur Berlin" href="resolveuid/2f322d6dae5ff5a6cb3f665d0aa42f14" target="_self">Elektronisk (bindende) tilmelding</a></li></ul><h3>Yderligere info og sprøgsmål vedr. studieturen kan rettes til...</h3><ul><li>Regitze Rugholm, <a href="mailto:rr@statsbiblioteket.dk">rr@statsbiblioteket.dk</a>, 89 46 21 26 </li><li>Ulla Sylvestersen, <a href="mailto:ues@statsbiblioteket.dk">ues@statsbiblioteket.dk</a>, 89 46 22 29</li></ul>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-24T09:00:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/iu-netverksmode-rat-og-kreativt">
    <title>IU-netværksmøde: Råt og kreativt</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/iu-netverksmode-rat-og-kreativt</link>
    <description>18. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Regitze Rugholm, netværkskoordinator</p><p>Omkring 20 deltagere fra IU-netværket mødtes i Roskilde til et råt og kreativt netværksmøde. Rå lokaliteter i form af ”Musicon”, en ny og kreativ bydel der er ved at skyde op i Roskilde. Kreativt i form af spændende oplæg og videndeling. </p><h3>Kultur og erhverv mødes på Musicon</h3><p>Sekretariatsleder for Musicon Mads Uldall viste de fremmødte netværksdeltagerne rundt, samtidig med han levende fortalte om ideerne med hele området. Kernetanken er, at området skal være en smeltedigel hvor kultur og erhverv fusionerer i forskellige spændende projekter. Rundvisningen bød bl.a. på et kig i hal 9 og gamle betonrør der er blevet genanvendt som boliger til deltagere fra Roskildefestivallen. Musicon er i sin meget tidlige udviklingsfase og bliver spændende at besøge over tid, idet der løbende sker udvikling i den tidligere grusgrav,losseplads…. </p><p>Roskilde bibliotek bliver også at finde i det nye område. Det gav Stine S. Larsen fra Roskilde bibliotek en smagsprøve på. ”Det er et nyt projekt og vi skal tænke nye rammer”, forklarede Stine.  Biblioteket har bl.a. lavet et videnslaboratorium, hvor kodeordet er ”eksperimenterende”. Der er i projektet fokus på proces frem for milepæle. Det hele foregår i et ”quickt” tempo - alle tager fat hvor der er behov. </p><h3>Organisering af udvikling i bibliotekerne</h3><p>Hvordan organiserer vi bedst udvikling versus drift? Mia Bastrup fra Koldingbibliotekerne startede ud med et oplæg der bl.a. stillede spørgsmålene: Hvad er det vi vil? Hvor udviklingen skal placeres – hos ledelsen, hos alle, hos en gruppe eller?? Skal der afsættes specifikke midler af til udvikling?</p><p>Rigtigt mange udsagn blev diskuteret og kommenteret. </p><h3>Oplæg om Personas</h3><p>Isabella Gothen præsenterede værktøjet Personas. Personas er et værktøj til at sætte et ansigt på en specifik brugergruppe. </p><p>Ved at lave forskellige Personas profiler bliver det f.eks. mere konkret når man skal til at lave udviklingstiltag – mere målrettet og kreativt. Personas Bygger på statistik og kvalitative data og kan bl.a. anvendes til at målrette tilbud til forskellige brugergrupper.  </p><p>For dem der er interesserede i at anvende metoden og evt. selv give sig i kast med den, kan man finde mere inspiration på <a href="http://www.roskildebib.dk/cb/inspiration%20og%20analyser/personasprofiler.aspx" target="_self">roskildebibliotek.dk</a>. </p><h3>Projektcafé</h3><p>Sidste programpunkt var en projektcafé, hvor deltagerne fik lejlighed til lave erfaringsudveksling, vende nye ideer og udvide netværket. </p><h3>Næste møde</h3><p>Næste møder bliver ”i Berlin fra den 28. – 30. oktober”, og umiddelbart derefter (medio november) til næste netværksmøde. Der meldes endelig dato til netværksmødet ud efter sommerferien. </p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-18T13:00:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/depotbiblioteksfunktionen-2019drukner-i-succes2019">
    <title>Depotbiblioteksfunktionen ’drukner i succes’</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/depotbiblioteksfunktionen-2019drukner-i-succes2019</link>
    <description>18. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Flemming Munch</p><p>I starten af 2007 afsluttedes den sidste del af den omfattende oprydning og modernisering af den depotbiblioteksfunktion, som Statsbiblioteket leverer til de danske folkebiblioteker som en del af den nationale overbygning.</p><p>Der er tidligere skrevet om, at ’Det Nye Depotbibliotek’ er blevet modtaget meget flot af de danske folkebiblioteker, og i særdeleshed af slutbrugerne, der i løbet af det første leveår har mere end fordoblet udlånsaktiviteten. Det betyder i tørre tal, at det årlige udlån fra depotsamlingen nu nærmer sig 60.000, og mon ikke en stor del af den stigende efterspørgsel kan tilskrives, at samlingen nu er meget mere overskuelig og synlig.</p><p>I den anden ende af leverancekæden – altså ved indtaget af nye materialer til samlingen, står vi imidlertid nu i den situation, at folkebibliotekerne via den nye e-depot applikation indleverer meget mere materiale end forventet og budgetteret, hvilket uundgåeligt vil indebære, at nye pukler opbygges. </p><p>På Statsbiblioteket har vi derfor opstillet nogle scenarier for tilpasning af de indgående processer, og på det seneste møde i Overcentraludvalget blev prioritering af scenarierne drøftet. Meget kort kan problematikken formuleres sådan, at vi på Statsbiblioteket enten skal overføre ressourcer fra andre overbygningsservices til depotopgaven eller reducere behovet for ressourcer der skal bruges på opgaven. Statsbibliotekets indstilling, der i øvrigt blev støttet af Overcentraludvalget, er at vi vil tilpasse opgaven til de eksisterende ressourcer – Men hvordan?</p><p>Det kan konstateres, at efterspørgslen efter udenlandske monografier pt. er mindre end hvad der gælder for de øvrige materialetyper, og bl.a. derfor planlægger vi ændringen gennemført på den måde, at depotbiblioteksfunktionen fremadrettet ikke længere vil optage udenlandske monografier, dog vil udenlands musik fortsat blive optaget. Det skal også tilføjes, at Statsbiblioteket løbende vil overvåge, hvorvidt efterspørgslen igen ændrer sig, idet vi i givet fald vil genoverveje mulighederne.</p><p>Ændringer vil blive gennemført via en administrativ justering af den ’normtals tabel’ der styrer e-depot applikationen, og vi vil umiddelbart efter sommerferien vende tilbage med yderligere og mere detaljeret info om den nye normtals tabel og ikrafttrædelse.</p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-18T12:50:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/digitale-arboger-nu-sogbare">
    <title>Digitale årbøger nu søgbare</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/digitale-arboger-nu-sogbare</link>
    <description>18. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Regitze Rugholm</p>
<p>De digitale årbøger (undtaget HiFi-revyen) er nu igen søgbare via Statsbibliotekets hjemmeside. </p>
<p>Som <a href="resolveuid/3c76070e2688c946f7661afc2f770621" target="_self" title="Nyt system til digitale materialer">beskrevet i en tidligere nyhed </a>er der sket en sikkerhedsmæssig opdatering af flere digitale samlinger og den første i rækken er nu søgbar 'online'.</p>
<p>Linket herunder giver adgang til et søgefelt, hvorfra man kan søge i de Digitale Årbøger. Posterne vil blive fremvist i Statsbibliotekets søgegrænseflade.</p>
<ul>
<li><a href="../services/digitale-samlinger/digitale-arboger">http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/services/digitale-samlinger/digitale-arboger</a> </li>
</ul>
<h3>Kommende samlinger</h3>
<p>Vi kan desuden løfte sløret for, at de næste samlinger der bliver indlemmet i miniDomsen indtil videre er 'Fra Lydhistoriens Barndom' og 'De Digitale Aviser'.</p>
<p>Efterhånden som der kommer flere samlinger online til vil det blive udmeldt her på hjemmesiden. Se evt. mere om hvilke <a href="resolveuid/2cc190995219ab8965628f4e9bee4418" target="_self" title="Digitale samlinger">digitale samlinger </a>der er tale om.</p>
<h3>Kontakt vedr. den tekniske løsning</h3>
<p>Statsbiblioteket: Asger Blekinge-Rasmussen, <a href="mailto:abr@statsbiblioteket.dk">abr@statsbiblioteket.dk</a>, 8946 2100</p>
<h3>Kontakt vedr. licenser mv.</h3>
<p>Rosa Andersen / Bibliotekar<br />Gentofte Hovedbibliotek<br />Ahlmanns Allé 6<br />2900 Hellerup<br /> Tlf: 39 98 58 63   E-mail: <a href="mailto:ra@gentofte.dk">ra@gentofte.dk</a></p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-18T12:20:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/kontaktmode-2008-storre-biblioteker-2013-bedre-biblioteker">
    <title>Kontaktmøde 2008: Større biblioteker – bedre biblioteker?</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/kontaktmode-2008-storre-biblioteker-2013-bedre-biblioteker</link>
    <description>18. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Vibeke Nielsen</p><p><em>Større biblioteker - bedre biblioteker? Var overskriften på kontaktdagens workshop C, der gav anledning til god dialog med Jørgen Bartholdy i spidsen. </em></p><p>Hvilket billede har vi af et bedre bibliotek? Undersøgelser har vist, at der er et slip mellem medarbejdere og ledere. Jørgen Bartholdy’s bud på fremtidens bibliotek omfatter bl.a.  24/7 digitale tilbud, web 2.0 applikationer, bedre dansk wiki og borgerservice.  Det fysiske rum er blevet det tredje sted for borgerne, hvor hjemmet er første sted og arbejde er andet sted. Biblioteket som det tredje sted kan dog kun fungere, hvis der er noget reelt i tilbuddet. </p><p>Bibliotekssektoren skal blive bedre til 24/7 tilbud. Hvorfor er f.eks. biblioteksvagten ikke tilgængelig alle døgnets timer? Vanerne fra det digitale 24/7 åbningstid skal også smitte af på det fysiske bibliotek.</p><p>En model for fremtidens biblioteker er et digitalt bibliotek og et afhentningssted til fysiske materialer. Det kan også være biblioteket, som stedet hvor man kan få ro og mulighed for fordybelse. En tredje model kunne være privatisering af bibliotekerne. Det vigtigst er, at bibliotekstilbuddet er relevant og målgruppeforankret. Der er flere spændende tiltag i gang f.eks. bogbustilbuddet i Ringkøbing og de frivillige på Gjern Bibliotek. </p><p>Der er fordele og ulemper ved større biblioteker. Store biblioteker giver muligheder vedr. ledelse og faglighed, men bibliotekerne skal gå bevidst efter det. Ulempen er at ansvarsfølelsen svækkes og der bliver ofte længere beslutningsgange. Det er også et spørgsmål om de nuværende biblioteker er store nok.</p><p>Jørgen Bartholdy præsenterede også ”need to have”, ”nice to have” og ”not to have”. ”Need to have” omfatter:</p><ul><li>Udlån og præsentation af materialer</li><li>Hjælp til at finde og bruge materialer</li><li>Studiemiljø</li><li>Håndtering af fysisk borgerservice</li><li>Teknologistøtte</li><li>Helpdesk ift. Digitale tilbud</li><li>Indgang til offentlig service</li><li>Indgang til andre kulturtilbud</li><li>Base for støtte til forskellige decentrale betjeningssteder</li><li>Kulturelle og vidensrelaterede arrangementer</li><li>Demokratistøttefunktioner</li><li>Lang åbningstid</li></ul><p>Kravene til at opnå målet er teknologiske, organisatoriske og pædagogiske kompetencer. ”Nice to have” og ”Not to have” kan også ses i præsentationen på hjemmesiden.</p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-18T09:00:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/ruben-valserne-2013-danmarks-eldste-lydoptagelser">
    <title>Ruben-Valserne – Danmarks ældste lydoptagelser</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/ruben-valserne-2013-danmarks-eldste-lydoptagelser</link>
    <description>10. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Ole Bisbjerg &amp; Eva Fønss-Jørgensen</p><p>Ruben-samlingen består af 128 fonografvalser. Der er tale om unikke lydoptagelser fra perioden 1889-1897 med datidens store skuespillere og sangere, bl.a Peter Schram, Augusta Lütken og Louise Phister – alle født i første halvdel eller midten af 1800-tallet.</p><p>Lydfæstningens historie startede i 1878 med Thomas Edisons opfindelse af fonografen – en opfindelse der fik afgørende betydning for udviklingen af det 20.århundredes kultur- og samfundsliv. Dette mærkelige apparat (se billede), som kunne optage og gengive tale og musik, var en sensation. Alligevel skulle der gå 25 år førend den egentlige musikindustri tog sin begyndelse.</p><h3>Danmarks ældste lydoptagelser</h3><p>Ruben-valserne er de ældste danske lydoptagelser overhovedet og hører til de ældste i verden. De er optaget i København i perioden 1889-1897, altså i den ”mellemperiode” i slutningen af 1800-tallet, hvor der stadig blev eksperimenteret med brugen af det nye vidunder.</p><p>Generalkonsul Gottfried M. Ruben var manden der forestod optagelserne – heraf navnet på samlingen. Han stiftede sandsynligvis første gang bekendtskab med fonografen på Verdensudstillingen i Paris i 1889, hvorefter han startede en import med henblik på salg af apparatet i Norden. Ruben var Edisons agent i Norden. </p><p>Prisen for et apparat var meget høj målt i datidens penge: 700 kr. For at tiltrække et købedygtigt publikum inviterede han datidens store kunstnere til sit hjem, hvor de indtalte monologer og indsang sange fra et bredt repertoire af kendte teaterstykker, operaer og revyer.</p><p>Rubens indsats betyder, at vi i dag har bevaret enestående optagelser og dermed viden om dansk teater- og sangtradition, som ellers ikke er tilgængelig. Han forestod mange hundrede optagelser, men kun disse 128 er så vidt vides bevaret.</p><p>Valserne kom i 1900-tallet i den navnkundige Knud Hegermann-Lindencrones ejendom. Han lod i 1936 et udvalg overspille på grammofonplade. I 1990-erne blev en stor del af samlingen (ca.90) erhvervet af Statsbiblioteket med støtte fra Augustinus-fonden. Og så sent som i 2007 blev de sidste valser erhvervet fra en svensk samler. </p><h3>Skrøbelige valser digitaliseres</h3><p>Overspilning og digitalisering til et nutidigt medie af de skrøbelige valser, som er lavet af voks, kræver meget høj ekspertise og professionelt udstyr.</p><p>Statsbiblioteket gennemførte i efteråret 2007 en komplet digitalisering af samlingen med hjælp fra en af verden førende eksperter på området: Franz Lechleitner fra Phonogrammarchiv Wien. Samlingen er således nu bevaret for eftertiden i digital form.</p><p>I løbet af 2008 vil Statsbiblioteket stille denne enestående samling til rådighed for den teater- og musikhistoriske forskning og den interesserede almenhed.</p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-10T15:00:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/italienske-berplukkere-chatter-pa-biblioteket">
    <title>Italienske bærplukkere chatter på biblioteket</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/italienske-berplukkere-chatter-pa-biblioteket</link>
    <description>10. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Susanne Linton</p><p>Genopfind det sociale rum på nettet, lød opfordringen fra Trine-Maria Kristensen ved den 2. workshop på årets kontaktmøde på Statsbiblioteket.</p><p>Overfør magien fra det fysiske, sociale rum til de ”mødesteder” og rum, som findes på nettet, mente oplægsholderen, der har skrevet bogen ”Weblogs” og er medstifter af firmaet Social Square, som rådgiver virksomheder om blandt kommunikation på web. Trine-Maria Kristensen har i flere år givet sit besyv med på <a href="http://www.hovedetpaabloggen.dk" target="_self">hovedetpaabloggen.dk</a>.</p><h3>Skabe og socialisere</h3><p>Det, vi vil på nettet, er det samme, som vi vil i det ”fysiske rum”. Vi vil skabe, dele og socialisere. Min pointe er, at en f.eks. en blog mere er et netværk end den er et medie. Det er en café - et mødested – et sted hvor, meningsudveksling trives i stor stil, sagde Trine-Maria Kristensen. Under oplægget udpegede hun nogle af de sociale rum, der kendetegner det fysiske bibliotek: forfatterarrangementer, undervisning og formidling og selve udlånet af materialer. </p><p>Men at der findes mange andre sociale rum på biblioteket, blev deltagerne hurtigt enige om i en af de små ”summe-pauser”, der blev holdt under workshoppen: Avislæsere, der danner deres egen stue, indvandrerpiger, der søger et frirum og erhvervsfolk, der holder et møde. Der er også en udbredt hjælpsomhed mellem reolerne, konstaterede en deltager. Brugerne vejleder hinanden i, hvordan de bedst gør. Og p.t. er der også italienske bærplukkere, der huserer blandt computerne for at sende emails og chatte med ”dem derhjemme”. De skaber deres helt eget sted. Disse steder kan overføres til nettet, mente oplægsholderen. Men det kræver dedikerede medarbejdere med noget mere på hjerte end blot at ville oprette en blog. </p><h3>Synlig eller ”syg”</h3><p>Den overordnede tendens, kender vi alle: Det gælder om at være på – helst hele tiden. Jeg har i en periode haft meget travlt og stort set ikke haft tid til at skrive på min blog. Så er jeg blevet kontaktet af bekymrede medlemmer af mit netværk: ”Du er vel ikke blevet syg…”. </p><p>Synlighed er blevet så vigtig, fastslog oplægsholderen, der også understregede, at en tydelig brugerinvolvering er essentiel, hvis bibliotekerne vil gøre en forskel. Hun fortalte, at hun blandt andet havde set små videoklip med boganmeldelser et sted – og mente det også var et bud på en måde at gøre det på. </p><p>Trine-Maria Kristensen måtte sande, at bibliotekspersonalet er helt med fremme, når det gælder kendskab til web 2.0-universet. Der var ikke brug for en introduktion til hverken Wikipedia eller andre tilsvarende services.</p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>sli</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-10T14:10:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/indtryk-fra-temadag-om-fjernlan">
    <title>Indtryk fra Temadag om fjernlån</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/indtryk-fra-temadag-om-fjernlan</link>
    <description>10. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Rikke Lose, <a href="http://www.dbc.dk/" target="_self">DBC</a></p><p>Onsdag den 28. maj 2008 dannede Odense Kongrescenter rammen for Temadag om fjernlån, arrangeret af Forum for Fjernlån, DF.</p><p>Temaet for dette års Majmøde var “Hvordan tilbyder vi E-ressourcer?” Vi fik tre interessante oplæg omkring emnet inden frokost der belyste problemstillingen fra flere forskellige vinkler. Efter frokost var det så tid til at gøre status på en række forskellige områder relateret til fjernlån, ikke mindst på Kørselsordningen som jo har været et hot emne på <a href="http://dffjernlaan.wordpress.com/" target="_self">fjernlånsbloggen</a>. </p><p>Vi afsluttede dagen med at kigge lidt på tendenser i fjernlånet i et indlæg der samtidig blev en glimrende opsamling på dagens oplæg med udgangspunkt i Rethinking Resource Sharing og de anbefalinger som findes i initiativets manifest fra 2006.</p><h3>Samarbejde, videndeling og meget mere</h3><p>I hovedtræk kan man sige, at de tilbagevendende temaer på temadagen var samarbejde, viden- og ressourcedeling og ikke mindst global adgang og valgmuligheder for brugeren.</p><p>Samarbejde handler om samarbejde ikke bare forskningsbiblioteker imellem, men mellem de forskellige bibliotekstyper, hvilket Gunhild Søndergaard fik vist et eksempel på i forbindelse med <a href="http://www.bibliotek.kk.dk/storkoebenhavn" target="_self">Biblioteksnetværk Storkøbenhavn</a>.</p><p>Ligeledes viste både Gunhilds og fx Marianne Vadgaard Christensens oplæg hvor vigtig videndeling er i forbindelse med at hjælpe brugerne til at få glæde af de mange e-ressourcer som bibliotekerne stiller til rådighed. Synliggørelse, global adgang og brug er ikke kun et spørgsmål om at brugerne skal opdage dem, men også om videndeling kolleger og biblioteker imellem, således at vi er bedst muligt rustet til at formidle ressourcerne til brugerne.</p><p>Poul Erlandsen pointerede i sit afsluttende oplæg hvor vigtigt det er at vi gør hvad vi kan for at hjælpe brugere, om det er vores egen bruger og om det er en bruger fra vores eget land eller fra et andet. I nogle tilfælde vil det være videndeling ved at hjælpe brugeren det rigtige sted hen, i andre ressourcedeling, og han sluttede af med at opfordre os alle til at “dare to share”.</p><h3>Dagens oplæg</h3><p>Alle indlæg fra temadagen ligger på <a href="http://dffjernlaan.wordpress.com/" target="_self">fjernlånsbloggen</a> (i ppt format). Indtrykkene er nedfældet af Rikke Lose, DBC fra bestyrelsen i Forum for fjernlån.</p><ul><li><a href="http://dffjernlaan.files.wordpress.com/2008/05/forum_for_fjernlan28-05-2008.ppt" target="_self">Hvordan tilbydes e-ressourcer i bibliotekerne</a>, Gundhild Søndergård, KKB</li><li><a href="http://dffjernlaan.files.wordpress.com/2008/05/rapidill.ppt" target="_self">Rapid-ILL </a>og <a href="http://dffjernlaan.files.wordpress.com/2008/05/3d-direkte_digital_dokumentlevering.ppt" target="_self">3D</a>, <a href="http://dffjernlaan.files.wordpress.com/2008/05/tendenser_i_fjernlanet2008.ppt" target="_self">Tendenser i fjernlånet</a>, Poul Erlandsen, DPB</li><li><a href="http://dffjernlaan.files.wordpress.com/2008/05/copyright_ill_20080527.ppt" target="_self">Copyright og e-ressourcer</a>, Marianne Vadgård, Statsbiblioteket</li><li><a href="http://dffjernlaan.files.wordpress.com/2008/05/bibliotekdk_i_wc28508.ppt" target="_self">Bibliotek.dk i WorldCat</a>, Helle Brink, Statsbiblioteket</li><li><a href="http://dffjernlaan.files.wordpress.com/2008/05/kc3b8rselsordning_og_bc3b8ger_til_dc3b8ren-2.ppt" target="_self">Kørselsordningen og bøger til døren</a>, Rene Olsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier</li><li><a href="http://dffjernlaan.files.wordpress.com/2008/05/dffjernlaan_majmoede2008_ahp.ppt" target="_self">Status automatisk fjernlån</a>, Anders Henrik Petersen, DBC<br /></li></ul>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-10T08:00:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/kontaktmode-2008-bibliotekets-fysiske-rum">
    <title>Kontaktmøde 2008 - Bibliotekets fysiske rum</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/kontaktmode-2008-bibliotekets-fysiske-rum</link>
    <description>2. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Ulla Sylvestersen</p><h3>Det fysiske rum</h3><p>’Det fysiske rum’ var fyldt til bristepunktet, da Anna Kathrine Bisgaard torsdag eftermiddag tog hul på workshoppen af samme navn ved årets kontaktmøde den 22. maj. </p><p>Arkitektur handler om indlevelse, det gjorde eftermiddagens første øvelse også. Deltagerne lukkede øjnene, mens de alle tænkte tilbage på en god oplevelse, de havde haft. Det kunne være noget, de havde oplevet fem minutter tidligere, ugen før eller måske helt tilbage i barndommen. Øvelsen gik på at genskabe det rum, hvor oplevelsen fandt sted. Ikke kun handlingen, men også rummets karakteristika. Var det lyst eller mørkt? Var lyden blød eller hård? Hvordan var atmosfæren? Og hvad med farverne? Da øjnene blev åbnet igen, havde alle fået de rumlige antenner slået ud og var klar til at tage imod arkitektoniske guldkorn.</p><h3>Fra collections til connections</h3><p>Som kreativ leder hos tegnestuen Arkitema har Anna Kathrine Bisgaard en bred faglig viden at trække på i forhold til biblioteker og deres rum og indretning. </p><p>’Fra collections til connections… eller både og?!' Lød undertitlen i præsentationen. Et afsnit der tog udgangspunkt i det klassiske biblioteksrum sat op i mod Toyo Ito’s poetiske Sendai Mediatheque i Japan. Et eksempel der viste forskellen på et rum, der danner rammerne om en bogsamling, og et rum hvor det er tanken, at viden skal flyde frit, som det så elegant gør i Toyo Ito’s værk.</p><h3>Arkitektur før og nu</h3><p>En anden væsentlig vinkel i oplægget var den indlevende gennemgang af arkitekturens virkemidler, som de er blevet brugt gennem tiden. Hvordan man for flere hundrede år siden arbejdede med kontekst, lys, farver, stoflighed og rummenes hierarki på samme måde, som man gør i dag. Det er basale virkemidler, der har virket i mange år, og stadig gør det, hvis de blot anvendes på den rette måde.</p><h3>Bibliotekets rum</h3><p>Eftermiddagen blev afsluttet med en debat, hvor bl.a. emnet: ’hvordan ændrer vi de eksisterende fysiske rum?’ var til diskussion. At stille et akvarium op i børnebiblioteket kunne være en nem og velfungerende løsning til at fastholde børnene, mens bøgerne bliver fundet frem. Desuden blev det slået fast, at elementer som møbler og lys skal passe ind i omgivelserne for at opnå et godt resultat.</p><p>Efter at have været omkring danske og internationale værker fra både gammel og ny tid, havde alle en langt bedre forståelse for arkitekturen. For hvordan man kan skabe gode rammer for mødet mellem mennesket og mediet, når arkitekturen er i højsædet. </p><p>Se <a title="Bibliotekets fysiske rum" href="resolveuid/b4dae70aed675b5a16575389fdb338d3" target="_self">Anna Kathrine Bisgaards præsentation </a>(Pdf)</p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-02T10:05:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/studietur-berlin-2008">
    <title>Studietur Berlin 2008</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/studietur-berlin-2008</link>
    <description>2. juni 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p><img class="image-inline" src="resolveuid/ebd00f74e10d120da0c573c8738802d9" alt="Frise Berlin" height="123" width="499" /><br /></p><p>Af Regitze Rugholm </p><p>Netværket – Innovation og Udvikling, indbyder til en spændende studietur til Berlin i oktober. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. </p><h3>Formål</h3><p>Formålet med studieturen er at give deltagerne et anderledes input til innovation og udvikling. Hvad betyder de begreber egentligt? Studieturen vil forsøge at omsætte begreberne til indblik i konkrete handlinger og projekter på mange niveauer. </p><p>Formålet er således ikke at besøge andre biblioteker, men derimod opsøge skæve vinkler så som innovative virksomheder, lære om større udviklingsprojekter og lign. </p><p>Det hele naturligvis krydret med ideen om, at deltagerne får øget kendskab til deres netværk i biblioteksverdenen. </p><h3>Program</h3><p>Et af programpunkterne er et besøg hos <a href="http://www.hpi.uni-potsdam.de/d-school/home.html?L=1" target="_self">HPI – School of Design Thinking</a>, Potsdam Universitet. Design Thinking er en ny metode til at udvikle innovative ideer i alle områder. Metoden er udviklet af David Kelley, der grundlagde den verdenskendte IDEO på Standford Universitet i Californien. Metoden er baseret på konceptet og overbevisningen om, at den radikale innovation kun sker, når stærke multidisciplinære grupper sætter sig sammen, skaber en fælles kultur og forsker i de snitflader der her opstår. Vores oplægsholder Prof. Ulrich Weinberg har været skolens leder siden sommeren 2007 og har bl.a. en baggrund i kunst og design og 3D computer animation m.m.</p><p>Fuldt program udsendes sammen med endelig tilmelding i løbet af juni. </p><h3>Tidsrum</h3><ul><li>Fra den 28. – 30. oktober (uge 44, 2008).  I alt tre dage.</li></ul><h3>Pris</h3><ul><li>3875,- + transport.  </li></ul><p>Prisen inkluderer virksomhedsbesøg, forplejning (morgenmad, frokost på 2. og 3. dagen, middag og en festmiddag), overnatning (Hotel – indkvartering i enkeltværelser) og transport fra programpunkt til programpunkt. Eksklusiv drikkevarer (udover den 1. genstand).</p><h3>Transport</h3><p>Deltagerne arrangerer selv transport. Vi formidler efter tilmeldingsfristens udløb, hvor i landet deltagere kommer fra via deltagerliste, så der evt. kan arrangeres samkørsel. </p><h3>Yderligere oplysninger/forhåndstilmelding</h3><p>Af hensyn til arrangementets karakter vil der være et begrænset deltagerantal på 25 deltagere. Pladserne udbydes efter først til mølle princippet. Det er allerede nu muligt at forhåndstilmelde sig og dermed sikre sig en plads. </p><p>Spørgsmål til program, tilmelding mv. kan rettes til </p><ul><li>Regitze Rugholm, <a href="mailto:rr@statsbiblioteket.dk">rr@statsbiblioteket.dk</a>, Tlf.: 89462126 eller </li><li>Ulla Sylvestersen, <a href="mailto:ues@statsbiblioteket.dk">ues@statsbiblioteket.dk</a>, Tlf.: 89462229.</li></ul><p>Læs mere om IU-netværket ved at følge linket herunder. </p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-06-02T12:00:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/ny-brochure-i-stobeskeen">
    <title>Ny brochure i støbeskeen </title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/ny-brochure-i-stobeskeen</link>
    <description>28. maj 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Ulla Sylvestersen</p><p>Det skal være lettere at orientere sig i paletten af services fra Statsbiblioteket. Et godt netværk og en stor kontaktflade er vigtig for enhver, men det altafgørende er at have et ansigt ud ad til, der bliver husket. </p><p>Statsbiblioteket har efterhånden en bred vifte af attraktive tilbud og meget efterspurgte services, der hvert år præsenteres i en række sammenhænge. Hidtil er der til mange arrangementer udarbejdet forskelligt situationsbestemt oplysningsmateriale, men fra 2009 forbedres synligheden i form af nyt markedsføringsmateriale. Statsbiblioteket starter nemlig nu arbejdet på en samlet brochure, der på en enkel og overskuelig måde skal præsentere og give overblik over paletten af forskellige overbygningsservices, kontaktoplysninger m.v. </p><p>En arbejdsgruppe vil i løbet af sensommeren skrive tekst og samle trådene i nettet af udbud og services. Også den grafiske linje får øget fokus, og primo november 2008 forventer vi at modtage brochuren frisk fra tryk. Brochuren forventes trykt i et oplag på ca. 5.000 eksemplarer og det samlede omfang af brochuren ventes at være ca. 12 sider.  </p><p>Med den nye brochure ønsker Overcentralområdet at bidrage til at sikre et stadigt mere professionelt markedsføringsmateriale til kommende arrangementer, hvor Statsbiblioteket deltager eller står som arrangør. Det vil give mere sammenhæng og synliggøre Statsbibliotekets overbygningsservices overfor både eksisterende kunder og potentielle eksterne samarbejdspartnere.</p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-05-28T10:15:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/lean-pa-holbek-bibliotek">
    <title>Lean på Holbæk Bibliotek</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/lean-pa-holbek-bibliotek</link>
    <description>27. maj 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Lars Friis Kristiansen, Vicebibliotekschef</p><p>I forbindelse med kommunesammenlægningen blev det politisk besluttet, at der skulle anvendes Lean overalt i den nye Holbæk kommune og dermed også på bibliotekerne. Som en konsekvens heraf kom alle lederne, teamledere og de fleste af medarbejderne på et to dages kursus i Lean og så blev projekterne skudt i gang. </p><h3>Lean en ny modedille?</h3><p>Oprindelig blev Lean mødt med stor skepsis i organisationen, var det en ny modedille? Kunne det overhovedet bruges på et bibliotek? osv. </p><p>Det var ikke alle dele af virksomheden, vi skønnede der egnede sig til Lean. Derfor besluttede vi, at fokusere på de mest oplagte områder. Vi ville forsøge at få nogle succesoplevelser ved at ”plukke de lavt hængende frugter”. Vi har derfor foreløbig arbejdet med Lean indenfor følgende områder: Klargøring, Servicerum (Kørsel, pakning, servicemedarbejderkontor) og Ekspedition.</p><p>Fordelene ved at udvælge enkelte områder af virksomheden til Lean, er bl.a. større overskuelighed, personalet kan se det giver mening, det giver medløb i stedet for modstand. Ulemperne er, at processerne isoleres fra hinanden, og ikke ses i den store sammenhæng. Ændringer eller forbedringer et sted, kræver ofte handling et andet sted i organisationen – tingene griber jo naturligvis ind i hinanden.</p><h3><img class="image-left" src="resolveuid/db16c26dd59bce1bc2a92708dc043adb/image_mini" alt="klargøringen1" height="150" width="200" />Helt fra bunden</h3><p>Et oplagt område at kigge på var klargøringen. Der foregik klargøring i hver af de gamle kommuner (undtagen Jernløse) og det var oplagt at samle denne funktion et sted ved sammenlægningen. Dette arbejdsområde blev derfor det første vi kiggede på med Lean briller. </p><p>Vi ryddede et stort kontorlokale, og begyndte at indrette det helt fra bunden i forhold til Lean analyser af de arbejdsopgaver der skulle ligge i rummet. Der er indrettet fire arbejdspladser eller såkaldte ”celler” i lokalet, disse arbejdspladser bruges på skift af 15-20 forskellige medarbejdere. </p><p>Brugen af rummet styres ved hjælp af vores skemaprogram. Der skabes overblik og synlighed over arbejdets flow ved hjælp af reoler, således at det bliver synligt, hvor i processen materialet er, og hvor der opstår flaskehalse. Efter en periode på 3-4 måneder blev projektet afsluttet, men fortsatte med ugentlige kaizen (løbende forbedring) møder. Efter yderligere nogle måneder fadede disse møder ud. Dette viste sig at være en fejl, og de regelmæssige kaizen møder vil nu blive genoptaget i en form, hvor der bliver tale om stående møder af maksimalt 10 minutters varighed ved kaizen tavlen (et whiteboard hvorpå forslag til forbedringer skrives op, og deres videre skæbne behandles – synligt for alle).</p><h3>Optimering af arbejdsgange</h3><p>Det næste arbejdsområde, der blev udsat for Lean, var Hovedbibliotekets servicerum (her foregår bl.a. pakning til kørsel og forsendelse, her er bagskranke arbejdsplads, postsortering og endelig er det kontor for servicemedarbejderne (det man andre steder kalder betjente eller portnere). Formålet var at få optimeret arbejdsgangene og få nyindrettet lokalet efter Lean principper. Det startede med en stor oprydning, hvor alt det, der ikke havde relation til de arbejdsprocesser, der foregår i rummet, blev flyttet eller smidt ud. Det gav luft i lokalet. Derefter blev der lavet værdistrømsanalyser på de arbejdsprocesser der skulle blive i rummet, med henblik på at skabe flow og fjerne spild. De fremtidige værdistrømme blev fastlagt og rummet blev indrettet derefter. </p><h3>Fokus på kunden</h3><p>For et par måneder siden gik vi så i gang med at Leane bibliotekets ekspeditionsområde, dette projekt er udsprunget at lånerklager (manglende kundeværdi) i forbindelse med vores opstilling af materialer til selvafhentning.</p><h3>Læresætninger</h3><p>Nogle af de faldgruber, vi er blevet opmærksomme på i forbindelse med vores Lean projekt, er:</p><ul><li>Manglende uddannelse eller mangelfuld uddannelse af personalet i Lean. Set i et retroperspektiv har vi nok ikke været godt nok klædt på med to dages kurser, idet større indsigt og forståelse er nødvendigt.</li><li>Tunnelsyn – fokusering på enkeltområder, i stedet for helheden.</li><li>Mangelfulde analyser – spring ikke værdistrømsanalyserne over.</li><li>Handling på fornemmelser dur ikke – handl kun på facts.</li><li>Alle interessenter skal tages i ed – ofte er der flere, der umiddelbart har interesse i et projekt, end de mest indlysende.</li></ul><h3>Fortsat forbedring med Lean</h3><p>Vores Lean projekter har bl.a. givet og skal fortsat give forbedrede arbejdsgange, bedre udnyttelse af ressourcer og arbejdstid, mindre spild, kontinuerlige forbedringer og som det allervigtigste større værdi for kunderne, uanset om det er de udefra kommende kunder eller det er kunder internt i organisationen.</p><h3>Fakta om Holbæk Bibliotekerne</h3><p>Den nuværende Holbæk Kommune er opstået ved en sammenlægning af Jernløse, Svinninge, Tornved, Tølløse og Holbæk kommuner (biblioteksmæssigt var Jernløse og Holbæk allerede slået sammen for flere år siden, idet Jernløses biblioteksdrift blev varetaget af Holbæk). Den nye kommune har et areal på 57.800 hektar, og der er 69.010 indbyggere. </p><p>Udover Hovedbiblioteket i Holbæk, er der tre lokalbiblioteker med borgerservice, de to af dem er helt nyindrettede i tidligere rådhuse. Endelig findes der 14 lokalområdebiblioteker, som reelt blot er åbne skolebiblioteker, disse sorterer under skolerne. Ved kommunesammenlægningen blev der på biblioteksvæsenet i Holbæk sparet fem stillinger, det var den gevinst kommunen forventede man kunne opnå ved stordriftsfordelene. </p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-05-27T13:30:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/da-darwin-sa-lyset">
    <title>Da Darwin så lyset</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/da-darwin-sa-lyset</link>
    <description>27. maj 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Hans Jørgen Hinrup</p><p>Da George Darwin var til en geodætkongres i København i 1902 blev hans kone syg. Det blev arrangeret, at læge Victor Albeck tilså hende, og bragte hende til hægterne igen. Som tak fik han et eksemplar af  ”Life of Charles Darwin” med et originalt Charles Darwin håndskrevet fragment indlagt. Ved 25-års jubilæet i 1927 forærede Victor Albeck dette ganske sjældne fragment til Statsbiblioteket.</p><p>Det indgik i Håndskriftsamlingen, hvor det lå godt og sikkert i 60 år, indtil Hans Jørgen Hinrup skrev om det i Statsbibliotekets Interne Meddelelser (1978, nr.9 og 10). Det afstedkom en pæn notits i Århus Stiftstidende, og blev ’glemt’.</p><p>Så gik yderligere 30 år, og nu er Darwin endelig kommet helt frem i lyset. For at blive der.</p><p>Et hold forskere på Århus Universitet har etableret en <a href="http://www.darwin.au.dk/arkivet/manuskripter" target="_self">speciel Darwin-side</a>, hvor netop dette fragment er ’kronjuvelen’.</p><p>Dette site er selv en underafdeling af et <a href="http://darwin-online.org.uk/content/record?itemID=SA-Haandskrift394A%5B.1%5D" target="_self">verdensomspændende Darwin-arbejde</a>, hvor fragmentet naturligvis også er med til at sætte Århus på Darwin-kortet. </p><p></p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>hin</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-05-27T13:20:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/kontaktmode-2008-rum-og-vision">
    <title>Kontaktmøde 2008 - Rum og vision</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/kontaktmode-2008-rum-og-vision</link>
    <description>28. maj 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Jens Hjørne<img alt="kontaktmodeillustration_bogtaarnet" class="image-right" height="133" src="resolveuid/3d8db6ddd3fa71c6e74ac265f50e0cc8" width="200" /></p>
<p><em>Statsbibliotekets årlige kontaktmøde 2008 blev afholdt for et rekordstort antal deltagere. Mere end 100 medarbejdere fra landets folkebiblioteker og mindre forskningsbiblioteker havde gjort turen til ”bogtårnet i Århus</em>”.</p>
<p> </p>
<h3>Attraktive rum</h3>
<p>Direktør Svend Larsen bød velkommen til en temadag under overskriften ”Attraktive rum”. Bibliotekets form og betydning er under forandring og pres. Den teknologiske udvikling i medier og den strukturelle forandring i slipstrømmen på kommunalreformen. Begge faktorer fordrer nytænkning og samarbejde.</p>
<h3>Innovation - dialog – partnerskab</h3>
<p>Bibliotekerne har brug for en fælles nytænkning af både form og rolle. Hvordan skal vi udvikle og udforme såvel det fysiske som det virtuelle biblioteksrum? Statsbiblioteket tilbyder sig som møde-, integrations- og inspirationssted for bibliotekerne. Kontaktmødet er et eksempel på dette.</p>
<h3>Overcentralservices og fælles udviklingspunkt</h3>
<p>Områdeleder for Statsbibliotekets Overcentralområde, Flemming Munch introducerede Statsbibliotekets vision om at skabe attraktive rum for forskning, uddannelse og oplevelse – baseret på netværk og innovation på tværs af biblioteksverdenen. Behovet for fælles udvikling stiger i takt med, at det fysiske rum er under forandring og det virtuelle kalder på fælles udvikling. Statsbibliotekets overbygningsservices retter sig i stigende grad mod at tilbyde sig som dynamo og samlingspunkt herfor. Strategien er: forenkling og fokusering, specialisering og arbejdsdeling, synlighed og markedsføring. Alt sammen i dialog og samarbejde.</p>
<h3>Det fysiske bibliotek lever</h3>
<p>Det fysiske rum og de fysiske ydelser har fortsat  berettigelse og vil vedblive med at indtage en vigtig plads. Flemming Munch viste at der er vækst og potentiale i det fysiske bibliotek til trods for det voldsomme pres fra de virtuelle services. Statsbibliotekets håndtering af komplekse fjernlån, udlån af depot- og integrationsmaterialer er i vækst, samtidigt med at bl.a. netmusikken vinder indpas på markedet. Et konkret eksempel er at Statsbibliotekets udlån til bibliotekerne fortsat vokser, og nu udgør over halvdelen af bibliotekets samlede udlån. <a href="resolveuid/1237bb29382281338a34f3752d3ced94" target="_self" title="Muligheder og udfordringer">Se Flemming Munch's præsentation</a> (PowerPoint).</p>
<h3>Det fysiske rum - Trend og tendenser</h3>
<p>Dagens første gæstetaler, Mads Arlien-Søborg, Nyhedsredaktør, <a href="http://www.bobedre.dk/" target="_self">Bo Bedre</a> indledte sit veloplagte og indholdsmættede foredrag med at fastslå, at biblioteket som begreb og rum ikke skal være trendy og sexet. Sex er der masser af i forvejen og begrebet ”trendy” har i sin natur en alt for kort holdbarhed til biblioteksverdenens udviklingsrytme. Biblioteket skal definere sit eget rum og sine egne værdier.</p>
<h3>Ro, fordybelse og modstrøm</h3>
<p>Rummet og værdierne skal afspejle bibliotekets grundlæggende karakter og styrke som, ifølge Mads Arlien-Søborg, er begreber som tryghed, fordybelse, ro, kvalitet og nærhed. Begreber som ikke er udprægede trendy med derimod eksklusive og attraktive. Af samme grund appellerede Mads Arlien-Søborg også til at moderne biblioteksbyggerier lægger vægt på netop disse værdier, frem for at fokusere på prestige og ydre pragt. <a href="resolveuid/9deb712f123929db43fdc6d277d729f4" target="_self" title="Trend og tendenser - det fysiske rum">Se Mads Arlien-Søborg's præsentation</a> (PowerPoint).</p>
<h3>Det virtuelle rum – attraktive rum til morgendagens brugere</h3>
<p>Thomas Petersen, Creative Director, <a class="external-link" href="http://www.hellobrand.com/index.html">HelloGroup</a>, København <br />leverede formiddagens anden ”gæsteoptræden”. Med udgangspunkt i en imponerende karriere, som rådgiver omkring attraktive webløsninger for en lang række nationale og internationale virksomheder, gav Thomas Petersen sin vurdering af bibliotekernes bidrag og muligheder i en hastig Web 2.0-verden.<br /><br /><strong>Web-2.0 en udfordring! – måske web 3.0</strong><br />Ifølge Thomas Petersen har bibliotekerne endnu behov for en målrettet indsat for at kunne konkurrere med et eksploderende marked for web-2.0-tilbud, hvor brugerne selv påvirker form og indhold.<br /> <br />Det essentielle består i at levere et produkt med rod i brugernes behov, og – endnu vigtigere - at levere det i en form som opleves attraktivt af brugerne. Vi skal levere indhold og form som efterspørges frem for at levere det som vi ville ønske blev efterspurgt. Når ideen og produktet er i støbeskeen er tro og stædighed kombineret med fleksibilitet grundlæggende dyder.<br /><br />Bibliotekernes styrke kan muligvis findes i det næste trin, Web 3.0. Begrebet er fortsat ret hypotetisk, men ifølge kendere vil det handle om databerigelse og datainteraktion, som (ifølge Thomas Petersen) er bibliotekernes ”hjemmebane”. <a href="resolveuid/34f9f494bde222975db7e2d2a06a2a09" target="_self" title="Skab attraktive virtuelle rum">Se Thomas Petersens indlæg</a> (pdf)</p>
<p><strong>GLOKAL<br /></strong>Formiddagens to gæstetalere præsenterede på smukkeste vis to vidt forskellige sider af bibliotekets rum, det fysiske og det virtuelle. Dette til trods var der et grundlæggende fælles budskab i de to foredrag: udgangspunktet for de to rum skal findes i det lokale og det nære, kun derved giver det mening. Samtidigt skal inspirationen og udviklingen ske ud fra de store overblik og i samspil med det globale.</p>
<p>Med andre ord: Lokal forankring – globalt udsyn!</p>
<p><a href="http://picasaweb.google.com/forbiblioteker/KontaktmDe2008" target="_self">Se billeder fra dagen</a>.</p>
<p> </p>
<p> </p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-05-28T08:00:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>


  <item rdf:about="http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/besog-fra-de-fynske-folkebiblioteker">
    <title>Besøg fra de fynske folkebiblioteker</title>
    <link>http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyhedsarkiv-1/nyhedsarkiv-2008-1/besog-fra-de-fynske-folkebiblioteker</link>
    <description>20. maj 2008</description>
    <content:encoded xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"><![CDATA[<p>Af Helle Brink</p><p>Torsdag d. 15. maj havde Statsbiblioteket besøg af ikke mindre end 25 biblioteksassistenter fra de fynske folkebiblioteker.</p><p>De har tradition for en årlig inspirationsdag, arrangeret af Centralbiblioteket i Odense, og i år havde de valgt det faglige indslag til at være et besøg på Statsbiblioteket og efter frokost besøge Aros.</p><p>Kollegerne fra Fyn blev budt velkommen af fem medarbejdere fra Overcentralområdet. Efter kaffe og rundstykker var der en kort præsentation af Statsbiblioteket , med fokus på dets historie og opgaver. Herefter blev de guidet rundt på Statsbiblioteket, hvor de blev vist rundt i magasiner, særsamlinger mm.</p><p>Afslutningsvis samledes alle deltagerne til fælles afrunding med spørgsmål.</p><p>Vi har efterfølgende fået en melding om at vores fynske kollegaer har syntes at besøget var godt og lærerigt. Alle deltagerne skrev i evalueringen, at de fik meget ud af besøget og at det var spændende at se og høre om statsbiblioteket, vores funktioner, arbejdsgange og materialer.</p><p>Se flere billeder på vores offentlige fotoalbum: <a href="http://picasaweb.google.com/forbiblioteker">http://picasaweb.google.com/forbiblioteker</a> </p><p>En fin oplevelse for alle implicerede og en opfordring til, at mangler I et fagligt indslag på en udflugt eller inspiration til et møde på jeres bibliotek, er I velkomne til at kontakte os. Se mere herunder. <br /></p>]]></content:encoded>
    <dc:publisher>No publisher</dc:publisher>
    <dc:creator>rr</dc:creator>
    <dc:rights></dc:rights>
    <dc:date>2008-05-20T12:00:00Z</dc:date>
    <dc:type>Nyhed</dc:type>
  </item>





</rdf:RDF>

