Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

For biblioteker
Du er her: Forside / For biblioteker / SBCI / Nyheder / Nyhedsarkiv SBCI / Nyhedsarkiv 2008 / Møde i Nationalt Indkøbsteam
Navigation
 

Møde i Nationalt Indkøbsteam

6. februar 2008

Af Eva Fahnøe Buch

Den 10. januar 2008 blev der afholdt møde i Nationalt Indkøbsteam hos BiblioteksCenter for Integration (SBCI) i København. Som tidligere meldt ud var fokus i år for mødet i Nationalt Indkøbsteam mere konkrete ønsker til materialevalg – i forbindelse med den nye indkøbsstrategi er der taget hånd om fordelingen mellem henholdsvis børne- og voksenmaterialer og medietyper.

Der var til mødet i år deltagere fra Københavns Kommunes Biblioteker, Odense Centralbibliotek og Helsingør Bibliotek, i alt 5 eksterne deltagere.

Efter gennemgang af dele af indkøbsstrategien præsenterede medarbejdere de sprog, de køber ind på, og derefter var der mulighed for at stille spørgsmål til de særlige kendetegn, der er karakteristiske for de enkelte sprog. Hvad er der af særlige vanskeligheder ved at købe ind på det pågældende sprog? Hvilke medietyper kan skaffes ud over bøger? Hvordan er udvalget af bøger, der udkommer på det pågældende sprog? Alle spørgsmål blev besvaret af medarbejdere på BiblioteksCenter for Integration.

Udfordringer i indkøbsøjemed

  • Censur – vanskeligheder med at få materialerne ud fra landene.
  • Problemer med at få udlånsrettigheder til film – for alle filmtitler, der formidles fra SBCI til lån eller fællesskøb skal der skaffes en tilladelse fra producenten. Det er ofte vanskeligt at forklare vore samhandelspartnere dette krav.
    Samme problematik med hensyn at opnå rettigheder til at bruge materialeforsider til markedsføring.
  • Visse materialekategorier produceres ikke på enkelte sprog – og hvis det produceres er det ofte et meget begrænset titeludbud, f.eks. børnefilm og børnemusik.
  • Fordele og ulemper afvejes med henblik på indkøb lokalt kontra leverandører/mellemhandlere fra vestlige lande.
  • Bogvalg på stedet eller ved netkøb.

Der var grundlæggende tilfredshed med de materialer, som BiblioteksCenter for Integration indkøber og dermed også med de materialer, bibliotekerne modtager via fælleskøbet. Konkret var der ønsker om bøger til modersmålsundervisning og tilbageholdenhed med moraliserende børnebøger.

Der blev på mødet også udtrykt stor tilfredshed med de abonnerede depoter og medsendelse af markedsføringsmateriale.

Deltagerne havde også en interesse for en revitalisering af Nordisk Avis- & Tidsskriftportal og desuden blev der forespurgt om kataloger i en eller anden form til at understøtte formidlingen af materialerne og gerne præsentation af nye materialer på hjemmesiden. BiblioteksCenter for Integration arbejder i 2008 videre med at finde en praktisk løsning.

Næste møde i Nationalt indkøbsteam bliver afholdt i sidste kvartal af 2008.

Læs mere om Nationalt indkøbsteam på vores hjemmeside.

BibZoom World

Lån film og musik online.....