Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

For biblioteker
Du er her: Forside / For biblioteker / SBCI / Nyheder / Nyhedsarkiv SBCI / Nyhedsarkiv 2008 / Nu boomer BiblioteksCenter for Integrations enkeltudlån
Navigation
 

Nu boomer BiblioteksCenter for Integrations enkeltudlån

4. februar 2008

Af Flemming Munch

Som et vigtigt element i restruktureringen af BiblioteksCenter for Integration (SBCI) blev det i 2006 besluttet, at enkeltudlån skulle flyttes fra Ballerup til Statsbiblioteket i Århus.

Udskilnings- og flytteprocessen startede allerede i oktober 2006, men reelt var det flyttede materiale først tilgængeligt fra juni 2007. Vi kan nu præsentere de første data omkring udnyttelse af samlingen.

Hvad er det nu enkeltlånssamling omfatter?

Enkeltlånssamlingen blev etableret på den måde, at de materialer, der ikke allerede var forudbestilt til de forskellige typer af abonnerede depoter, blev sorteret og minimum et eksemplar sendt til det centrale lager i Århus. Reelt betød den stærkt stigende efterspørgsel efter abonnerede materialer, at samlingen fra dag 1 kom til at bestå af ca. 25.000 eksemplarer på ca. 30 sprog fra årerne op til 2002.

Strategien for samlingsudbygning er, at der hvert år overføres minimum et eksemplar af alle nyindkøbte titler til enkeltlånssamlingen. Samtidig bliver der ved hvert årsskifte overført et eksemplar af hver titel fra årerne 2002-2006. Alt i alt en strategi der vil resultere i en meget omfattende og komplet samling efter senest fem år.

I 2008 er det endog således, at det bliver muligt at overføre materialer fra både 2002 og 2003 til enkeltlånssamlingen, og samtidigt er samlingen allerede udvidet med alle 2007 indkøbte titler ligesom 2008 eksemplarerne allerede er på vej. Helt konkret betyder det, at materialegabet i samlingen lukkes hurtigere end forventet.

Udlånseffektivitet på mere end 200 %

BiblioteksCenter for Integration har hele tiden forventet, at efterspørgselsmønstret vedr. enkeltlån i stor udstrækning vil ligne det mønster der ses på de øvrige samlinger, hvilket vil sige, at de nyeste materialer er de mest efterspurgte, og man kan roligt sige, at vi er blevet bekræftet heri.

Vi har af gode grunde ikke data for et helt år endnu, men under forudsætning af, at vores data er repræsentative over tid, er det allerede nu således, at de ældre materialer har en forventet årlig udlånseffektivitet på ca. 10 %, hvilket i denne sammenhæng slet ikke er utilfredsstillende.

Vender vi herefter blikket mod de allernyeste materialer kan vi konstatere en endog meget stor udnyttelsesgrad, idet de nye materialer fra 2007 allerede nu har haft en udlånsaktivitet svarende til mere end 200 % pr. år! Vi kan dermed konstatere, at vores antagelser om materialernes nyhedsværdi har været korrekte. Vi kan heldigvis samtidigt se, at der pt. kun er ca. 5 % reservationer på materialet, hvilket er ensbetydende med, at udbuddet stort set svarer til efterspørgslen.

Hvordan vil enkeltudlånet udvikle sig?

BiblioteksCenter for Integration vil i løbet af 2008 selvfølgeligt monitorere intensivt på udviklingen vedrørende udlån, reservationer m.v. fra enkeltlånssamlingen. En fortsat vækst i udlånet kan nødvendiggøre, at vi fremadrettet skal allokere flere ressourcer til enkeltudlån.

Af faktorer der selvsagt har stor betydning skal i den forbindelse peges på, at der indtil nu ikke er reklameret for anvendelse af enkeltlånssamlingen ligesom det må forudses, at en eventuel udarbejdelse og publicering af kataloger, vil kunne øge efterspørgslen markant.

BiblioteksCenter for Integration vil ligeledes analysere nærmere på efterspørgslen fordelt på sprog, målgruppe, medie m.v. blandt andet med det formål, at sikre ny viden indarbejdet i indkøbs- og udlånsstrategierne for 2009. Strategierne vil blive udarbejdet i sensommeren 2008.

Se mere om enkelt udlån på vores hjemmeside.

BibZoom World

Lån film og musik online.....