Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
For biblioteker
Du er her: Forside For biblioteker Specialsamlinger Illegal samling

Illegal samling

Illegal samling er helt lovlig. Den består af bøger, tidsskrifter og andet materiale, der blev udgivet illegalt under Danmarks Besættelse 1940-1945.

Illegal Samling omfatter ikke mere end cirka fem meter. Fem meter for de fem onde år. Hvert et blad, hvert et tryk, er næsten bogstaveligt talt produceret med livet som indsats. Og distribueret med den samme risiko.

Den autoriserede oversigt over materialet er ”Besættelsestidens illegale blade og bøger, 1940-1945” af Leo Buschardt, Albert Fabritius og Helge Tønnesen. Udgivet af Det kongelige Bibliotek i 1954.

Samlingen består af tre hoveddele: 1) Bøger, 2) Blade, og 3) Flyveblade, falske illegale blade, udenlandske blade produceret til Danmark, mærkater og andet. Statsbiblioteket har måske 80% af den samlede mængde bøger. Bøger, der ofte kun er på 8 eller 12 sider, og som ofte findes i flere versioner.

Vi har lidt over halvdelen af de illegale blade, men til gengæld også en mikrofilm med Det kongelige Biblioteks samlede bestand. Af den øvrige masse har vi også en god del, og kan som illustration bringe forsiden til et blad udgivet i Sverige af Erik Reske-Nielsen, der havde måttet flygte fra Aarhus efter at have startet det meget virksomme blad ’Budstikken’.

Materialet kan udlånes til brug på  læsesal. Fotokopier kan leveres.

Bestil

Ekspedition efter aftale.

Kontakt vedr. Illegal samling

Lotte Thyrring Andersen, lta@statsbiblioteket.dk

, telefon 8946 2309.

Birgitte Langkilde, bl@statsbiblioteket.dk, telefon 8946 2261.
Aktuelt

AKTUELT

værd at vide

Statsbiblioteket

STATSBIBLIOTEKET

Statsbiblioteket biblioteksservices - brochurethumb 2011.jpgBibliotekscenter for Integration - brochurethumb 2011.jpg

Download servicefoldere her (klik på billedet)