Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

For biblioteker
Du er her: Forside / For biblioteker / SBCI / Nyheder / Nyheder 2012 / Newcomers 2 / Kronprinsessen og Statsbiblioteket til konference om newcomers
Navigation
 

Kronprinsessen og Statsbiblioteket til konference om newcomers

Udgivet d.16. maj 2012

Af Vibeke Nielsen

Consortium for Global Talent (19 af de største virksomheder i Danmark) holdt i samarbejde med KL  en ”eksklusiv” konference ”Det Globale Danmark” den 2. maj 2012 for personligt inviterede.  Fokus på konferencen var den lokale modtagelse og fastholdelse af newcomers og der var fint besøg af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Kronprinsesse Mary var til stede under oplæg fra Saxo Banks adm. direktør Kim Fournais, Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup, og KL’s nu afdøde formand Jan Trøjborg. I oplæggene var der blandt andet fokus på, hvad politikerne ser som nødvendigt for at kunne bevare velfærdsstaten.

Bud på fremtiden
Efter Kronprinsessen havde forladt konferencen gav Charlotte Mark, adm. direktør i Microsoft, Marc Penera Christensen, rådmand for Kultur og Borgersevice i Aarhus og fremtidsforsker Sally Khallash deres bud på fremtidens tendenser og behov for rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Microsoft er en multikulturel virksomhed, og der kom nogle meget klare bud på, hvad der kunne forbedres af Staten og kommunerne, når udenlandsk arbejdskraft ansættes i Danmark. Fremtidsforsker Sally Khallash kom med nogle gode bud på arbejdskraftens globale udvikling og hvor Danmark skal rekrutterer den udenlandske arbejdskraft i fremtiden.

Paneldebat med Statsbiblioteket
Flemming Munch, Områdedirektør på statsbiblioteket deltog herefter i en paneldebat vedr. de muligheder og perspektiver, som bibliotekerne ser som fremtidige bidrag til en god modtagelse og fastholdelse i Danmark.  I panelet deltog desuden Lone Skriver Pedersen fra Grundfos, Lyngby-Taarbæks borgmester Søren P. Rasmussen, Sophia Gravenhorst, der er en højtuddannet udlænding, Niels Nygaard formand for Danmarks Idræts-Forbund, og Anette Pilmark SpouseCare. Der var mange spørgsmål fra salen, så det blev en god debat.

Opsamling af ideer
Kontorchef i KL Niels Arendt Nielsen afrundede en meget spændende og inspirerende konference. Der er politisk vilje og rigtig mange spændende tiltag i gang på området der tegner godt for fremtiden. Oplæggene fra konferencen vil blive offentliggjort på KL’s hjemmeside og der vil endvidere blive lavet et idékatalog med alle idéerne fra konferencen.

BibZoom World

BibZoom World

Lån film og musik online.....