Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Webinarer og tutorials
For biblioteker

Webinarer og tutorials

WEBINAR: Naturvidenskabelige og humanistiske kildematerialer fra Det Kgl. Bibliotek

Gense webinaret, hvor mag.art., ph.d. Laura Søvsø Thomasen fortæller om Det Kgl. Biblioteks kildematerialer fra Ole Rømer og H.C. Ørsted og det tilsvarende undervisningsmateriale. I webinaret kan du få mere information om, hvor kilderne kan findes, og hvordan materialet kan bruges til undervisning og i tværfaglige sammenhænge.

Klik her for selvstændig side med video

Mediestream

Mediestream indeholder de aviser, der blev digitaliseret i Det Kgl. Biblioteks (tidligere Statsbiblioteket) avisdigitaliseringsprojekt. I perioden 2014-2017 blev 35 millioner avissider fra Statens Avissamling digitaliseret. Se listen over tilgængelig aviser. Videoen giver en grundliggende forklaring på hvordan aviserne er digitaliseret, og hvad det betyder for søgning.

Klik her for selvstændig side med video og embedkode


Danmarks Breve

Danmarks breve er en søgebase, hvor du finder digitaliseringer af trykte brevudgivelser fra Det Kgl. Bibliotek. Digitaliseringerne muliggør at søge på tværs af brevudgivelser, du kan f.eks. finde breve fra samme afsender, selvom brevene ikke er blevet trykt i samme udgivelse. Det er også muligt at lave fuldtekstsøgning for at undersøge om en afsender benytter bestemte ord eller fraser. Og endelig har Danmarks Breve gjort det nemmere at benytte bibliotekets mange brevudgivelser, uanset hvor i verden du befinder dig.

Klik her for selvstændig side med video og embedkode

WEBINAR: Genforeningen

Gense webinaret, hvor kommunikationsmedarbejder Jacob Langkilde (cand.mag i historie) fortæller om Genforeningen, digitaliserede materialer fra Genforeningen og den digitale udstilling, som Det Kgl. Bibliotek har udarbejdet i forbindelse med 100-året for Genforeningen.

Klik her for selvstændig side med video

WEBINAR: H.C. Ørsted og elektromagnetismen

Gense webinaret, hvor akademisk medarbejder Laura Søvsø Thomasen (mag.art., ph.d.) fortæller om Det Kgl. Biblioteks undervisningsmateriale 'Spor af Ørsted'. Det omfattende materiale tager udgangspunkt i H.C. Ørsted og sit arbejde med elektromagnetismen. I webinaret kan du få mere information om, hvordan materialet kan bruges til undervisning og i tværfaglige sammenhænge.

Klik her for selvstændig side med video og embeddkode

WEBINAR: UNGDOMSUDDANNELSERNES LICENSSERVICE (UNGLI)

UNGLI’s opgave er først og fremmest at forhandle licensaftaler, som institutionerne kan tegne abonnement til. UNGLI har også til formål at eksperimentere og udvikle licensområdet samt at understøtte de tætte relationer, der ofte er mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner og deres lokale folkebibliotek. I webinaret kan du få mere information om, hvordan I kan få gavn af Det Kgl. Biblioteks service UNGLI.

Klik her for selvstændig side med video og embeddkode

WEBINAR: RUNDTUR I DE DIGITALE SAMLINGER

I dette webinar kan du høre om De Digitale Samlinger, Mediestream, Danmarks Breve og de mange andre lastrum, som folkebiblioteksbrugeren vil have gavn af at kende. Det er akademisk medarbejder Jacob H. Langkilde, der tager alle med på rundtur i bibliotekets mange digitale tilbud.

Klik her for selvstændig side med video og embeddkode

WEBINAR: RØDSTRØMPEBEVÆGELSEN FYLDER 50

I anledning af markeringen af kvindernes internationale kampdag den 8. marts og 50-årsdagen for starten på Rødstrømpebevægelsen den 8. april er der lavet en spændende fagside med omfattende kilder. I webinaret fortæller informationsspecialist Jytte Nielsen om Rødstrømpebevægelsen og den nye fagside. Webinaret har en varighed på ca. 45 min.

Klik her for selvstændig side med video og embeddkode

WEBINAR: BLINDE VINKLER

De tre vestindiske øer St. John, St. Croix og St. Thomas var dansk koloni fra 1600- og 1700-tallet til 1917, hvor Danmark solgte øerne til den amerikanske stat. I undervisningsmaterialet - udarbejdet af Det Kgl. Bibliotek - fokuseres der på billeder - fra tidlige kobberstik i rejsebeskrivelser og landkort til familiefotografi, postkort og nutidige rejsereklamer. På webinaret giver seniorforsker Mette Kia Krabbe Meyer en introduktion til nogle af de kilder, der findes i det Kgl. Biblioteks samlinger og til de kildepakker med tilhørende arbejdsspørgsmål, som de indgår i. Webinaret har en varighed på ca. en time.

Klik her for selvstændig side med video og embeddkode

WEBINAR: GØR DIN HISTORIE LEVENDE

Når de skriftlige kilder er udtømt, hvor søger man så ny viden til lokal- eller slægtshistorien? Mængden af historisk kort- og billedmateriale på internettet er vokset markant de seneste år, og det kan være en vanskelig opgave ikke kun at gennemskue, hvor man skal søge, men også hvordan man søger. Hvor søger man fx portrætbilleder af familiens aner? Hvad kan kobberstik fra 1700-tallet og postkort fra 1900-tallet bidrage med? Hvordan finder man placeringen af den gård, der engang var i slægtens eje? Og kan man også finde billeder af den? Hør også om Mediestream, hvor man har adgang til 5 millioner danske avissider, der kan gemme på guld i forhold til lokal- og slægtsforskning – både for den professionelle og for ”hyggeforskeren”. Det Kgl. Bibliotek udbyder her et webinar af en times varighed.

Klik her for selvstændig side med video og embeddkode

De digitale samlinger – sådan søger du

Det Kgl. Bibliotek har en stor samling af digitale materialer, der er frit tilgængelige for alle - både postkort, portrætter, bladtegninger, partiprogrammer, varehuskataloger og breve. I de digitale samlinger kan du finde guld i småtrykssamlingerne, hvor tusindvis af materialer er digitaliseret og samlet i aktuelle og historiske emner, f.eks. dansk design, kvinders valgret og Dansk Vestinden. Mange er materialer kan downloades i høj opløsning og er fri af ophavsret Se her hvordan du søger i de digitale samlinger

Klik her for selvstændig side med video og embeddkode

Webinar, Women’s Studies International

Women’s Studies International indeholder en guldgrube af litteratur indenfor kønsforskningen, både som fuldtekst og referencer, og er et stærkt værktøj til søgning i international kønsforskningslitteratur inden for især humaniora og samfundsfag. EBSCO har afholdt et webinar af 45 minutters varighed på engelsk om databasen.

Klik her for selvstændig side med video og embeddkode