Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
For biblioteker
Du er her: Forside For biblioteker Nyhedsarkiv Nyhedsarkiv 2009-1 Lektiehjælp på nettet 2.0
Navigationen
 

Lektiehjælp på nettet 2.0

Udgivet 25. juni 2009
Lektiehjælp på nettet 2.0

Elev tester Lektier Online.

Af Flemming Munch

Statsbiblioteket har pr. 1. april 2009 fået en 3-årig bevilling, der skal dække en landsdækkende udrulning af Projekt Lektier Online, idet der dog i denne fase er fastsat en relativ snæver primær målgruppe. Den primære målgruppe er flygtninge og indvandrere i alderen fra 6. til 10. klasse, og som er omfattet af den af Velfærdsministeriet udarbejdede oversigt over ’Udsatte boligområder’.

Projektet har i første omgang været gennemført som pilotforsøg. Pilotforsøget har vist, at lektiehjælp på nettet kan gennemføres til glæde for målgruppen men kræver udvikling. Dette skyldes blandt andet, at et online univers giver andre muligheder, men også stiller andre krav end f.eks. mødet i de fysiske lektiecaféer.

Bevillingen kommer fra SATS puljemidlerne, og den store succes på de danske biblioteker med etablering og drift af ’Fysiske lektiecaféer’ har været stærkt medvirkende til, at bibliotekssektoren nu også får ansvaret for den nye online satsning.

"On location" og "virtuelt"

Bibliotekerne har en dokumenteret rolle som ’demokratisk frirum’, og har lang tradition for at understøtte livslang læring med fri og lige adgang til viden for alle. Bibliotekerne er samtidigt inde i en udviklingsproces der bl.a. indebærer stadig fokus på udvikling af nye services, både ’on location’ og ’virtuelt’. Lektier Online er rent faktisk tænkt at understøtte begge dimensioner, idet der ventes mulighed for etablering af såvel elev- og hjælpercentre flere steder i Danmark.

Statsbiblioteket har, overvejende i relation til dette projekt, ansat tre nye medarbejdere, som skal varetage projektstyring, videreudvikling af teknisk platform, markedsføring, rekruttering af lektiehjælpere, administration og samarbejde med frivilligorganisationer.

  • Projektleder: Anne Vest Hansen (sekretær for styregruppen), avh@statsbiblioteket.dk
  • Projektmedarbejder: Danny Kristiansen
  • Projektmedarbejder: Mette Johannesen

Styregruppe og praktisk følgegruppe

Styregruppen tæller Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt Statsbiblioteket.

Der planlægges også etableret en praktisk følgegruppe af interessenter. Her vil det givet være oplagt at inddrage uddannelsesinstitutioner og biblioteker som sparringspartnere.

Projektet tyvstartede den 1. juni, men først fra den 15. juni har det været muligt at sikre den samlede bemanding, og da den første meget omfattende milepæl allerede er placeret den 14. juli siger det sig selv, at der er tale om lidt af ’en flyvende start’. Der er netop afviklet to workshops, hvor henholdsvis elever og lektiehjælpere er kommet med input til den videreudvikling af konceptet.

I forhold til IT applikationen afdækkede pilotfasen en lang række udfordringer der skal løses for at sikre optimale arbejdsvilkår for både elever, hjælpere og administration. Arbejdet med denne del af opgaven videreføres sammen med det eksterne IT-firma, der også deltog i pilotfasen.

Selve tjenesten Lektier Online.dk holder foreløbigt lukket.

Læs evalueringsrapport vedr. pilotprojekt

Fremtidsperspektiverne vedr. projektet vurderes at være omfattende. Hvis projektet som håbet bliver en succes, vil det være indlysende at udvikle løsningen til at omfatte alle danskere og også gerne de gymnasiale uddannelser.

Herudover forventes det, at løsningen kan have potentiale til en række andre formidlingsopgaver ligesom der muligvis kan blive tale om ’international eksport’, men alt det må de kommende år vise.

Når projektet har fundet sine ben efter sommerferien, vender vi tilbage med mere information om udviklingen, projekt website m.v.

Aktuelt

AKTUELT


Se overrækkelsen af Digitaliseringsprisen 2012


Se den nye Newcomer-video

Statsbiblioteket

STATSBIBLIOTEKET

Statsbiblioteket biblioteksservices - brochurethumb 2011.jpgBibliotekscenter for Integration - brochurethumb 2011.jpg

Download servicefoldere her (klik på billedet)