Statsbibliotekets sprogkollokvier
På Statsbiblioteket har der siden 2000 været afholdt et årligt lingvistisk forskningskollokvium, hvor sprogvidenskabsfolk fra alle filologiske institutter holder foredrag om et bestemt tema og diskuterer forskningsresultater med faglige kolleger fra andre filologiske institutter, interesserede sprogstuderende og ph.d-studerende og ikke mindst med sprogentusiastiske medarbejdere fra Statsbiblioteket. I reglen kommer der også en tysk (eller østrigsk) gæst, som har fået en særlig invitation af Statsbiblioteket.
Mens de to første kollokvier i 2000 og 2001 blev udgivet to forskellige steder (AUGIAS og HERMES), har de efterfølgende fået et fast hjemsted i Tidsskrift for Sprogforskning.
- Forskningskollokvium 2000: Talehandlingsteori
- Forskningskollokvium 2001: Semantiske beskrivelser
- Forskningskollokvium 2002: Tid i sprog
- Forskningskollokvium 2003: Syntaks og betydning
- Forskningskollokvium 2004: Modalitet
- Forskningskollokvium 2005: Kasus, sætningsled og semantiske roller
- Forskningskollokvium 2006: Sprogtypologi
- Forskningskollokvium 2007: Sprog og kognition
