Du er her: Forside → Humanioranyhedsbrev → 2009 → December 2009
 

December 2009

Indhold


Tilmelding

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

 

Gæsteanmeldelse: Dyabola.de, verdens største database med litteratur inden for arkæologi

Dyabola-projektet er en digitalisering af tidsskriftet Archäologische Bibliographie, som er en emne- og indholdsfortegnelse over alt, hvad verdens største arkæologiske bibliotek råder over af litteratur inden for især klassisk arkæologi, etruskologi, minoisk og forhistorisk arkæologi.

Archäologische Bibliographie var en årlig fortegnelse over al litteratur modtaget af Det tyske arkæologiske Institut i Rom, i det forløbne år. Oprindelig blev den udgivet som tillæg til tidsskriftet Jahrbuch des Deutschen Archäologischen Intsituts, men fra 1956 og frem til 1993 udkom den som selvstændigt tidsskrift. Omfanget var dog så overvældende, at man begyndte at digitalisere hele serien – i første omgang på en årlig CD-ROM og senere i en netudgave, som i dag er blevet til dyabola.de. Siden 2007 har Dyabola også omfattet de britiske, spanske og franske skolers samt det amerikanske akademis bogsamlinger, således at basen nu opdateres hver fjerde til femte uge med ca. 2500 nye titler.

Det kræver licens og log-in at benytte Dyabola’en, hvilket kan ske via Statsbiblioteks hjemmeside. For at komme ind skal man vinke af i ’activate IP access’ og trykke ’Start’. Herefter dukker der en liste op over databaser (der er flere mindre og meget specifikke databaser under Dyabola-projektet), hvor man skal vælge sprog ved at klikke på et af flagene ud for Archäologische Bibliographie.

På forsiden er der mange søgemuligheder, hvor ’Expert Search’ eller ’Browse Tree of Subject headings’ er de bedste. Under ’Expert Search’ kan der bl.a. søges på forfatter, titel, tidsskrift m.fl., men fælles for dem alle er, at de kræver visse forkundskaber til det, der søges efter. Det er i øvrigt meget vigtigt at huske, at databasen er tysk i sin grundform (uanset valgt sprog), så glemmer man stort begyndelsesbogstav, giver det nogle meget uigennemskuelige resultater – hvis der i det hele taget fremkommer et resultat.

Under ’Browse Tree of Subject headings’ kommer man ind til emneopdelingen, som er Dyabola’ens klart stærkeste del. Her kræves dog også visse forkundskaber (og lidt vedholdenhed) for at finde ind til et specifikt emne.

Dyabola.de er ikke nem at bruge. Det kræver tålmodighed at finde ind til det, man søger, og alligevel må man dobbelttjekke for at sikre sig, at alt er med. At den så oven i købet ikke er stabil og enten uden forvarsel eller efter få minutters inaktivitet lukker ned, gør den ikke mere brugervenlig. Har man endelig fundet, hvad man søgte, kan man printe ud via forsiden. Man skal dog lige huske, at der kun kan printes 500 bibliografiske poster ud, så alle søgninger skal koges ned til under dette antal, hvilket enten kan ske ved en kombination af søgninger fra forsiden eller ved at fravælge poster under de enkelte søgninger.

Når man først kommer over alle begyndervanskelighederne er Dyabola’en dog en uovertruffen fortegnelse over litteratur inden for arkæologi.

Adgang til Dyabola fra Statsbibliotekets databaseliste.

Gæsteanmelder: Kim Behrens Jessen, videnskabelig assistent, Afd. for Klassisk Arkæologi, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, klakj@hum.au.dk, tlf. 8942 2064.

 

Prøveadgang: TLS Historical Archive 1902-2005

TLS Historical Archive er en præcis affotografering af det internationalt toneangivende anmeldelsesblad gennem 100 år, fra det udkom første gang i 1902 og frem til 2005. Inklusive, naturligvis, illustrationer, læserbreve, kommentarer og ledere m.m. Arkivet er tidligere udkommet under navnet TLS Centenary Archive, 1902-1990. Den ny base er således en stofmæssigt udvidet og teknisk forbedret udgave af den gamle. Times Literary Supplement hører sammen med New York Review of Books og London Review of Books til verdens førende anmeldelsesblade. Som det indtil videre eneste af de tre er TLS nu blevet elektronisk tilgængeligt fra det udkom i 1902 og frem til 2005.

TLS Historical Archive er et glimrende værktøj i studie- og forskningsøjemed inden for alle fag, især de humanistiske, men et farligt værktøj, hvor læseren risikerer at glemme tid, sted og pligter for til gengæld at dykke ned i den uendelige mængde af velskrevne bidrag til det 20. århundredes litterære og politiske historie.

Man kan f.eks. bruge arkivet til at efterspore modtagelsen af et bestemt værk. Når man skriver ’Nineteen eighty-four’ i kvik-søgefeltet og indstiller søgeresultatet på ’ascending’, viser det sig, at Georges Orwells 1984 blev anmeldt første gang i TLS 10. juni 1949 af den engelske krimiforfatter og –kritiker Julian Symons under overskriften ”Power and Corruption”. Anmeldelsen kan læses enten i fotografisk gengivelse af de sider, den strækker sig over, eller i det mere læsevenlige pdf-format – og printes ud.  Man kan ved samme lejlighed bladre videre i nummeret og studere det øvrige indhold.

Hvis man skriver ’Orwell, George’ som keyword under ’Advanced Search’, ser det imidlertid sort ud. Det skyldes, at keyword-søgning endnu ikke er mulig. Ifølge databaseudgiveren bliver den først mulig i den næste version af basen. Indtil da må man benytte sig af fuldtekstsøgning eller søgning på bogtitel.

Mellem 1902 og 1974 var anmeldelserne i TLS som regel anonyme. Det er et af de store fortrin ved databasen, at anmeldernes navne nu er hentet frem af mørket og gjort synlige. Et opslag under ’Advanced Search’ på ’contributor’ ’Woolf, Virginia’ giver flere hundrede anmeldelser, skrevet mellem 1905 og 1937, herunder også ledende artikler som f.eks. den om ”The Novels of Turgenev” fra 14. december 1933.
Under ’Browse’ er det muligt at slå op alfabetisk på titler, forfattere, anmeldere, oversættere og illustratorer og gå direkte videre til relevante artikler. Et opslag under ’contributor’ på stalintidens kendte historiker ’Conquest, Robert’ resulterer i både boganmeldelser og læserbreve, altsammen indlæg i tidens debat om historiske og politiske emner.

Der er prøveadgang til TLS Historichal Archive indtil 26. december 2009.
Fra campus: Klik her

Hjemmefra: Klik her  

Vi vil meget gerne høre din mening om TLS Historical Archive. Send venligst eventuelle kommentarer til Inge Marie Larsen  8946 2251.

 

Nyt om ordbøger på Statsbibliotekets databaseliste

Ordnet.dk
Der er nu godt nyt til alle, der søger frit tilgængelige kvalitetsordbøger over det danske sprog på nettet. Nyheden hedder Ordnet.dk og er en sprogportal, som udvikles og vedligeholdes af Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Afdeling for Digitale ordbøger og tekstkorpora. Portalen tilbyder adgang til tre ordbøger: Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog (som blev gjort frit tilgængelig på nettet for et par år siden), samt KorpusDK. Ordnet.dk udvikles løbende og opdateres jævnligt.

Den Danske Ordbog
Den Danske Ordbog er ordbogen over moderne dansk. Den dækker perioden fra ca. 1955 til i dag og giver information om ordenes stavning, bøjning, udtalelse, oprindelse, betydning og brug. Der er tale om en korpusbaseret ordbog, hvilket vil sige, at den i vid udstrækning afspejler sproget, som det tales og skrives af sprogbrugerne. Slår man f.eks. op på ’bjørnetjeneste’, får man oplysninger om ordets bøjning, udtale og oprindelse ”efter en fabel af La Fontaine om bjørnen, som kom til at slå sin sovende herre ihjel, da den ville jage en flue på hans pande væk med en sten”. Dernæst får man oplysninger om ordets to betydninger: Den oprindelige betydning (en velment handling, som gør mere gavn end skade) og den nutidige betydning, som er kendt fra 1992 (handling, som er til stor hjælp for nogen). Endelig får man tekst-eksempler, hvor de to betydninger af ordet indgår, samt beslægtede ord. Ordbogen opdateres jævnligt.

KorpusDK
Den anden nyhed i Ordnet.dk er KorpusDK, som er en omfattende samling tekster fra mange forskellige genrer og kilder. Teksterne giver et mangfoldigt og varieret indtryk af det moderne danske sprog, som det bruges i hverdagen på forskellige niveauer. De indsamlede tekster stammer fra tiden omkring 1990 til omkring 2000 og er forsynet med oplysninger om både tekst og sprogbrug (klik på det fremhævede søgeord for nærmere information om teksten). Slår man eksempelvis op på ordet ’efterskrift’, kan man ud af de mange tekst-eksempler konstatere, at ordet både benyttes som ’en efterskrift’ og ’et efterskrift’. I modsætning til de eksempler man kan finde på internettet, er teksterne i KorpusDK blevet udvalgt, så de viser et bredt udsnit af både teksttyper og sprogbrugere. KorpusDK henvender sig således både til sprogforskere og til den almindeligt sproginteresserede bruger. Ordbogen opdateres jævnligt.

Ordbogen.com
Denne populære ordbog har nu fået tilføjet følgende nye ordbøger:
Italiensk-dansk/Dansk-italiensk, Portugisisk-dansk/Dansk-portugisisk samt Regnskabsordbøgerne.

Gyldendals ordbøger
Følgende nye ordbøger indgår nu i Gyldendals ordbøger: Fransk-dansk ordbog, dansk-spansk, spansk-dansk ordbog, Medicinsk/odontologisk ordbog, Juridisk ordbog, Fag- og teknikordbog samt Oxford Dictionary of English, Oxford Thesaurus of English, Oxford Dictionary of Business and Management og Oxford Dictionary of Economics.

Ordbøgerne kan nås fra Statsbibliotekets databaseliste.

Kontakt: Lotte Thyrring Andersen 8946 2309

 

Mangler du tal på størrelser af religiøse grupper? World Christian Database giver dig måske svaret!

Religion er i disse år et mere og mere aktuelt emne, og behovet for faktuelle oplysninger om udbredelsen og størrelsen af forskellige religiøse grupperinger er voksende. Statsbiblioteket tilbyder nu en ny database, World Christian Database (WCD), der kaster lys over emnet. Det drejer sig om en database, som også mange aviser, nyhedsbureauer og tv-stationer anvender, når religiøse spørgsmål skal belyses statistisk.

World Christian Database (WCD) indeholder opdaterede, differentierede og omfattende statistiske data om religiøse forhold. Her er oplysninger om religiøse aktiviteter, vækstrater, religiøs litteratur og forskellige former for demografiske statistikker, fordelt på områder, folkeslag, religioner og religiøse retninger. Disse oplysninger kan sammenkøres med data om befolkningstal, sundhed, undervisning og kommunikation.

Værket bygger på de klassiske referenceværker “World Christian Encyclopedia: a Comparative Survey of Churches and Religions in the Modern World” og “World Christian Trends, AD 30-AD 2200: Interpreting the Annual Christian Megacensus”.

WCD er en statistisk database og adskiller sig på væsentlige punkter fra de sædvanlige bibliografiske databaser og baser med fuldtekst. Svarene ender meget ofte med tal eller oplysninger i tabeller, der kan behandles som regneark. Man kan i WCD enten bruge en søgefunktion eller browse sig frem til oplysninger via ni hovedindgange. Man får et godt billede af basen ved at prøve den af på noget kendt. Søg f.eks på Aarhus eller Denmark, og se, hvilke oplysninger man bliver ledt frem til via links og menuer i venstremargen. Bl.a. kan man her få en idé om, hvordan talmaterialet præsenteres.

Forekommer basen lidt uoverskuelig, er der hjælp at hente her.

Adgang til WCD fra Statsbibliotekets databaseliste.

Kontakt: Birgitte Langkilde, 8946 2261.


Klassiker om jødedom nu online 

Encyclopaedia Judaica er standardværket, når det gælder studiet af jødedommen fra tiden efter det andet tempel og indtil i dag. Statsbiblioteket giver nu online-dgang til dette værk, som dækker jødisk liv, kultur, historie og religion lokalt og globalt. Encyklopædien er også et fint biografisk opslagsværk med artikler om fremtrædende personer med jødisk baggrund. F.eks. Niels Bohr.

Encyclopaedia Judaica er onlineudgaven af den stærkt reviderede trykte andenudgave i 22 bind fra 2007, redigeret af Michael Berenbaum og Fred Skolnik.

Man kan få artiklerne i Encyclopaedia Judaica præsenteret i en HTML-udgave, en pdf-version svarende til den trykte udgave eller få dem læst højt. Ofte har artiklerne klikbare links til andre artikler i værket. I tilknytning til hver artikel er der som regel henvisninger til den væsentligste litteratur om emnet. Der er illustrationer, kort og statistiske tabeller.

Encyclopaedia Judaica ligger som enkeltdatabase på Statsbibliotekets databaseliste. Opslagsværket er imidlertid en del af Gale Virtual Reference Library, en databasesamling med opslagsværker inden for forskellige fag, som der er også er adgang til fra databaselisten. Hvis man slår op i Encyclopaedia Judaica via Gale Virtual Reference Library, giver det den gevinst, at man kan søge samtidig i dette værk og andre relevante værker inden for religion, f.eks. Encyclopedia of Religion, eller man kan søge i samtlige de opslagsværker i Gale Virtual Reference Library, Statsbiblioteket giver adgang til. Prøv f.eks. at søge på ordet ”pogrom*” i Encyclopaedia Judaica alene, og derefter i alle databaserne i samlingen (ved at fjerne fluebenet ud for ”within this publication”). Ved den sidste søgning får man dækket mange forskellige aspekter ved emnet

Der er adgang til Encyclopaedia Judaica alene og via Gale Virtual Reference Library fra Statsbibliotekets databaseliste.

Kontakt: Birgitte Langkilde , tlf. 8946 2261.


SwePub, svensk forskningsdatabase

I Sverige har offentligheden netop fået adgang til en stort anlagt forskningsdatabase, SwePub. Hermed har Den Danske Forskningsdatabase fået en svensk broderbase. SwePub bringer henvisninger, abstracts og, hvor det er muligt, fuldtekstadgang til svenske forskningspublikationer (bøger, kapitler i bøger, artikler, konferencebidrag, rapporter, afhandlinger, forskningsformidlende artikler fra svensk dagspresse m.m.). Materialet stammer p.t. fra omkring tredive svenske universiteter og andre forskningsinstitutioner.

På sigt er det meningen at integrere basen i den svenske nationalkatalog, Libris.

Materialet i SwePub dækker alle fag. Vi har forsøgt os med to forskellige søgninger: ’ryssland’og ’afghanistan’.

I første tilfælde spændte fire snese søgeresultater fra emner som små virksomheder i dagens Rusland og ortodoks religion til moderne russisk popkunst. Af dem var syv tilgængelige i fuldtekst.

Søgningen på ’afghanistan’ gav et par og tredive søgeresultater, der bl.a. handlede om terror, forebyggelse af etniske konflikter og uddannelse af afghanske fysioterapeuter. Tre søgeresultater kunne læses i fuldtekst. 

Basen er blevet til i et samarbejdet mellem Kungliga biblioteket i Stockholm og universitetsbibliotekerne i Uppsala, Lund, Göteborg og Linköping. Projektet har været en del af programmet OpenAccess.se ved Kungl. biblioteket.

Alt i alt en snildt opbygget, let anvendelig og i det lange perspektiv lovende base, uden tvivl med store open-access-ambitioner:

Kontakt: Inge Marie Larsen  8946 2251.


The Europa World of Learning

Så fulgte endnu et af fyrtårnene trop og producerede en onlineversion. Det gælder den hæderkronede vejviser World of Learning, som er udkommet siden 1947 og har stået på ethvert bibliotek med respekt for sig selv. Som titlen antyder, indeholder basen oplysninger om institutioner, der har forskning og undervisning som område.

Man har benyttet lejligheden til også at give onlineadgang til de fyldige indledningsartikler fra de sidste tre printudgaver, f. eks ”Access to Higher Education: Social Mobility and Stratification in the Knowledge Society fra 2007” og ”Ranking in Higher Education: its Place and Impact fra 2009”, begge med en up-to-date-bibliografi.

At basen hedder Europa World of Learning er ikke ensbetydende med, at den kun dækker Europa. Basen er international, og især det mellemøstlige område er blevet styrket. Foruden Iran, Iraq, Ægypten og Israel er der overraskende et afsnit om de palæstinensiske områder på Vestbredden. Dette og alle de andre afsnit indledes med en opsummering af det pågældende lands uddannelsessystem, historik og status.

Det fremgår, at der er indskrevet ca. 15.000 studerende på Al-Aqsa-universitetet i Gaza by. Til sammenligning er der indskrevet 31.000 på Aarhus Universitet, men at Niels Christian Sidenius skulle være rektor der, og at Lars Henrik Schmidt stadig skulle være dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, kan der vel sættes spørgsmålstegn ved.

Søger man i ’Subject’ under ’Education’ og videre under ’Education and Educational Research’ kan man undre sig over, at der kun henvises til femten forskere, alle fra Sverige.

Men da den løbende opdatering og revision baserer sig på institutionernes egne oplysninger, kan World og Learning nok ikke klandres for uaktuelle eller mangelfulde oplysninger.

Der følger både en e-mail-adresse og en web-adresse med til hver eneste institution, så kan man selv kontrollere oplysningerne.

Et par søgetips:

  • Man forledes til at klikke på ’Searching’ og ’Browsing’ i venstre side, men på trods af den blå farve, der indikerer ’klik’, er det kun overskrifter til forklaringer. Derimod kan man klikke på ’Reviews’ længere nede og få en samling anprisninger af vejviseren. Vær opmærksom på stavemåder som f.eks Århus og Aarhus.
  • Man får de absolut bedste resultater ved at benytte indgangene ’Advanced Search’, der giver mulighed for at søge på publikationer, institutioner og personer, eller ’Countries’, hvor man kan få et overblik over det enkelte lands institutioner, både inden for uddannelse og kultur.

Undertegnede fandt hurtigt og let ud af, at Gemäldegalerie i Wien er lukket for publikum p.g.a. renovering indtil foråret 2010, og at man kun kan benytte samme bys parlamentsbibliotek, hvis man bestiller tid i forvejen. Til gengæld er der direkte adgang til bibliotekets katalog. Alt i alt tidsbesparende.

Adgang til Europa World of Learning fra Statsbibliotekets databaseliste.

Kontakt: Annemarie Eskerod  8946 2250.


Britisk humanistisk forskning i farezonen?

Forskningspolitik er et hot og omstridt emne i mange lande, især i Europa. Her gælder det Storbritannien. I et indlæg i Times Literary Supplement i november overvejer professor i intellektuel historie og engelsk litteratur ved Cambridge University, Stefan Collini, hvilken ”impact” britiske forskningsautoriteters planer for fordeling af forskningsmidler vil få på de humanistiske fag. Han slutter sine overvejelser med at opfordre den humanistiske forskningsverden til at gøre modstand: ”Researchers must take a stand now or be judged and rewarded as salesmen.”

TLS, 13. november, 2009: Stefan Collini: Impact on Humanities

Kontakt: Inge Marie Larsen  8946 2251.

 

Historische Bibliographie Online

Statsbiblioteket har købt adgang til den tyske historiske bibliografi, som for nylig overgik fra fri ressource til betalingsressource. Biblioteket finder, at den er så god, at vi har valgt at betale, hvad det koster at genetablere adgangen, der i en periode har været spærret.

Bibliografien bringer referencer til artikler i tidsskrifter og bøger og kapitler i antologier på tysk og andre sprog, fortrinsvis udgivet i Tyskland, fra 1990 og frem. Den dækker hele verdenshistorien, geografisk og periodemæssigt, men naturligt nok er det tyske område særlig godt dækket ind.

Databasen omfatter også Jahrbuch der historischen Forschung, som bringer oplysninger om tyske forskningsprojekter.

Der er ingen fuldtekstadgang.

Her er et par søgetips:

  • Klik på ’Suche’, og indtast et eller flere søgeord i ’Suchbegriff’-feltet på søgesiden.
  • Husk at skrive ’and’, ’or’ eller ’not’ ved søgning på flere ord samtidig. En søgning på ’berlin mauer’ giver negativt resultat, men indsætter man det lille ord ’and’, er der straks gevinst. Også ved personnavne er det en god idé at indsætte et ’and’ (’walther and rathenau’).
  • Man kan eventuelt benytte sig af sorteringsmulighederne i ’Sachgruppe’ (overordnede fagområder) og ’Suchen in’ (titel, forfatter).
  • Hvis emnet lægger op til det, kan man bruge basens Personen-/Ortsindex. Klik på det relevante ord, og det ryger automatisk over i ’Suchbegriff’ som søgeord. Foretag dog altid også en ’almindelig’ søgning i ’Suchbegriff’-feltet. Det giver ofte et mere omfattende resultat. En indeks-søgning på ’Berlin’ giver dags dato 77 søgeresultater, en ’Suchbegriff’-søgning 253. En søgning i ’Suchbegriff’ på ’walther and rathenau’ giver dog næsten samme resultat, henholdsvis 46 og 45.
  • Mange personer og steder er ikke med i indekset. En søgning i ’Suchbegriff’ på ’Wannsee’ giver gode resultater, først og fremmest i form af artikler om den berygtede Wannsee-konference, men i indekset er der ikke nogen Wannsee!
  • Endelig kan man også forsøge sig med venstremenuens ’Gliederung’. Her findes kronologiske og geografiske emneinddelinger af verdenshistorien, f.eks. ’Chronologisch-systematischer Teil’, ’Die europäische Welt’, ’Mittelalter’, ’Hohes Mittelalter (900-1250)’, ’Nordische Länder’. Sidste led klikkes f.eks. over i søgemenuen i en rubrik, som hedder 'Gliederungsebene'. Man kan bruge denne søgeflade som udgangspunkt, eller man kan præcisere søgningen ved at indtaste et eller flere søgeord i ’Suchbegriff’, f.eks. ’Dänemark’. 
  • Vær opmærksom på, at de første søgeresultater stammer fra Jahrbuch der historischen Forschung. Herefter følger resultaterne fra Historische Bibliographie.

Efter overgangen til licensbetalingen har nogle brugere haft problemer med adgang til bibliografien. Hvis der stadig er problemer, kontakt venligst Vibeke Christensen, E-ressourcer.

Adgang til Historische Bibliographie fra Statsbibliotekets databaseliste.

Kontakt: Niels Erik Frederiksen 8946 2179.

 

Virtuelt østeuropæisk fagbibliotek ViFaOst

I mange lande har Østeuropastudier vanskelige vilkår på grund af svigtende tilgang af studerende. En af måderne, hvorpå man i Tyskland forsøger at holde fanen højt indtil konjunkturerne forhåbentlig skifter, er ved at koncentrere og løbende opdatere viden om Østeuropa i portalen ViFaOst, Virtuelle Fachbibliothek Osteuropa.

Portalen udarbejdes og vedligeholdes af ansatte på Bayerische Staatsbibliothek, Abteilung für Geschichte Ost- und Südosteuropas am Historischen Seminar der Ludwig-Maximilians-Universität, München o.a. Finansieringen står Deutsche Forschungsgemeinschaft og Bundesministerium für Bildung und Forschung for.

Blandt de muligheder, ViFaOst tilbyder, er:

I øvrigt vil alle tyske open-access-dokumenter om Østeuropa fra 2010 være samlet online på platformen OstDok. OstDok bliver en integreret del af ViFaOst.

ViFaOst frit på nettet.

Eller på Statsbibliotekets databaseliste.

Kontakt: Inge Marie Larsen   8946 2251.

 

Der literarische Expressionismus Online

Er man interesseret i tysk litterær ekspressionisme fra årene 1910 til 1930, er der hjælp at hente i det fine tekstarkiv Der literarische Expressionismus Online, som Statsbiblioteket nu giver adgang til. Basen rummer et stort udvalg af periodens centrale tidsskrifter, årbøger og antologier med bidrag af væsentlige forfattere som Gottfried Benn, Georg Trakl, Else Lasker-Schüler, Franz Werfel, Rainer Maria Rilke, Franz Kafka og mange flere. Her er ligeledes tekster af samtidige toneangivende filosoffer, teologer, politikere, historikere og psykologer, som ikke nødvendigvis tilhørte den ekspressionistiske kreds, men bidrog til tidsskrifterne og de øvrige udgivelser.

Teksterne præsenteres i nøjagtige gengivelser af originalerne (faksimile), men er samtidig søgbare som fuldtekst. For forskere og bibliofile brugere er det særligt interessant at betragte - g læse - de første numre af så berømte tidsskrifter som Der Sturm, Die Aktion og Die Weissen Blätter. Oversigten over basens publikationer får man ved at klikke på ’Alle Publikationen’/'All Publications’ øverst på siden. Man kan også danne sig et overblik over den imponerende samling bidragydere ved at benytte indgangen ’Alle Personen’/’All Persons’. Desuden er det muligt at få opfrisket sin viden om tysk ekspressionisme i en fin introduktion til emnet, udarbejdet af redaktøren og ekspressionisme-eksperten Paul Raabe. Databasen baserer sig på 18-bindsværket ”Index Expressionismus”, som Raabe redigerede i 1970erne, men yderligere materiale er tilføjet i online-udgaven.

Der literarische Expressionismus Online kan nås fra Statsbibliotekets databaseliste.

Kontakt: Lotte Thyrring Andersen 8946 2309.


Årets bøger … i Storbritannien

Julen nærmer sig og med den ’Årets bøger’ med gode idéer til undervisning og forskning, julegaver og juleferielæsning.

Her er TLS med kendte briters yndlingslæsning i det snart forgangne år: TLS Books of the Year 2009

Kontakt: Inge Marie Larsen  8946 2251.

---------------------------

Redaktionen modtager som altid gerne feedback på nyhedsbrevet. Hvis der er noget, du vil høre mere om eller noget, du synes mangler, så skriv til redaktørerne Inge Marie Larsen og Annemarie Eskerod.