Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
For biblioteker
Du er her: Forside For biblioteker Nyhedsarkiv Nyhedsarkiv 2009-1 Introduktionsdage om Statsbibliotekets services
Navigationen
 

Introduktionsdage om Statsbibliotekets services

Udgivet 12. maj 2009
Introduktionsdage om Statsbibliotekets services

Statsbiblioteket præsenteres ved mini-introdage.

Af Else Refstrup

Har du overblik over hvilke services Statsbibliotekets tilbyder dit bibliotek? Eller har du mon nye kolleger, som kan have nytte af en introduktion. Vi tilbyder nu en mini-introduktionsdag, hvor vi giver et overblik over hvad Statsbiblioteket kan gøre for dit bibliotek.

Introduktionsdagen lægger hovedvægten på de såkaldte Overbygningsservices. Det vil sige services, som tager sit udspring i Statsbibliotekets rolle som Overcentral og serviceudbyder for de danske folkebiblioteker.

Mange biblioteksansatte kender de klassiske ydelser i form af fjernlånsservices, netmusik og depotbiblioteksfunktion. Hovedvægten i introduktionsdagen vil da også ligge på en præsentation af disse services, men der bliver også tid til at høre om de nye udviklinger, eksempelvis netværk, konferencer og temadage.


Guided tour

Selvfølgelig har vi også lyst til at vise vor spændende og omfattende lokalitet frem, så Statsbiblioteket kan få en nærværende rolle. Som altid, når vi åbner dørene for kolleger i biblioteksverdenen, giver vi gerne en "guided tour" gennem kældre og tårn fulgt af en præsentation af hvad det rummer.

Efterårsmøde

Vi forventer at afholde introduktionsdagen i det tidlige efterår. Hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor afholder vi gerne to. Vi forventer at den første ligger i det tidlige efterår.

Alle er velkomne

Vi vil gerne understrege at mødet både er ment som en introduktion til nye biblioteksmedarbejdere og som et tilbud om genopfriskning af viden for mere garvede kendere. Med andre ord: alle er velkomne. Vi ser frem til at kunne slå dørene op for "Introduktion til Statsbiblioteket".

Vi åbner for tilmelding snarest. Når det sker, oplyser vi det naturligvis via Statsbibliotekets nyheder for biblioteker, hvor et egentligt program også vil være vedhæftet.

Aktuelt

AKTUELT


Se overrækkelsen af Digitaliseringsprisen 2012


Se den nye Newcomer-video

Statsbiblioteket

STATSBIBLIOTEKET

Statsbiblioteket biblioteksservices - brochurethumb 2011.jpgBibliotekscenter for Integration - brochurethumb 2011.jpg

Download servicefoldere her (klik på billedet)