Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
For biblioteker
Du er her: Forside For biblioteker Nyhedsarkiv Nyhedsarkiv 2009-1 Brugere vurderede Statsbibliotekets søgemaskine
Navigationen
 

Brugere vurderede Statsbibliotekets søgemaskine

Udgivet 16. april 2009

Af Filip Kruse

Brugerne af bibliotekets hjemmeside er vant til at søge alting i ét eneste søgefelt hos internetgiganter som Google og Amazon. Integrated search kaldes det. Der ligger superavanceret teknologi bag – og nu kan I også få det på jeres biblioteks hjemmeside.

SummaRise bruges af Statsbiblioteket, og i januar og februar gennemtestede en række brugere fra Aarhus Universitet "Search" - nu bedre kendt som SummaRise .

Brugerne er tilfredse med det overordnede design og med en række af de faciliteter, de får tilbudt. De vigtigste positive tilbagemeldinger gælder:

  • Fritekst-søgefeltet
  • De automatiske forslag til søgninger
  • Huskelisten

Google-præget søgning er med andre ord en klar succes, som skal bevares og udvikles.

Plads til forbedringer

Brugerne peger også på områder, hvor der kan ske forbedringer. Det gælder således de meget store søgeresultater, hvor brugerne ikke opdager og udnytter mulighederne for at sortere i dem.

Det er heller ikke helt klart for brugerne, hvordan de skal bestille materiale og hvordan huskeliste og bestillingsliste fungerer sammen. Videre volder søgning efter tidsskriftartikler hyppigt kvaler. Dette skal ændres og forbedres.

Der er altså samlet lagt op til en række forbedringer. Mange vil blive gennemført løbende, andre må afvente større ændringer i forbindelse med nyt bibliotekssystem. 

Undersøgelsen er gennemført af UNI-C for Statsbiblioteket.

Aktuelt

AKTUELT


Se overrækkelsen af Digitaliseringsprisen 2012


Se den nye Newcomer-video

Statsbiblioteket

STATSBIBLIOTEKET

Statsbiblioteket biblioteksservices - brochurethumb 2011.jpgBibliotekscenter for Integration - brochurethumb 2011.jpg

Download servicefoldere her (klik på billedet)