Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / SBCI / Nyheder / Nyhedsarkiv SBCI / Nyhedsarkiv 2009 / Farum Bibliotek siger velkommen til borgerne på hele 18 sprog
For biblioteker
Navigation
 

Farum Bibliotek siger velkommen til borgerne på hele 18 sprog

Udgivet 21. oktober 2009

Af Dorthe Stieper
Farum har mange borgere med rødder i andre dele af verden. Den mangfoldighed ønsker Farum Bibliotek både at favne og afspejle. Det gøres på forskellig vis. Senest er der opsat et ”velkommen” på 18 sprog og i et væld af farver på den hvide mur over ekspeditionen.


Og på glaspartiet ved indgangen står der ”bibliotek” på lige så mange sprog. Alle 18 sprog tales i Farum. Det varmer at blive budt velkommen på sit eget sprog, siger Karen Kristensen, bibliotekar på Farum Bibliotek. Den nye udsmykning er udformet, leveret og opsat af Forlaget Safran www.safran.dk

Etniske minoriteter med ovenstående sprog kan også på Farum Bibliotek finde både litteratur, film og musik på deres modersmål. De bestilles som depoter hos SBCI og opstilles bl.a. i ”Den Internationale Korridor”.

Biblioteket tilbyder også to gange om ugen Lektiecafé, hvor 15-20 frivillige lektierhjælpere to gange om ugen hjælper cirka 40 børn i 0.-6. klasse med lektierne.

To af Furesø Bibliotekernes bibliotekarer redigerer desuden nyheder til etniske minoriteter i Furesø Kommune på FINFOs hjemmeside
www.finfo.dk/furesø

I denne måned har Farum Bibliotek et særlig fokus på den vellykkede integration gennem en foto-udstilling med portrætfotos af 60 mænd og kvinder med flygtninge/indvandrerbaggrund. Tine Harden har fotograferet, og fotoudstillingen ”Den usynlige succes” kan bestilles på SBCI@statsbiblioteket.dk

Dorthe Stieper er ansat ved Furesø Bibliotekerne.

BibZoom World

Lån film og musik online.....