Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
For biblioteker
Du er her: Forside For biblioteker Nyhedsarkiv Nyhedsarkiv 2008-1 Leanresultater på Statsbiblioteket
Navigationen
 

Leanresultater på Statsbiblioteket

12. februar 2008
Leanresultater på Statsbiblioteket

Foto: De fremmødte kunder kan nu afhente bøger to gange om dagen.

Af Vibeke Nielsen

Overcentralområdet på Statsbiblioteket har siden september arbejdet med lean. Indtil februar bestod arbejdet hovedsagelig i en kortlægning af nøgleprocesserne, men der er i forløbet også implementeret "Quick-wins", så der er synlige resultater af kortlægningsarbejdet allerede på nuværende tidspunkt.

Der er bl.a. igangsat et arbejde omkring fakturering af bibliotekernes bortkomne materialer, hvilket har resulteret i 33 % færre fakturaer og kreditnotaer.

Lean har også resulteret i en serviceforbedring for de fremmødte kunder. En vedtagelse af mere ensartede servicemål for materialer, har betydet at kunderne på biblioteket nu kan afhente materialer to gange om dagen (kl. 12 og kl. 16) mod tidligere én gang om dagen.

Der er desuden lavet mere en hensigtmæssig indretning af ekspeditionslokalerne for depoter på BiblioteksCenter for Integration, således indretningen understøtter processerne.

Lige for tiden arbejdes der på flere optimeringsforslag for f.eks. indkøb og klargøring processer på BiblioteksCenter for Integration, mere effektiv fakturering, optimering af bestillings- og udlånsflowet samt forbedret kundeservice ved endnu mere ensartede servicemål for materialer, der ikke er omfattet af den først forbedringsrunde.

Lean er en udfordring, da der skal tænkes arbejdsprocesser på en anderledes måde, end der er tradition for, så det er en langsommelig og til tider lidt sej opgave, men resultaterne er indsatsen værd.

Lean er ikke længere en tankegang der kun findes i den private sektor. Lean vinder i disse år også frem på bibliotekerne, og der er etableret en erfagruppe, hvor alle interesserede, der arbejder med lean kan udveksle erfaringer.

Aktuelt

AKTUELT


Se overrækkelsen af Digitaliseringsprisen 2012


Se den nye Newcomer-video

Statsbiblioteket

STATSBIBLIOTEKET

Statsbiblioteket biblioteksservices - brochurethumb 2011.jpgBibliotekscenter for Integration - brochurethumb 2011.jpg

Download servicefoldere her (klik på billedet)