Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Webinarer og tutorials / Gense webinar: Naturvidenskabelige kilder på Det Kgl. Bibliotek
For biblioteker

Gense webinar: Naturvidenskabelige kilder på Det Kgl. Bibliotek

På Det Kgl. Bibliotek har vi de seneste år digitaliseret kilder fra store danske videnskabsmænd. I løbet af 2020 lanceres biblioteket omfattende H. C. Ørsted-arkiv, og kildemateriale fra Ole Rømer, Niels Steensen og Tycho Brahe findes i dag på vores digitale samling.

Hør om kildematerialer fra Ole Rømer (1644-1710) og H. C. Ørsted (1877-1851)

I webinaret gav Laura en introduktion til vores naturvidenskabelige kildematerialer med særlig fokus på det tværfaglige undervisningsmateriale, som er lavet til kilder af Ole Rømer (1644-1710) og H. C. Ørsted (1877-1851). Undervisningsmaterialet dækker bredt over den naturfaglige og humanistiske fagrække, og er rettet mod folkeskolernes ældste klasser samt gymnasierne.

dit udbytte

Se videoen og bliv rustet til bedre at kunne vejlede og inspirere elever fra folkeskolen og gymnasiet når de skal have hjælp til tværfaglige projekter eller opgaver. Med undervisningsmaterialet ønsker vi at vise bredden og dybden af Ole Rømer og H. C. Ørsteds virker og samtidig give alle elever i landet mulighed for at arbejde med et unikt kildemateriale online. Derudover lægger materialet op til og giver jer muligheden for at bruge materialet i forbindelse med projekter og større tværfaglige opgaver, som eksempelvis SRP.

OM KILDEMATERIALET

Kildematerialet fra Ørsted og Rømer giver et unikt indblik i både deres verden og samtid, men samtidig ser man også at kilderne kan åbne op for nye sider og perspektiver af de kendte videnskabsmænd og de velkendte historier om dem. Således forsøger vi at give elever og brugere mulighed for at lære om andre aspekter af naturvidenskabsmændene end de måske kender. Kildematerialet spænder vidt og bredt, fra omfattende brev-korrespondancer, manuskripter, optegnelser, tegninger, koder og meget mere. Eleverne og brugerne får en unik mulighed for at se og læse Ørsted og Rømers håndskrevne tekster og arbejde både enkelt- og tværfagligt med emner som ellipser, brydningsloven, elektromagnetisme, penduler, kongeloven, fankultur, syn på videnskabsmanden, nationaldigte og konspirationsteorier.