Lånesamarbejde i udvikling
Af Else Refstrup
Fjernlånet er længe blevet lovet ”magre” tider. De digitale konkurrenter i skikkelse af e-tidsskrifter og e-bøger vinder fortsat indpas. På statsbiblioteket ser vi et tydeligt fald i antallet af fjernlånsbestillinger fra vore individuelle lånere – typisk universitetsbrugerne. Men samtidigt modtager vi et stigende antal fjernlånsbestillinger fra landets biblioteker.
Flere biblioteksbestillinger
Vi har i en tidligere artikel berettet om et stærkt stigende udlån til biblioteker fra Statsbibliotekets egne samlinger. De seneste fire år har vist en stigning på hele 25 %. Vi har samtidigt kunnet iagttage en vækst i mængden af fjernlånsbestillinger fra landets biblioteker. Her drejer det sig vel at mærke ikke om bestillinger til Statsbibliotekets egne samlinger, med derimod om de såkaldte ”transit-bestillinger”, hvor bestillingen skal videreformidles til andre biblioteker – oftest udenlandske. Stigningen har de sidste par år ligget på 6-7 % årligt med ca. 35.000 bestillinger i 2007.
Årsager
Vi kan blot gisne om årsagerne til denne udvikling. Automatiseringen kan udelukkende tjene som årsagsforklaring til det stigende antal udlån fra Statsbibliotekets egne samlinger, imens stigningen i ”transitlån” må finde sit udspring andre steder. Muligvis har brugerne en stigende adgang til kildehenvisninger til materiale lokaliseret udenfor landets grænser, og muligvis er kassationen ved landets biblioteker mere vidtgående end tidligere – vi ved det ikke, men kan blot gætte.
Kompetencecenter for fjenlån
Denne udvikling er med til at styrke Overcentralområdets rolle som kompetencecenter for fjernlån. Ressourcerne går i stigende grad til at formidle ”komplicerede lån” til landets biblioteker, frem for at hjemskaffe materialer til vore egne lokale brugere.
Vi ser dette som en positiv udvikling i forhold til styrkelsen af vores rolle som formidler af ”komplekse fjernlån”, hvor vi ofte afsøger op til flere internationale kilder til lånesamarbejde, som en service for landets biblioteker.
