Kvindehistorisk tidstavle

Nedenstående tidstavle er en ultrakort historisk oversigt over danske kvinders vej til borgerskab og ligestilling.

Tavlen starter med udgivelsen af Mathilde Fibigers "Clara Raphael. Tolv Breve" der var den første danske kvindepolitiske roman. Bogen gav anledning til en heftig debat i aviser og tidsskrifter, der gik over i historien under navnet Clara Raphael fejden. I bogen plæderede Mathilde Fibiger for, at kvinder skulle have mulighed for at få en uddannelse og dermed blive i stand til at forsørge sig selv, så de ikke var tvungne til at gifte sig for at blive forsørgede.

Derefter følger de vigtigste love og andre begivenheder, der har været afgørende for kvinders mulighed for at deltage i samfundet som borgere.

• 1850 - Mathilde Fibigers "Clara Raphael. Tolv Breve" udkommer.
• 1857 - Næringsloven giver ugifte kvinder og enker ret til at drive egen
  virksomhed.
  Døtre og sønner får lige arveret.
  Ugifte kvinder får samme myndighedsalder som mænd – 25 år.
• 1859 - På foranledning af Pauline Worm indføres eksamen for lærerinder i
  pigeskoler.
• 1863 - Første folkehøjskole for piger – Kr. Kolds i Dalby.
  Københavns kommune bemyndiges til at fastlægge en ordning af prostitutionen og legalisere bordeller.
• 1866 - Prostituerede kvinder straffes med fængsel.
• 1867 - Kvinder får adgang til ansættelser i kommunale skoler.
• 1871 - Dansk Kvindesamfund stiftes.
  Kommuner uden for København bemyndiges til at fastlægge en ordning af prostitution og legalisere bordeller.
• 1872 - Opretter Dansk Kvindesamfund Handelsskolen for Kvinder.
  Kvindelig Læseforening stiftes.
• 1874 - Opretter Dansk Kvindesamfund Søndagsskolen for Arbejderkvinder.
  Prostitution legaliseres. Politiet bemyndiges til at tvangsregistrere og lægekontrollere de prostituerede.
• 1875 - Kvinder får adgang til Universitetet.
  Tegneskolen for Kvinder oprettes.
• 1877 - Kvinder får adgang til at tage tandlægeeksamen.
  Første kvindelige studenter – Nielsine Nielsen og Johanne Gleerup.
• 1880 - Hustruen får ret til at hæve sin egen løn og ret til at administrere den.
• 1882 - Kvinder får adgang til at tage alm. forberedelseseksamen og til de
  eksaminer, den giver adgang til.
• 1883 - Dansk Kvindesamfund rejser kravet om ligeløn.
• 1885 - Første kvindelige læge.
  Dansk Kvindesamfund starter udgivelsen af "Kvinden og Samfundet".
• 1886 - Kvindelig Fremskridtsforening stiftes.
  Dansk Kvindesamfunds oplysningskontor starter.
• 1887 - Første kvindelige jurist Nanna Berg. (Ved en højesteretsdom i 1888
  nægtedes hende ret til at møde som sagførerfuldmægtig!).
  Dansk Kvindesamfunds fæstekontor starter.
• 1888 - Dansk Kvindesamfund indsamler 20.000 underskrifter for kravet om
  kommunal valgret.
  Sædelighedsfejden.
  Ugifte mødre får ret til underholdsbidrag fra barnefaderen, og hvis denne ikke betaler, har det offentlige pligt til at yde bidrag til moderen uden fattighjælps virkning.
  Den med Kunstakademiet forbundne Kunstskolen for Kvinder åbner.
  Kvindeligt Arbejderforbund stiftes.
• 1889 - Kvindevalgretsforeningen stiftes.
  Første kvindelige postmester.
  Kvinder får samme adgang til uddannelse inden for post- og telegrafvæsenet som mænd.
• 1890 - Dansk Kvindesamfund arbejder for reformdragtens udbredelse
  (afskaffelse af de sundhedsfarlige korsetter).
• 1893 - Kvinder får adgang til samme undervisning på Kunstakademiet som
  mænd.
• 1894 - Dansk Kvindesamfunds Københavnerkreds optager valgretten på sit
  program.
  Kvinder får adgang til at uddanne sig ved statsseminarierne.
• 1895 - Oprettes den første Husholdningsskole (Sorø).
  Kvinder får ret til at føre tilsyn med plejebørn.
  Kvindernes Udstilling fra Fortid til Nutid afholdes i København.
• 1896 - Rejser Dansk Kvindesamfund kravet om ligeløn inden for folkeskolen.
• 1898 - Danske Kvindeforeningers valgretsudvalg stiftes.
• 1899 - Lov der giver gifte kvinder samme myndighed som ugifte og
  indskrænker mandens rådighed over fælleseje.
  Danske Kvinders Nationalråd stiftes.
  Dansk Sygeplejeråd oprettes.
  Tjenestepigeforeningen oprettes.
• 1901 - Kvinder, der arbejder i industrien får ret til 4 ugers barselshvile med
  mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning.
  Det forbydes at drive bordel.
• 1903 - Kvinder får valgret til menighedsråd.
  Kvinder får adgang til at undervise i latinskoler og til at modtage undervisning i disse.
• 1904 - Mødrehjælpen oprettes som privat institution.
  Kvinder får adgang til at tage teologisk embedseksamen, men ikke til at udøve præstegerning.
• 1905 - Kvinder får adgang til skolekommission og værgeråd.
• 1906 - Den lovbeskyttede prostitution afskaffes og politiets tilsyn og
  registrering af prostituerede bortfalder.
  Valgretten kommer øverst på Dansk Kvindesamfunds program.
  "Kvinden og Samfundet" bliver medlemsblad.
  Kvinder får adgang til at blive sagførere.
• 1907 - Kvinder får valgret til hjælpekasser.
  Kvinder får adgang til Tekniske Skoler.
  Landsforbundet for Kvinders Valgret stiftes.
• 1908 - Kommunal valgret vindes.
  Socialdemokratisk Kvindeforening oprettes.
  Enker får ret til forældremyndigheden over egne børn.
  Kvinder kan blive værger, forladte hustruer kan beskikkes som værger for egne børn.
  Lov om børn født uden for ægteskab og deres mødre. Bl.a. indføres der mulighed for, at moderen kan få udbetalt underholdsbidrag af det offentlige.
  Dansk Kvindesamfund udarbejder et vielsesritual, hvor kvindens løfte om underdanighed er udeladt.
• 1909 - 125 kvinder i de kommunale råd.
  Ugifte kvinder får ret til at drive husmandsbrug.
• 1912 - Vielsesritualet ændres så kvinder ikke skal love manden underdanighed i
  ægteskabet.
• 1915 - Kvinder opnår politisk valgret og valgbarhed.
  Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed stiftes.
• 1916 - Kvinder opnår ret til at være nævninge.
  Kvinder for adgang til første- og enelærerstillinger på landet samt til overlærer- og til skoleinspektørstillinger.
• 1918 - 4 kvinder i Folketinget = 2,9%.
• 1919 - Ligeløn for mænd og kvinder i offentlige stillinger. Gifte mænd får dog et
  stort forsørgertillæg, også hvis de ikke har børn, mens enker med børn ikke får noget tillæg.
• 1921 - Lige adgang til stillinger i staten (ikke hær og kirke).
  Masseafskedigelserne af gifte kvinder i 30rne viser, at loven var uden reelle sanktionsmuligheder ved overtrædelse.
• 1922 - Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i
  ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehaver af forældremyndigheden ved skilsmisse. Faderen er dog stadig eneste værge
  Kampen for frivilligt moderskab (Thit Jensen), retten til adgang til prævention.
• 1924 - Nina Bang undervisningsminister – første kvindelige minister.
  Gensidig forsørgelsespligt i ægteskab.
• 1925 - Danske kvinder, der gifter sig med udlændinge får ret til at beholde
  deres indfødsret, indtil de forlader landet.
• 1930 - Dansk Kvindesamfunds første sommerlejr.
  Forbud mod at reklamere for svangerskabsforebyggende midler.
  Prostitution bliver ulovligt.
• 1931 - Den gifte kvinde får ret til at beholde et allerede opnået næringsbevis
  efter giftermål og kan altså fortsætte som selvstændig næringsdrivende. Som gift kan hun kun få næringsbrev, hvis manden ikke har et.
  Lærerinder må ikke arbejde efter 6. svangerskabsmåned – der udbetales halv løn.
• 1932 - Kvinderegensen indvies.
• 1933 - En (enkelt) sygeplejerske opnår ministeriel tilladelse til at beholde sit
  job, efter at hun har giftet sig.
• 1935 - Statens Husholdningsråd oprettes.
• 1936 - Kvindernes Bygning (Kbh.) indvies.
• 1937 - Børn født uden for ægteskab får ligeret med børn født i ægteskab med
  hensyn til arv.
• 1939 - Mødrehjælpen overgår til offentlig institution.
  Ret til barselshvile 8 uger før og 8 uger efter fødsel og pligt til 4 ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel.
• 1940 - Danske Kvinders Beredskab oprettes.
  Danske Kvinders Samfundstjeneste oprettes.
• 1943 - 2 kvinder i Folketinget = 1,3%. Agitationen for kvinders deltagelse i
  politik starter.
  Dom for at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål.
• 1945 - 8 kvinder i Folketinget = 5%.
• 1946 - 348 kvinder i de kommunale råd. 11.000 mænd!
• 1947 - 13 kvinder i Folketinget = 9 %.
  Astrid Friis bliver den første kvindelige professor.
  Fanny Jensen bliver minister uden portefølje.
  Grønlandske kvinder får stemmeret.
• 1948 - De første kvindelige præster ordineres.
  Dansk Kvindesamfund, Danske Kvinders Nationalråd og De Danske Husmoderforeninger udgiver betænkning om enkers kår.
  Bodil Begtrup udnævnes til gesandt på Island .
  En kvindelig funktionærs indgåelse af ægteskab berettiger ikke til afskedigelse uden sædvanlig opsigelsesvarsel.
• 1950 - 404 kvinder i de kommunale råd = 4%.
  3 kvinder i amtsrådene.
  Ingeborg Hansen formand for Landstinget.
  Bodil Koch kirkeminister.
  Helga Pedersen justitsminister.
  Kvinder får ret til at beholde deres danske indfødsret, selv om de er gift med en udlænding og flytter fra Danmark.
  Starter DK rådgivningskontorerne, som giver juridisk, social, lægelig og psykologisk rådgivning i København, Aalborg, Odder, Viborg, Randers, Kolding og Horsens.
  Kvindekollegiet i Århus indvies.
• 1952 - Gifte kvinder får ret, men ikke pligt til at underskrive selvangivelsen .
  Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordner.
• 1953 - Lis Groes handelsminister.
  Bodil Dybdahl højesteretsdommer.
• 1957 - Ligestilles forældre som værger for deres børn.
• 1958 - Ny tjenestemandslov, der giver lige store reguleringstillæg til mænd og
  kvinder.
• 1960- Folketinget vedtager konventionen fra den internationale
  Arbejderkonference af 1951, der omhandler ligeløn for mænd og kvinder
  Dansk Kvindesamfund har 13.000 medlemmer.
  14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede, 2 uger for selvstændig erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede.
• 1961 - 9 kvindelige præster.
  Esther Ammundsen medicinaldirektør.
  646 kvinder i de kommunale råd = 6%.
  Dansk Kvindesamfund samler 70.000 underskrifter mod sambeskatningen
  Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds genopstår efter 6 års "dvale".
• 1964 - Kvindehistorisk Samling oprettes.
• 1965 - Kvindekommissionen nedsættes.
• 1966 - 972 kvinder i de kommunale råd = 10 %.
  19 kvinder i amtsrådene.
• 1967 - Børnetilskud anvises til moderen og ikke til ægtemanden.
  P-pillen frigives.
  Dansk Kvindesamfund tager abortdiskussionen op.
• 1968 - Ungdomsoprøret bryder ud.
  Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds opløses.
  Individ og Samfund dannes.
• 1970 - Rødstrømpernes første aktioner
  Initiativgruppen for ligeløn starter i København. Gruppen er sammensat af kvinder fra fagforeninger, arbejdere, rødstrømper og kvindeforeningerne.
  Kildeskatteloven gør gifte kvinder til skatteborgere. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip.
  Dansk Kvindesamfunds aktivistgruppe Mathildes Børn dannes.
• 1971 - Dansk Kvindesamfund100 år.
  Første Femø-lejr.
  Rødstrømperne indtager huset i Åbenrå 26, Kbh.
  30 kvinder i Folketinget = 17%.
• 1972 - Initiativgruppen for ligeløn starter i Århus.
• 1973 - Abort bliver legaliseret.
• 1974 - Første kvindefestival i Fælledparken.
• 1975 - Ligestillingsrådet oprettes.
  FNs Internationale Kvindeår.
  FNs 1. Internationale Kvindekonference i Mexico.
• 1976 - Lov om ligeløn for mænd og kvinder for arbejde af samme værdi
  KULU, Kvindernes U-Landsudvalg starter
  Dansk Kvindesamfund arbejder med positiv særbehandling
  Mødrehjælpen nedlægges i forbindelse med Bistandslovens ikrafttræden
• 1978 - Lov om ligebehandling af kvinder og mænd på arbejdsmarked.
• 1979 - Grevinde Danners Stiftelse bliver kvindehus.
  42 kvinder i Folketinget = 24%, 18% i kommunale råd, 15% i amtsråd.
• 1980 - Barselsorloven udvidet til 4 uger før fødslen og 14 uger efter
  FNs 2. Internationale kvindekonference, København.
• 1982 - Ved giftermål beholder kvinden automatisk sit eget efternavn. Et barn
  får moderens efternavn, hvis det ikke er navngivet 1/2 år efter fødslen, og hvis gifte forældre har forskellige efternavne. (Moderretslig tendens).
  Kvindemuseumsforeningen oprettes.
• 1983 - Gifte kvinder bliver selvstændige skattesubjekter. Dansk Kvindesamfund
  rejste spørgsmålet første gang i 1913.
  Mødrehjælpen af 1983 oprettes.
• 1984 - Mænd får adgang til at holde barselsorlov 2 uger umiddelbart efter
  fødslen og op til 10 uger fra barnets 15 til 24 uge i stedet for moderen.
• 1985 - Barselsorloven udvides til 24 uger efter fødslen.
  Lov, der giver mulighed for fælles forældremyndighed.
  FNs 3. Internationale kvindekonference, Nairobi.
  Lov om ligestilling i offentlige råd, udvalg o.l.
  Handlingsplan for Kvindeforskning vedtages.
• 1987 - 52 kvinder i Folketinget = 29%.
  I de kommunale råd er 24% kvinder.
  I amtsrådene er 29% kvinder.
  Folketingets handlingsplan for ligestilling fremlægges.
  Kvinders erhvervsfrekvens er 66,7%, mænds er 78%.
• 1988 - Nordisk Forum, Oslo
• 1989 - Ændring af lov om ligebehandling, således at offentlige myndigheder har
  pligt til at arbejde for ligestilling. Der er ingen beskrivelse af, hvad denne pligt indebærer.
• 1993 - Marianne Jelved første kvindelige økonomiminister.
• 1995 - Bodil Nyboe Andersen første kvindelige nationalbankdirektør.
  Nina Smith første kvindelige økonomiske vismand.
  Lise-Lotte Rebel første kvindelige biskop.
  Hanne Bech Hansen første kvindelige politidirektør.
  FNs 4. internationale kvindekonference, Beijing.
• 1998 - Lov om ligestilling inden for pensionsområdet.
• 1999 - Prostitution legaliseres. Der indføres straf for den, der er kunde hos en
  prostitueret, som er under 18 år.
• 2000 - Ligestillingsrådet nedlægges og erstattes af:
  - en Minister for ligestilling
  - et Videnscenter for Ligestilling og
  - et Ligestillingsnævn