Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

For biblioteker
Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-1 / Færre erstatningssager – mindre fakturabøvl…
Navigation
 

Færre erstatningssager – mindre fakturabøvl…

7. maj 2008

Af Else Refstrup

Statsbiblioteket arbejder løbende på at strømline de administrative processer, naturligvis også i forhold til vore services til landets biblioteker.

Turen er nu kommet til de fakturaer vi udsender til bibliotekerne. Med ganske få ændringer vil vi kunne reducere antallet af fakturasager ganske væsentligt. De indledende forsøg viser at vi kan spare bibliotekerne for mindst 35 % af sagerne.

De konkrete ændringer omfatter:

  • Vi forlænger tidsperioden før udsendelse af en faktura med 3 måneder.
    Det giver mulighed for at materialerne returneres fra bibliotekerne, inden udarbejdelsen af en faktura går i gang. Ved at forlænge tidsperioden reducerer vi også mængden af kreditnotaer, når en erstatningssag alligevel ender med en returnering af materialet.
  • Vi reducerer opsamlingen på erstatningssager til en halvårlig proces.
    Vi laver en samlet faktura på alle opsamlede sager to gange om året pr. bibliotek. Det vil naturligvis fortsat være muligt at få oplyst en erstatningspris telefonisk eller på mail før udsendelsen af den egentlige faktura.
  • Vi reducerer antallet af folkebiblioteker, hvortil der sendes fakturaer.
    I de tilfælde hvor det er muligt vil en elektronisk faktura blive sendt til økonomi-afdelingen på hovedbiblioteket.

Forespørgsler til erstatningssager kan rettes til: Kirsten Marie Clausen, 
Tlf.: 89 46 21 44  Email: kmc@statsbiblioteket.dk

Som følge af kommunalreformen er vi i gang med at revidere vore optegnelser over bibliotekernes EAN-numre. Det vil være en stor hjælp i dette arbejde, hvis I vil returnere informationer om jeres EAN-nummer til Kirsten Marie Clausen, kmc@statsbiblioteket.dk.

Kommentarer til ovenstående kan sendes til Else Refstrup, elr@statsbiblioteket.dk