Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

For biblioteker
Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-1 / IU-netværket: Virksomhedsbesøg på 727 communication as
Navigation
 

IU-netværket: Virksomhedsbesøg på 727 communication as

26. februar 2008
IU-netværket: Virksomhedsbesøg på 727 communication as

Foto: Tom Elert underholder deltagerne med definitionen på hvad kreativitet egentligt er...

Af Regitze Rugholm

Vi forsøgte på dette møde at komme ud over de sædvanlige ”biblioteksrammer” og få lidt luftforandring. Ligesom mange andre, havde vi fået øje på 727 communication as ved motorvejen i Skanderborg, og besøget hos dem var kort sagt inspiration til markedsføring, branding og profilering.

Netværket blev budt velkomne af Tom Elert der er Adm. direktør ved 727 communication as. Hans oplæg var et mix af virksomhedspræsentation, teori, indspark og gode råd hvad angår markedsføring.

Vigtigste konklusion var, at dagens tilgang til markedsføring skal ske med en holistisk indfaldsvinkel, hvor både medarbejdere, kunder, branchen, samarbejdspartnere, leverandører og serviceydelser indtænkes. Der var på mødet en stor spørgelyst og Tom svarede med stor iver på alle spørgsmål.

Under frokosten blev der lejlighed til at se nærmere på den Boeing 727 der står parkeret foran bygningen. Flyveren der også hedder Lady Patricia, er opdelt i tre sektioner og består af en ”lounge”, ”executive” mødelokale og et kreativt rum. Der blev desuden vist en underholdende film om flyverens noget besværlige vej fra England til Stilling.   

Efter frokost blev der fokus på de markedsføringsaktiviteter der pt. sker ude ved netværkets aktiviteter, med fokus på gode erfaringer, muligheder og udfordringer. Målet var at finde nogle fællesnævnere der kunne lede til synergier, inspiration og måske samarbejde de forskellige biblioteker imellem.

Her stod det hurtigt klart, at der er mange tiltag med forskellige indgangsvinkler. Den primære fælles nævner er dog at det er primært er aktiviteter der retter sig mod eksisterende brugere, både i det fysiske rum og virtuelt.

Næste møde

Næste møde finder sted primo juni på Roskilde Bibliotek.

Links

www.727.dk
www.donttellmewhoiam.com
www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker - nationale netværk
http://picasaweb.google.com/forbiblioteker